Rådet udtalte 9. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om kvien lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den adfærd, at man undlader at tilkalde en dyrlæge med samme og i stedet venter til næste dag, når en kvie har brækket benet, efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. juli 2018:
”Ved den kødkontrolmæssige undersøgelses… kunne følgende konstateres: ”Der var akut fraktur af metatarsus. Der var voldsom blødninger omkring frakturen og helt op til haseleddet og der var ingen tegn på reparation.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at kvien om aftenen dagen før var kommet til skade i besætningen, og at ”sammen med 2 voksne medarbejdere blev kvien flyttet ind i en stald, således at den lå behageligt”.
Det fremgår endvidere af dyrlægens nødslagtningsattest af 12. juni 2019, at kvien blev undersøgt kl. 7.15, og at aflivningen blev foretaget i dyrlægens påsyn kl. 7.30. ”Kvien har brækket benet, kan ikke rejse sig. Alment vel, T 39.00 0c.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvien burde have været tilset af en dyrlæge straks skaden skete og have været nødslagtet/aflivet. Kvien har i perioden fra skaden skete og indtil til aflivning været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kvien har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet med en bøde på 20.000 kr.
Dommeren tilkendegav, at tiltalte burde have tilkaldt en dyrlæge straks efter skaden på dyret blev konstateret. Af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fremgik, at det havde været groft uforsvarligt at lade kvien ligge med et brækket ben natten over. Modsat havde denne sag haft en meget lang sagsbehandlingstid på knapt 3 år, der ikke kunne bebrejdes tiltalte. Bøden burde henset hertil og til usikkerheden om kviens tilstand fastsættes til 6.000 kr.
Efter dommerens tilkendegivelse vedtog tiltalte med anklagerens samtykke at betale en bøde på 6.000 kr. og sagens omkostninger.
Dommeren fastsatte forvandlingsstraffen til fængsel i 10 dage.