Magre kalve opstaldet i fugtige bokse - får bidt af hunde mangelfuldt behandlet

Rådet udtalte 7. april 2020:

Spørgsmål 1:

Forhold 1: Såfremt ovennævnte beskrivelse af forholdet den 20. februar 2018 lægges til grund vedrørende fåret med det store hårløse parti på bagparten med flere store sår, og som var diegivende, har fåret den pågældende dag og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be­handling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Rådet skal indledningsvis anføre, at forelæggelsen for Rådet har været ustruktureret med bilag og forhold sammenblandet i en for Rådet usammenhængende ”orden”.

Ved kontrolbesøget 20. februar 2018 konstaterede embedsdyrlægen: ”...der gik 16 får og 3 lam omkring ejendommen, hvor der og­så var skov. Dyrene var hegnet inde, men hegnet var ikke intakt, så fårene kunne løbe ud af indhegningen og landbrugers hunde kunne komme ind til fårene. Dyrene havde på kontroltidspunktet ikke adgang til vand. Der var adgang til læskur med strøelse. Dyrene havde adgang til at kunne æde hø. Det var en kold dag med temperatur på ca. 2 grader celcius. Et af fårene, der også gav die til et lam, havde et stort hårløst parti på bagparten med flere store sår. Huden var gennembrudt og var dækket af sårskorper. Fåret var ikke øremærket. Fåret var langpelset og der var løst uld, som slæbte henad jorden efter fåret.

Fårets bækkenknogler og rygrad kunne tydeligt ses gennem huden. Fåret var magert. Det blev ved kontrollen ob­serveret, at fåret ellers havde tilsyneladende normal adfærd; da det fulgte de øvrige får, åd og passede og gav die til sit lam.”

Det fremgår af ejers forklaring: ”at fåret for ca. 10 dage siden var blevet overfaldet af hans to schæferhunde, som derved havde flået ulden af fåret og havde bidt det. Han oplyste, at han ikke havde tilkaldt dyrlæge til fåret, da han ikke vil betale udgifter til en dyrlæge og han i øvrigt vurderede, at fåret ikke led overlast på trods af skaderne. ... oplyste i øvrigt, at han heller ikke som alternativ til dyrlægetil­kald/-behandling ville aflive fåret...”, ”...at han havde undersøgt de skadede får og konstateret, at sårene var overfladiske. Han havde brugt ”blue spray” på sårene, et middel, der er infektionshæmmende og tørrer såret ud.”

Det fremgår endvidere af mail af 5. september 2018 fra embedsdyrlægen, at denne vurderer, at fåret havde en huldkarakter på 1.  

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fårets situation, herunder ernæringsmæssige situation, huldkarakter 1 og sår efter bid, for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket, ved at det var blevet fodret sufficient og tilset af en dyrlæge med henblik på smertebehandling i forbindelse med bidlæsioner, afklaring af eventuelle andre årsager til dets dårlige huldtilstand end utilstrækkelig fodring, alternativt aflivet.

Rådet finder, at fåret, ved at have udviklet huldkarakter 1 (skala 0-5) og ved ikke at været smertebehandlet i forbindelse med bidskaderne, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Fåret har herved været udsat for høj grad af smerte lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at fåret i den henseende har været udsat for groft uforsvarligt behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1, og 2.

Spørgsmål 2:

Forhold 3: Såfremt ovennævnte beskrivelse af forholdene den 8. marts februar 2018 lægges til grund ved­rørende fåret med det store hårløse parti på bagparten med flere store sår, og som var diegivende, sand­synligvis samme får som det i spørgsmål 1 beskrevne får fra 20. februar 2018, og det andet får uden sår, men med manglende uld på et ca. 40 cm x 10 cm stort område på ryggen, har fårene den 8. marts og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Rådet forstår spørgsmålet således:

Forhold 3: Såfremt ovennævnte beskrivelse af forholdene d. 8. marts 2018 lægges til grund ved­rørende fåret med det store hårløse parti på bagparten med flere store sår, og som var diegivende, sand­synligvis samme får som det i spørgsmål 1 beskrevne får fra 20. februar 2018, og det andet får uden sår, men med manglende uld på et ca. 40 x 10 cm stort område på ryggen, har fårene d. 8. marts og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling?

