Mange brokgrise og halte grise ikke opstaldet korrekt

Rådet udtalte 18. december 2020:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at have ovennævnte dyr gående i sin besætning igennem nogen tid med de beskrevne lidelser, og ved at have undladt at give mindst 31 grise en passende behand­ling, herunder tilkalde dyrlæge til de syge eller tilskadekomne dyr, lade dyrene aflive eller om for­nødent indsætte dem i sygesti med et passende blødt underlag, derved har undladt at behandle dy­rene omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Svar ad 1:

Af embedsdyrlægernes anmeldelse vedrørende et fjerde kontrolbesøg (3. opfølgning) gennemført i besætningen d. 14. januar 2020 fremgår, at man trods politianmeldelser ved de tre foregående besøg begrundet i bl.a. manglende sygestier, ukorrekt håndtering af syge- og tilskadekomne svin mv. alligevel kunne finde 31 dyr, der ikke var behandlet korrekt. I fremsendelsesskrivelsen fra anklagemyndigheden er de observerede forhold delt op i fire kategorier: ”Grise med sår på broksækken, der ikke var opstaldet korrekt:

1. Gris nr. 1, et slagtesvin med en vægt på ca. 60 kg. som var opstaldet sammen med 7 andre grise i en sygesti med betongulv og uden adgang til blødt underlag. Alle dyr havde navlebrok af varie­rende grader. Det faste gulv var vådt og tilsølet, og i bunden af stien var der 2 jernindsatser i gul­vet, som udgjorde en risiko for lædering af navnlig grisenes brosække. Grisen havde et spændt navlebrok opmålt til 10 x 8 cm med et ældre sår i bunden af broksækken. Såret havde et fortykket kantrand med granulationsvævsdannelse, og blev af embedsdyrlægerne vurderet til at være ældre end en uge.
   
   
2. Gris nr. 2, et slagtesvin opstaldet i samme sti som gris nr. 1. Grisen havde et stort, spændt og pen­dulerende navlebrok opmålt til 15 x 18 cm. med et ældre u-formet sår i bunden af broksækken. Så­ret havde let fortykkede kantrande med granulationsvævsdannelse, og blev af embedsdyrlægerne vurderet til at være ældre end en uge.
3. Gris nr. 3-4-5, alle 3 grise med store navlebrok med ældre slidsår på brosækken. I alt var 16 dyr i stien, hvoraf de fleste havde større navlebrok. Embedsdyrlægerne vurderede et navlebrok som stort, når det var over 10 cm i diameter på grise, som vejede 20-30 kg. Et sår blev vurderet som ældre ud fra størrelse, dybde og udvikling af kantdannelsen og granulationsvæv. Et ældre sår vur­deres at have en varighed på mere end en uge. I stien var der indlagt en enkelt mindre gummimåt­te, som var skubbet ned på spaltearealet og helt tilsølet og våd. Der er i stien betongulv og spalter, som ikke er egnet til opstaldning af dyr med spændte navlebrok. Den beskidte gummimåtte vurde­res ikke at være tilstrækkelig som blødt underlag.
4. Gris nr. 6, et slagtesvin ca. 50-60 kg. med stort og spændt navlebrok målt til 15 x 20 cm. Navle­brokket pendulerede ca. 7 cm over gulvniveau og var således særdeles udsat for slid fra betongul­vet. I bunden af broksækken var der et ældre og dybt slidsår med fortykkede kantrander og granu­lationsvævsdannelse. Såret vurderes at have en varighed af mere end en uge. Grisen er opstaldet sammen med ca. 25 dyr i en sti uden blødt underlag i stien.

