Rådet udtalte 13. oktober 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen eller kalvene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelsen af 25. marts 2020:
Forhold nr. 1:
”På kontrollen konstaterede vi, at der i den ene malkesektion gik en ko nr. xx. Landbrugers medhjælper oplyste, at koen var blevet klovbeskåret og havde fået anlagt forbinding på begge bagben dagen før kontrollen. Koen stod med bagudrettede ører og et stift blik samt furer på kinden. Dette er foreneligt med "painface" og er et udtryk for, at koen er smertepåvirket.
Koen blev observeret i stående stilling, hvor den aflastede især højre bagben. Det var nødvendigt at drive på koen, for at få den til at gå. Under gang blev højre bagben ført i en stor bue udad, når den skulle sætte benet frem. …..
Koen blev på kontrollørernes opfordring flyttet til en sygeboks med blød bund. Her observeredes det at koen fortsat aflastede højre bagben, men den gik og stod dog væsentlig bedre/mindre smertepåvirket. Besætningens praktiserende dyrlæge tilså dagen efter kontroldagen koen, der ved undersøgelsen var let halt på højre bagben og havde en temperatur på 39,7° C (hvilket er udtryk for feber). Koen blev behandlet for digital dermatitis og klovbetændelse med smertestillende og antibiotika. Endvidere blev det anvist, at den skulle blive i dybstrøelse 2 uger mere.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig. Den burde have været isoleret i sygeboks med blød bund og tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at den var halt og smertepræget efter klovbeskæringen og behandlingen dagen før kontrollen.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at koen, ved at være unddraget flytning til sygeboks og dyrlægetilsyn/behandling, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forhold 2:
”På kontrollen konstaterede vi, at seks kalve over en uge gamle var opstaldet i enkeltbokse. Kalvene havde se og røre kontakt.”
Af de medfølgende fotos fremgår, at de seks kalve, som var i alderen 10-16 dage, var opstaldet i enkeltbokse, hvor skillevæggene mellem kalvene gav mulighed for, at de kunne udføre social se- og rørekontakt med andre kalve.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at der på baggrund af det forelagte ikke er grundlag for at vurdere, at de seks kalve har været udsat for en grad af uforsvarlighed, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve fremgår:
”§ 3: Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre at en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
- 5, stk. 2: Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.”
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 8.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3 stk. 1 samt lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017 (økologiloven) § 24, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 1316 af 19. november 2018 om økologisk jordbrugsproduktion mv., § 93, stk. 1, nr. 2, og artikel 24, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets Forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii, og i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 20929/91 med senere ændringer artikel 11, stk. 3.
Af bødeforlægget fremgår endvidere, at det var i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at tiltalte var ansvarlig for, at en ko blev udsat for uforsvarlig behandling og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer og koen endvidere blev udsat for betydelige grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Det fremgår endvidere af bødeforlægget, at de 6 kalve var opstaldet i enkeltbokse, uagtet at opstaldning i enkeltbokse af kalve, der er over en uge gamle, var forbudt. Dette følger af økologiforordningen.