Rådet udtalte 7. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om sigtedes behandling af hesten og de 11 kreaturer lægges til grund, herunder at han gennem længere tid ikke har vandet og fodret dem, så de kunne opretholde en middel huld, samt at 4 af de 11 kreaturer døde i perioden fra juli til oktober, anmodes Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens udtalelse af 10. juli 2019 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne sammen med og på foranledning af politiet bistod ved en vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i sigtedes dyrehold på en mark, hvor der gik 1 hest og 11 kreaturer.
Hesten, 10 år gammel, var under middel i huld med ringe muskelfylde. Dens ribben, hoftehjørner og sædeknogler var fremtrædende. Dens hove var uplejede, lange med flænset kant som følge af stykker af hove var brækket af.
De 11 kreaturer var en blanding af sortbroget malkerace og kødkvæg. De havde lange uplejede klove, hvilket fremstod tydeligst på de ældre dyr. Flere af dyrene havde så lange klove, at de som følge heraf havde fået forkert benstilling. Tåspidserne vippede opad, og dyrenes vægt blev lagt bagud på ballen. Én ko blev vurderet mager og én under middel af huld.
På marken var der ikke meget græs, og dyrene blev fodret med hø/wrapballer. Der var adgang til vand i form af en lille sø med stillestående vand, der var så dækket af andemad, så det ikke var muligt at se vandoverfladen.
Af embedsdyrlægens udtalelse af 6. august 2019 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne sammen med politiet deltog i et opfølgende besøg i sigtedes dyrehold, som fortsat bestod af 1 hest og 11 kreaturer.
Hesten blev fortsat vurderet i huld under middel med ringe muskelfylde og fremtrædende ribben, hoftehjørner og sædeknogler. Hovene var blevet beskåret, og den blev set i skridt og så ud til at gå ubesværet.
Alle 11 kreaturer var under middel i huld, og 7 af dem fremstod afmagrede med tydeligt fremstående og kantede hoftehjørner og sædebensknuder. Ribben, torn- og tværtappe sås tydeligt. Kreaturerne virkede sløve, og 2 dyr havde et mat udtryk med hængende ører og lidt indsunkne øjne som udtryk for dehydrering (væskemangel). Kreaturerne havde fået beskåret klove.
Græsset på marken var bidt ned, og dyrene blev fodret med hø/wrapballer en gang dagligt. Der var ingen foder tilgængeligt ved kontrollens start. Der var adgang til vand i form af 3 opsatte drikkekopper.
Af embedsdyrlægernes endelige udtalelse af 31. oktober 2019 fremgår, at dyrene ved besøget d. 6. august 2019 var blevet synligt tyndere siden det første kontrolbesøg, samt at dyrene var påvirkede af det utilstrækkelige foder og vandindtag.
Den 12. august 2019 deltog embedsdyrlægen ved politiets opfølgende besøg for kontrol af, hvorvidt politiets påbud om dyrlægebesøg var efterkommet. Af embedsdyrlægernes endelige udtalelse af 31. oktober 2019 fremgår, at hest og kreaturer var i uændret foderstand. Kreaturernes hungergruber virkede dog mere udfyldte, og der henlå mere frisk gødning på marken. Dyrene virkede mere friske og opmærksomme på omgivelser. Ved ankomsten var der ikke foder på marken, og i en balje til vand var der kun ganske lidt vand tilbage.
Den 28. august 2019 var politiet alene på kontrolbesøg hos sigtede. Her fremstod dyrene fortsat magre, og på marken lå et dødt kreatur. Der var ingen foder på marken eller på foderpladsen, og baljen til vand var tom.
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. august 2019 samt af det ledsagende fotomateriale, at denne sammen med politiet deltog i endnu et kontrolbesøg af sigtedes dyrehold. Herved konstateredes en hest under middel i huld med ringe muskelfylde, hvorved ribben, hoftehjørner og korsben var fremtrædende. Alle de tilsete kreaturer var under middel i huld med kantede hoftehjørner og sædebensknuder samt med tydeligt fremstående tværtappe og ribben. På marken lå et kreatur, der havde været død i flere dage. En ko havde diarre med tilsmudset bagpart og havde indfaldne øjne. Koen var i så dårlig forfatning, at politiet d. 2. september 2019 traf afgørelse om, at den straks skulle aflives. Der var ikke grovfoder på marken til dyrene.
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. oktober 2019 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet d. 14. oktober 2019 deltog i et nyt opfølgende besøg i sigtedes dyrehold. Herved konstateredes den tidligere tilsete hest, der fortsat blev beskrevet som under middel i huld med ringe muskelfylde. Syv kreaturer var alle under middel i huld med kantede hoftehjørner og flere med fremstående sædebensknuder og tydelige ribben. De havde varierende nedsat muskelfylde i bagparten. Flere af dyrene virkede nedstemte og havde et mat udtryk i øjnene. Hvor dyrene blev fodret lå en død ungtyr. Den havde kantede hoftehjørner, fremstående sædebensknuder og rygsøjle. Det var ikke muligt at udtale sig om dødsårsag. Embedsdyrlægen konstaterede, at der siden d. 9. juli 2019 var 4 ud af 11 døde kreaturer i besætningen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer og hesten gennem længere tid, ved ikke at være fodret, vandet og passet til et acceptabelt huld, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Såfremt årsagen til de fire kreaturers død kan relateres til den mangelfulde fodring, vanding eller pasning, vil Rådet karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmodes om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Ingen bemærkninger.
Afgørelse:
Byretten vedtog at tiltalte skulle betale en bøde på 50.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, stk. 1, og stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, og dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 21, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 6, jf. § 40, stk. 1.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 10 år.
Dommen blev anket til landsretten.
Byrettens dom blev stadfæstet med de ændringer, at bødestraffen blev nedsat til 20.000 kr., og at rettighedsfrakendelsen blev fastsat til en periode på 3 år fra landsretsdommen.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.