Grise med store brok, der ikke var opstaldet korrekt:

5. Gris nr. 7, en fravænnet mindre gris ca. 15-20 kg. som havde et stort og spændt navlebrok målt til 15x6 cm. Grisen var opstaldet sammen med ca. 20 andre dyr, i en sti uden blødt underlag.
6. Gris nr. 8-14, er 7 fravænnede grise med store navlebrok. Embedsdyrlægerne vurderede et navle­brok som stort, når det var over 10 cm i diameter på grise, som vejede 20-30 kg. Grisene opstaldet i samme sti. I stien var der indlagt en mindre gummimåtte, som var skubbet ned på spaltearealet og helt tilsølet og våd. Gulvet i stien var af beton og spalter og dermed hårdt og ikke egnet til op­staldning af dyr med spændte navlebrok. Den beskidte gummimåtte vurderes ikke at udgøre til­strækkelig med blødt underlag til dyrene i stien.
7. Gris nr. 15, er et slagtesvin ca. 50-60 kg. som havde et stort og spændt navlebrok, som var opstal­det uden blødt underlag.
8. Gris nr. 16-17, er to slagtesvin ca. 60-70 kg. med store spændte navlebrok, målt til 15-18 cm, og som var opstaldet uden blødt underlag og sammen med 6 andre dyr.

Grise med kroniske lemmelidelser:

9. Gris nr. 18, en fravænnet lille gris ca. 5-6 kg, som gik sammen med ca. 20 andre dyr i en sti uden blødt underlag. Grisen var ca. 1/2 størrelse sammenlignet med de andre grise i stien. Grisen var be­handlet for ledbetændelse den 13. og 14. januar og havde en fast og hård hævelse omkring kodeleddet på venstre forben, som ved berøring var varm og øm. Grisen kunne tage støtte på benet, men sad helst ned og virkede sløv. Grisen var utrivelig (strittende pels og ører lagt tilbage) og let mager. Den pustede, havde flåd fra øjne og hævelser omkring øjnene.
10. Gris nr. 19, et større slagtesvin der gik sammen med øvrige dyr i en sti uden blødt underlag. Gri­sen var støttehalt på højre bagben og havde en meget stor hævelse omkring højre bagbens haseled. Ved undersøgelse af hævelsen, kunne det konstateres at hævelsen havde bløde, fluktuerende områder men også faste områder. Der var let muskelsvind i højre baglår som tegn på, at grisen har af­lastet benet. Grisen ville helst ligge ned mens den var i stien.
11. Gris nr. 20, et større slagtesvin som gik sammen med 25 andre dyr i en sti uden blødt underlag. Grisen var svært støttehalt på venstre forben og havde en stor og meget hård hævelse med bløde partier omkring venstre forknæ. Grisen ville helst ligge ned og op ad en væg for at undgå de andre dyr. Den var tilsmudset af gødning med rødme af huden som tegn på at have ligget i længere tid i stien.
12. Gris nr. 21, et større slagtesvin som var opstaldet i den fungerende sygesti ved indgang i en sti uden blødt underlag. Grisen var svært støttehalt på venstre bagben. I stien er der en overdækning og et hårdt betongulv, som var tilsølet og vådt.
13. Gris nr. 22, et større slagtesvin som var opstaldet i den fungerende sygesti ved indgang i en sti uden blødt underlag. Grisen var svært støttehalt på højre bagben. I stien er der en overdækning og et hårdt betongulv, som var tilsølet og vådt.
14. Gris nr. 23, et større slagtesvin som var opstaldet i udleveringsrummet ved indgangen uden blødt underlag, hvor den gik sammen med 3 andre dyr. Grisen var svært støttehalt på højre bagben og havde udtalt svind af muskulatur i højre baglår som tegn på, at den ikke havde brugt benet så me­get gennem længere tid. Den lå helst ned og var tilsmudset af gødning fra det våde og beskidte le­je.
15. Gris nr. 24, en fravænnet gris ca. 40 kg. (lidt større end øvrige dyr i stien). Grisen var opstaldet i en sti uden blødt underlag. Grisen var svært støttehalt på venstre forben. Omkring venstre kodeled havde grisen en fast og ikke varm hævelse.
16. Gris nr. 25, et slagtesvin ca. 40 kg. som var opstaldet i sti uden blødt underlag sammen med øvri­ge dyr. Grisen var svært støttehalt højre bagben. Omkring højre bagknæ havde grisen en fast og ikke varm hævelse. Grisen lå helst ned op ad en væg for at undgå de andre dyr. Den lå helst ned og var tilsmudset af gødning fra det våde og beskidte leje. Den havde lidt markeret rygrad og var mindre end de andre dyr i stien, som tegn på, at den igennem længere tid har haft svært ved at kla­re sig i stien. Den havde svind af muskulatur i højre baglår som tegn på, at den ikke havde brugt benet så meget gennem længere tid.
17. Gris nr. 26, et større slagtesvin som var opstaldet i en sti uden blødt underlag, sammen med øvrige dyr. Grisen var støttehalt på højre bagben. Omkring højre haseled havde grisen en blød og væske­fyldt hævelse. Grisen lå helst ned men kunne jages op.
18. Gris nr. 27, et større slagtesvin som var opstaldet i en sti uden blødt underlag sammen med øvrige dyr. Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Den havde let svind af muskulatur i højre bag lår som tegn på, at den ikke havde brugt benet så meget gennem længere tid. 

