2020-24-0150-00012

Magre heste, heste med feber, sår og næseflåd, heste der kløede sig konstant og hest med bukkehov

21-09-2020

Skrivelse af 29. april 2020 fra Midt- og Vestjyllands politi (4100-89110-00135-18).
Hos en hestehandler konstateredes magre heste, heste med feber, sår og næseflåd og heste, der kløede sig konstant samt en hest med bukkehov. Hestene var ikke tilset eller behandlet af dyrlæge.

Rådet udtalte 21. september 2020:

Spørgsmål 1:

Har hesten ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Vedr. forhold 1

Det fremgår af embedsdyrlægens foreløbige udtalelse af 9. august 2018, af den endelige dyrlægefaglige udtalelse af 11. september 2018 samt af det ledsagende billedmateriale, at dyrlægen d. 8. august 2018 bistod politiet ved en dyreværnsmæssig vurdering af en hoppe på ca. 30 år.

Hoppen var rolig, men virkede nedstemt. Den var mager med sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Den var spids i ryggen og uden fedtvæv på ribben. Hoppen havde på venstre side af halsen et betændt sår, der var dækket af hår.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at hoppen på et betydeligt tidligere tidspunkt burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandling eller aflivet. Ved undladelse heraf har hoppen været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Har hest nr. 4 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at dyrlægen og en kollega sammen med politiet besigtigede sigtedes hestehold d. 20. august 2018. Hest nr. 4, en mørkebrun ponyhoppe, var mager med fremstående ribben, vommet med spids ryg og stort hoved i forhold til kroppen. Hoppen manglede muskulatur på for- og bagpart.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at hoppen på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandling eller aflivet. Ved undladelse heraf har hoppen været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Har hest nr. 10 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en rød ponyhoppe, hest nr. 10, havde bukkehov på begge forben, hvorved den snublede ved bevægelse. Hoppen havde også forvoksede hove på bagbenene.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at hoppen på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering og passende beskåret eller aflivet. Ved undladelse heraf har hoppen været udsat for en høj grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Har hest nr. 12 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Af embedsdyrlægeudtalelsen af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en rød ponyvallak, hest nr. 12, var nedstemt og stod for sig selv. Ponyen havde temperaturforhøjelse, og der kom gulligt pus ud af begge næsebor. Den havde besværet vejrtrækning.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at ponyen tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har ponyen været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Har hest nr. 30 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

Af embedsdyrlægeudtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en mørkebrun traver, hest nr. 30, havde gulligt pus i begge næsebor og flåd fra venstre øje. Hesten havde feber.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at hesten tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har hesten været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Har hest nr. 38 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6:

Af embedsdyrlægeudtalelsen af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en skimlet hoppe, hest nr. 38, stod alene i en boks i stalden. Hesten havde et dybere sår på ca. 5 cm i diameter på venstre side af hovedet mellem øjet og øret. Såret var ældre, og der flød tyk, gullig betændelse fra såret, der var ømt for berøring. Såret var dækket af en sårskorpe og gødningsforurenet.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at hesten tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har hoppen været udsat for en høj grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 7:

Har hest nr. 40 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 7:

Af embedsdyrlægeudtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en brunbroget ponyhoppe, hest nr. 40, stod alene i boks i stalden. Ponyen var urolig og kløede sig hele tiden i hovedet, hvor den havde pletvis hårtab samt i sadellejet, hvor den havde bidt/gnubbet sig til blods flere steder.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at ponyhoppen tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har ponyhoppen været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 8:

Har hest nr. 41 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Af embedsdyrlægeudtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en brun travhoppe, hest nr. 41, stod alene i en boks i stalden. Hoppen havde et betændt 5 cm i diameter stort sår mellem underkæbegrenene.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at travhoppen tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har travhoppen været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 9:

Har hest nr. 42 ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 9:

Af embedsdyrlægeudtalelse af 24. august 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at en rødskimlet vallak, hest nr. 42, stod alene i en boks i stalden. Hesten var mager med fremstående ribben, hoftehjørner og sædebensknuder og med tab af muskelmasse på bagparten. På venstre side af halsen var et ældre, dybere sår på 3x2 cm. Såret var åbent ind under huden, hvor der var en lommedannelse. Hesten havde mange ar efter bylder, især på venstre side af kroppen, men også et større ar på højre side af halsen. Hesten var urolig og kløede sig konstant, den stampede med benene og slog med halen. Halen var slidt voldsomt ligesom hårlaget var slidt over sædebensknuderne. Omkring disse var der små, blodige sår.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at vallakken tidligere burde have været underkastet en veterinærfaglig vurdering, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har vallakken været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil med udgangspunkt i det lange sygdomsforløb karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 10:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 10:

Lægges svar ad 1-9 til grund, finder Rådet, at de mange dyr ved den åbenlyse undladelse af rettidig undersøgelse, behandling eller aflivning har været udsat for høj grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres adfærdsmæssige, sundhedsmæssige og fysiologiske behov.

Samlet vil Rådet vurdere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Afgørelse:

Påtaleopgivelse.

Anklagemyndigheden besluttede efter gennemgang af alle beviser og efterforskningsresultater ikke at rejse en straffesag, idet selskabet blev tvangsopløst af skifteretten.

Når anklagemyndigheden ikke ville rejse sag mod enkeltpersoner skyldtes det, at besætningsejer afgik ved døden, og det vurderedes ikke, at andre enkeltpersoner havde begået straf­bart forhold i sagen.