Følgende fremgår af Fødevarestyrelsens anmeldelse af 13. marts 2018 vedrørende besøget d. 8. marts 2018:

”På dagen for besøget var det snevejr og 1 grad celsius, altså vinterlignende vejr. Der var på bedriften et udendørs hold af 15 voksne får og 4 lam. Fårene havde adgang til et læskur med 3 lukkede sider. Fårene var frygtsomme og ikke nemme at komme til, men det lykkedes at genne dem ind i læskuret, så vi kunne se nærmere på dem. Fårene havde adgang til frisk drikkevand.

Blandt fårene var et mørkebrunt får uden horn og øremærke. Fåret manglede uld på ca. 25% af kroppens overflade. Fåret var magert. Rygsøjle og hofte­hjørne stod tydeligt frem under den bare hud. Der var 10-15 mærker efter sår, navnlig et ca. 10 cm x 10 cm stort tilsyneladende overfladisk sår på venstre side af krydset. Her var sårskorpen revet delvist af, så den røde sårflade var blottet. Fåret havde endvidere et dybere ca. 8 cm x 10 cm sår på højre lår, hvor sårskorpen også var delvist revet af. De øvrige sår var dækket af sår­skorpe og var tilsyneladende under normal afheling. Fåret havde slående lig­hed med det i Landbrugsstyrelsens anmeldelse beskrevne får, der var blevet bidt af ejerens hund. Det var ikke muligt at identificere fåret nøjagtigt, fordi det ikke var øremærket, men sårene sad de samme steder, som Landbrugsstyrelsen havde beskrevet.

Der var et andet mørkebrunt får, som manglede uld på et ca. 40 cm x 10 cm stort område på ryggen. Det andet får havde ikke spor efter sår. Fåret var uden horn og havde et øremærke i venstre øre, men havde ikke et individnummer.

Pålæg
Da det blev vurderet, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr jf. § 28, stk. 1, i dyreværnsloven, blev det anbefalet politiet at give… følgende pålæg:

De to får skal tages på stald, fordi deres kroppe ikke er tilstrækkelig dækket af uld til at være ude i vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr. Des­uden er det først omtalte får for magert til al være ude i vinterlignende vejr.”

Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind, ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at det afmagrede får med sårene og manglende hårlag for længst burde have været taget på stald, sikret mod vejr og vind, fodret sufficient og have været tilset af en dyrlæge med henblik på afklaring af eventuelle andre årsager til dets dårlige huldtilstand end utilstrækkelig fodring samt opfølgende vurdering af sårene, alternativt aflivet.

Rådet finder, at fåret ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Fåret har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at fåret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Rådet finder, at det mørkebrune får, som følge af at det manglede uld på et ca. 40 cm x 10 cm stort område på ryggen, burde have været taget på stald, således at det kunne have været sikret mod vejr og vind. Fåret er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Fåret har herved været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at fåret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Forhold 4: Såfremt Fødevarestyrelsens udtalelse af 14. januar 2019 vedrørende opstaldningsforholdene i boksene lægges til grund sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen, har de pågældende kreaturer den 9. januar 2019 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be­handling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse af 14. januar 2019, at der ved kontrolbesøget d. 9. januar 2019 blev observeret følgende: ”.. Strøelsen var våd i de 6 bokse i stalden, hvori der gik kreaturer, og nogle ste­der i boksene lå samlinger af vand i strøelsen. Dyrene har således ikke haft adgang til samtidig at kunne ligge på et rent og tørt leje, og de fremstod meget beskidte med kager af gødning på lår, bug og forknæ.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være unddraget muligheden for et tørt leje samtidig til alle dyr, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at kreaturerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Forhold 4: Såfremt Fødevarestyrelsens udtalelse af 14. januar 2019 vedrørende beskrivelsen af kvie nr. … og tyrekalv nr. … lægges til grund, har de pågældende dyr den 9. januar 2019 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 14. januar 2019, at der ved kontrolbesøget d. 9. januar 2019 blev observeret følgende: ”.. I boks nr. 2 i venstre side efter indgangen gik to kreaturer herunder en kvie på 1 år og 3 måneder (CKR-nr. …) født den ... Kvien var mager med begyndende afmagring. Den fremstod meget lille af sin alder, sammenholdt med den anden kvie i samme boks, som kun var to måneder ældre. Hovedet på kvien med øremærke nummer … virkede stort i forhold til kroppen. Knoglestrukturen aftegnede sig tydeligt under pelsen og både ribben, ryg­hvirvler, sædeben- og hoftehjørner var tydeligt synlige. Der var indsunkne muskelpartier på bagparten, langs ryghvirvlerne, hofte og haleroden, og lår­bensknoglen kunne erkendes.”

