Rådet udtalte 4. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet vedrørende forhold 1, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade soen gå i besætningen gennem et par uger med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle soen omsorgsfuldt og udsat den for unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet, om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. juni 2019:
”Forhold 1. So nr. 1: i drægtighedsstald sektion 2, sygesti nr. 1, fandtes en lille so, nr. … liggende med et meget tykt venstre bagben. Den kunne kun meget nødigt og med hjælp rejses op og viste sig da at være springhalt på højre bagben (den tog ingen støtte). Den ville meget nødig bevæge sig rundt i stien og skreg ved forsøg på at drive den rundt. Se fotos 1-5, bilag 2. Desuden er video taget. Soen havde en svag grøn opmærkning på ryggen, og besætningsejer oplyste at han var sikker på at den var blevet behandlet (den kvindelige medarbejder der passer søerne havde fri) - men en behandling af soen kunne ikke genfindes i medicin optegnelse på pc’en og hendes lommebog kunne ikke findes. Besætningsejer oplyste spontant at grise/søer plejer at være ca. 14 dage i sygesti før de evt. aflives. Besætningsejer meddelte, at soen ville blive aflivet inden tilsynet var afsluttet.
Det vurderes, at soen ikke er blevet håndteret korrekt mht. vurdering af dens prognose for restitution. Det meget fortykkede venstre bagben indikerer ledbetændelse og det burde have været synligt og erkendtligt i mindst 2 uger og være opdaget under det daglige tilsyn. Når/hvis soen er blevet behandlet og åbenbart stadig kun kan bruge de 3 ben hvoraf det ene er meget fortykket af ledbetændelse - så burde den være tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte samt vedlagte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soens situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, tilset af en dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse og iværksættelse af relevant behandling eller aflivning, inden lidelsen fik det beskrevne omfang. Under sygdomsforløbet i besætningen har dyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet vedrørende forhold 2, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade soen gå i besætningen gennem et par uger med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle soen omsorgsfuldt og udsat den for unødig smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet, om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. juni 2019:
”Forhold 2. So nr. 2: i samme drægtighedsstald næste sygesti fandtes en mager so, nr. …, som var springhalt på venstre bagben… Den var skæv/asymmetrisk over bagpart, hvilket kunne indikere en byld oppe i lår/hofte/kryds. Se foto 6-8 i bilag 2. Video er taget. Soen kunne rejse sig selv og humpe rundt i stien. Der var gummimåtte i stien og soen havde en svag grøn streg på ryggen, hvilket kunne indikere behandling for noget tid siden. Der kunne ikke ses medicinske behandlinger på pc’ens optegnelses-program og ej heller i lommebøger. Besætningsejer oplyste spontant at det var noget møg - og han viste ikke hvor længe denne so havde gået sådan…
Det vurderes, at soen ikke er blevet håndteret korrekt mht. vurdering af dens prognose for restitution. Det optrukne, smertefulde venstre bagben kunne indikere ledbetændelse og det burde have været synligt og erkendtligt i mindst 2 uger og være opdaget under det daglige tilsyn. Dens huld vurderer undertegnede som mager, hvilket også indikerer nedsat ædelyst gennem længere tid - som følge af smerter i benet. Når/hvis soen er blevet behandlet og åbenbart stadig kun kan bruge de 3 ben - så burde den være tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt.”
Lægges ovennævnte samt vedlagte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soens situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, tilset af en dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse og iværksættelse af relevant behandling eller aflivning, inden lidelsen fik det beskrevne omfang. Under sygdomsforløbet i besætningen har dyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til bekendtgørelse om beskyttelse af svin.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 45.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og 11, jf. §§ 1 og 2, samt § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.