Grise med halebid og ørebid:

19. Gris nr. 28 og 29, er to fravænnede grise på ca. 25 kg, som var opstaldet i en almindelig produkti­onssti med i alt 25 dyr. Grisene havde begge sår fra halebid. Sårene var ikke afhelede. De var røde og belagt med granulationsvæv og let blødende ved berøring. Halestumpen var let rød og hævet som tegn på infektion. Den ene gris var behandlet dagen før, og den anden gris var netop behand­let samme dag for halebidsinfektion.
20. Gris nr. 30, et større slagtesvin som var opstaldet i en almindelig produktionssti med i alt 24 dyr. Grisen havde et ældre halesår efter halebid. Såret var endnu ikke ophelet og havde rødt granulati­onsvæv i spidsen af halen med lidt frisk blod. Der var let hævelse og rødme i halestumpen som tegn på infektion. Grisen lå ved kontrollen helst op ad væggen for at undgå de øvrige dyrs op­mærksomhed.
21. Gris nr. 31, et slagtesvin ca. 50 kg, som var opstaldet i en almindelig produktionssti med ca. 20-24 dyr. Grisen havde svære ørebid med udtalt vævstab på begge ører, helt op til halvdelen af højre øre manglede. Ørespidser og nedre ørekant var bidt af, og grisen havde derfor åbne og blødende sår på begge ører. Der var hævelse og rødme i begge ører som tegn på infektion, og sårranderne havde udviklet granulationsvæv.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at gris nr. 1 til 17 alle har haft udposninger fra bugvæggen (angivet som navlebrok) af en sådan karakter, at de enten straks har skullet aflives eller som alternativ flyttes til en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, hvor de kunne observeres nøje, og for svinene med udviklede sårs vedkommende, løbende kunne vurderes for en tilfredsstillende fremadskridende sårheling, evt. tilses af en dyrlæge eller aflives.

Ved at opholde sig i almindelige slagtesvine- eller fravænningsstier sammen med raske artsfæller har svinene ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. For grisene nr. 1-6 og for mindst tre svin i en sti med syv svin i klimastald 88 med udviklede sår på udposningerne er det Rådets opfattelse, at de har været udsat for høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.

For de øvrige svin i grupperingen gris 7-14 uden sår på udposningerne og for gris 15-17, finder Rådet, at de har været udsat for en betydelig grad af smerte lidelse mv. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet finder endvidere at grisene nr. 18-31 har haft lemmelidelser og sår, der har været tydelige for personalet og har betinget anbringelse i en korrekt indrettede sygesti til værn imod en forværring af tilstandene. 