”..I første boks på højre hånd lå en tyrekalv, CKR-nr. …, (født den …) i hjørnet bagved høhækken. Den gik sammen med 3 andre kalve. Kalven havde huld under middel, og den vurderes at have påvirket almenbefindende.”

Ejeren oplyste ved politiets afhøring 9. januar 2019: ”.. at han ikke kunne huske, hvornår han sidst havde haft dyrlæge til besæt­ningen, men det havde været længe siden..... Generelt havde der været nogle problemer med kreaturerne i stalden. De trivedes ikke, og kreatur nr. … have skrantet ... den ville bare ikke dø. Den havde muligvis orm og havde haft svært ved at tage på.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at de 2 kreaturers ernæringstilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at deres situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at dyrene under opholdet i besætningen har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de to kreaturer har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Ejer (selskab) og besætningsansvarlig tiltalt for overtrædelse af: 

1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og bekendtgørelse om dyremæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1, 2 og 3, jf. § 5, ved d. 20. februar 2018 at have behandlet et får groft uforsvarligt.
2. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder § 48 stk. 1 og § 58 jf. § 76 stk. 1 og stk. 3, ved at undlade at øremærke 7 får korrekt samt at have undladt at opdatere får i besætningsregisteret.
3. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og stk. 2 og bekendtgørelse om dyremæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1, 2 og 3, jf. § 5, ved d. 8. marts og tiden forud på besætningen at have behandlet et får groft uforsvarligt og et får uforsvarligt.
4. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse om dyremæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, ved d. 9. januar 2019 at have behandlet 20 kreaturer uforsvarligt, heraf 2 kreaturer groft uforsvarligt.
5. Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14 stk. 1 og stk. 3 jf. § 3 stk. 2 jf. § 9 stk.1, ved i tiden før d. 9. januar frem til 23. januar 2019 at have undladt at bevare 2 kreaturer, der havde været døde gennem længere tid på en sådan måde, at de blev sikret mod ådselædende dyr og ikke udgjorde risiko for spredning af smittestoffer.
6. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 76, stk. 1, nr. 1, jf. §§ 2, 7 og 8, ved d. 13. marts 2019, at have undladt at øremærke 4 kreaturer, ligesom 7 kreaturer manglede registrering i CHR ved afgang, og 3 kreaturer manglede registrering i CHR ved indgang.
7. Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14 stk. 1 og stk. 3 jf. § 3 stk. 2, jf. § 9 stk. 1, ved den 11. februar 2019 og i tiden forud herfor fortsat trods indskærpelse fra Fødevarestyrelsen d. 9. januar 2019 fortsat have undladt at opbevare 2 kreaturer, der havde været døde gennem længere tid, på en sådan måde, at de blev sikret mod ådselædende dyr og ikke udgjorde risiko for spredning af smittestoffer.
8. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder § 76 stk. 1 og 3 jf. § 7 stk. 1 og § 8 ved d. 21. august 2020 ikke at have overholdt indberetningsfristen for 7 dage til CHR-registeret.

Ejer blev efter anklagemyndighedens påstand frifundet i forhold 2, 6 og 8. De tiltalte blev fundet skyldige i de øvrige forhold.

Ejer blev idømt en bøde på 80.000 kr. Tiltalte skulle betale de sagsomkostninger, der vedrørte selskabet.

Driftsansvarlig blev idømt en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 30 dage. Tiltalte skulle betale de sagsomkostninger, der vedrørte ham.

Retten lagde ved fastsættelsen af bøderne vægt på antallet af forhold og dyr, og at forholdene var begået over tid, ligesom der var kommet yderligere forhold til efter de første kontrolbesøg på ejendommen.