Rådet udtalte 27. november 2020:
Spørgsmål 1:
Har grisene under opholdet i besætningen under de angivne forhold, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelsen fra Landbrugsstyrelsen dateret 16. oktober 2019 fremgår, at styrelsen ved et uvarslet kontrolbesøg d. 28. august 2019 kunne konstatere, at der ikke var mulighed for, at samtlige grise på én gang kunne ligge på et tørt og velstrøet areal, ligesom der ikke var tilstrækkelig adgang til temperaturregulering. Af de medsendte fotos fremgår, at der i 10 af 13 stier ikke fandtes tørt og velstrøet leje.
Landbrugsstyrelsen anfører i sin anmeldelse:
"På kontrollen konstaterede vi, at der ikke var strøelse nok til, at alle grisene kunne ligge ned samtidig. Stalden var en stald, hvor der er en gang ned i midten og med stier ind til begge sider, i hver sti var der foder, vand, og der skulle også have været strøelse. Alle låger var åbne, så alle grise kunne gå i hele arealet hele tiden. Der var kun lidt tør strøelse i 3 ud af 13 stier.
Besætningsejer havde lukket de 100 mindste grise fra, så de gik i den ene ende af stalden, her var der heller ingen tør strøelse.
Der var 600 grise med en vægt fra ca. 70 kg. og til slagtevæg, og besætningsejer var netop ved at skulle slagte de største. Der henvises til fotoalbum, jf. bilag 3, herunder at en del af grisene var snavsede, fx foto på side 12, der også viser at dyrene har adgang til fugtigt underlag…”
Det fremgår også af staldbeskrivelsen og af fotomaterialet, at grisene i de naturligt ventilerede stalde havde adgang til udeareal fra hhv. en fælles midtergang eller direkte udgang fra de enkelte stier. Som temperaturregulering var der i tilknytning til det ene af udearealerne opsat en havevander, der blev aktiveret kl. 09.30. I udearealet med de 100 mindste grise fandtes på besøgsdagen ingen overbrusningsmulighed.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund og den omstændighed at vejrforholdene (25 ºC) omkring besøgstidspunktet i højere grad krævede en mulighed for at afkøle sig frem for at ligge tørt, nærer Rådet betænkelighed ved at udtale sig om nogen grad af ulempe for så vidt angår de 500 grise, der havde adgang til temperaturreguleringsmulighed i udearealet.
Ved at mangle en effektiv overbrusning eller tilsvarende permanent temperaturreguleringsmulighed har de 100 mindste grise ikke været beskyttet bedst muligt imod væsentlig ulempe, og de har ikke været sikret mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at de herved har været udsat for en betydelig grad af ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Rådet skal henlede opmærksomheden på, at netop de naturligt ventilerede staldsystemer stiller store krav til en løbende tilpasning af belægningsgrad, opstrøning mv., således at dyrenes behov til enhver tid har mulighed for at blive tilgodeset, jf. dyrevelfærdslovens § 1 og 2. Således vil det i det samme staldanlæg kunne opleves, at kravet om et tørt areal til alle grise der måtte ønske at opholde sig indendøre på én gang i vinterperioder ville kræve en langt lavere belægning end i varmere perioder.
Afgørelse:
Landmand/besætningsejer tiltalt for overtrædelse af:
1a. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved d. 28. august 2019 på bedriften, i forbindelse med udøvelse af hverv som økologisk landmand, og som ejer og ansvarlig for pasningen af 600 grise, at have udsat 100 grise for uforsvarlig behandling, idet de 100 mindste grise, der gik for sig selv i den ene ende af stalden, ikke havde adgang til overbrusning eller anden effektiv temperaturreguleringsmulighed og derfor ikke var beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og varigt mén.
1b. Økologilovens § 24, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2. Forholdet omtales ikke nærmere.
Rettens begrundelse og afgørelse vedrørende forhold 1a:
Retten fandt det uoplyst. hvor længe grisene havde været uden mulighed for overbrusning. Det var ikke med sikkerhed fastslået, hvilken temperatur der var den pågældende dag, idet der ikke blev foretaget en egentlig måling af dette. Der var fra landbrugsmyndighederne fremlagt temperaturmåling, men den var fra Herning Kommune og dermed ikke fra den lokation, hvor dette landbrug lå. Den antagelse som Det Veterinære Sundhedsråd havde lagt til grund omkring temperaturen på tidspunktet for kontrolbesøget var således ikke dokumenteret under sagen. Der var ikke ført bevis for, at der blandt grisene var indikation af adfærdsmæssige parametre for høj kropstemperatur som f.eks. åndedrætsfrekvens eller foderværing. Herefter og på baggrund af en samlet vurdering var der ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for tiltaltes skyld, hvorfor tiltalte blev frifundet.