For gris nr. 18 og gris nr. 20 er vurderingen, at lemmelidelserne, med kroniske hævelser, haltheder, afmagring og påvirkning af grisenes almenbefindende, har givet anledning til en høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

For gris nr. 19.’s vedkommende har lidelsen nået et kronisk og uhelbredeligt stadium, men dyret er kun i mindre grad påvirket på trivsel (let muskelsvind på højre bagben).

Gris nr. 21 og gris nr. 22 har trods opholdet i såkaldte sygestier ikke været beskyttet bedst muligt imod mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Stierne har med den hårde og fugtige bund ikke leveret den nødvendige beskyttelse. Oplysninger om nyligt gennemførte medicinske behandlinger ændrer ikke ved vurderingen. Tværtimod viser den udtalte støttehalthed ved grisene, at tilstanden med stor sandsynlighed er kronisk og uhelbredelig.

Grisene 23 til 27 har trods nyligt overstået medicinsk behandling fortsat varierende grader af støttehaltheder. Der foreligger ikke oplysninger om kontakt til dyrlæge i den forbindelse.

Rådet finder, at grisene, ved ikke at være blevet aflivet, da det stod klart at behandlingen ikke havde den fornødne effekt eller, ved ikke at være vurderet af en dyrlæge, har være udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdene for grisene 19 og 21 til 27 som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. 

For grisene 28 til 31 med forskellige bidskader på halespidser eller ører gælder, at der er tale om lidelser udviklet over adskillige dage, og hvor der er tilstedeværelse af såvel reparatoriske forandringer (granulationsvæv) som tegn på nylig blødning og infektion. Flytning til en sti med ekstra god plads og tildeling af ekstra beskæftigelsesmateriale vil være afgørende for at beskytte svinene imod stifællers yderligere overgreb.

Ved at være unddraget denne flytning finder Rådet, at svinene med de fortsatte bidskader har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdene for gris nr.  28-31 som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold for så vidt angår syge- og tilskadekomne svin i sit dyrehold, på trods af myndighedernes vejledninger og påbud over en længere periode. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af:

1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1,jf. § 50, stk. 1), ved d. 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen, i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat flere af dyrene for uforsvarlig (dyrene 5-8) eller groft uforsvarlig behandling (dyrene 1-4) og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, og således at dyrene blev udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling. 
   
   
2. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1 ved d. 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen, i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat 8 dyr for groft uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. 
   
   
3. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved d. 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen, i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat 3 grise for uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.

Efter indholdet af politianmeldelsen sammenholdt med forklaringen fra embedsdyrlægen samt de optagne fotos og videooptagelser og indholdet af udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd fandt retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Retten fandt det dog i forhold 2 efter erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd alene godtgjort, at 2 af grisene (forhold 2.1 og forhold 2.3) blev udsat for groft uforsvarlig behandling, mens de øvrige grise i forhold 2 blev udsat for uforsvarlig behandling. Bortset herfor dømte retten således tiltalte efter anklageskriftet.

Straffen blev fastsat til bøde på 40.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Sagen blev anket for landsretten. I landsretten blev sagerne V.L. S—0302—22 og V.L. S—0451—22 behandlet samlet.

Ved retten i Ålborgs dom af 25. januar 2022 (rettens nr. 2-4740/2021) blev tiltalte straffet med fængsel i 30 dage, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Ved Retten i Aalborgs dom af 17. februar 2022 (rettens nr. 11-4329/2021) blev tiltalte straffet med en bøde på 40.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr for overtrædelse af dyrevelfærdsloven

I forhold til dommen af 17. februar 2022 (rettens nr. 11-4329/2022) fandt landsretten af de grunde, som var anført af byretten, at tiltalte var skyldig.

Tiltalte, blev straffet med en samlet straf på fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage. Bestemmelsen om betinget rettighedsfrakendelse i dommen af 17. februar 2022 blev stadfæstet. Dommenes afgørelser om sagsomkostninger blev stadfæstet.