Rådet udtalte 19. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet vedrørende so nr. …, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade soen gå i besætningen gennem flere dage med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle soen omsorgsfuldt og udsat soen for unødig smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet, om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse vedrørende besøget d. 10. maj 2019:
”Soen havde endetarmsprolaps med nekrose. Soen var opstaldet i en boks i løbe- og kontrolafdelingen uden blødt underlag.
Soen var meget mager med fremstående tomtappe og skulderblade. Besætningsejer oplyste pr. telefon, det var meningen, at soen skulle have været til slagtning.
Der var trevler fra den nekrotiske del af endetarmen, se foto 2.
Af medicinoptegnelserne, bilag 3, fremgår, at soen er behandlet med smertestillende medicin i 5 dage:
d. 29.04.2019 - 03.05.2019. Tilsynet foregik d. 10.05.2019, så der er gået en uge, hvor soen ikke har været behandlet for smerter.
Ud fra vævsforandringerne vurderes varigheden af prolapsen at være mindst 6-7 dage.
Medicinoptegnelserne tyder på, at prolapsen er opstået d. 29.04.2019, dvs. 12 dage før tilsynet d. 10.05.2019.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende, bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Lægges ovennævnte samt vedlagte fotomateriale til grund, finder Rådet, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et langt tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet fodret sufficient og tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at soen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, eller at soen blev aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang. Under opholdet i besætningen har soen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget sufficient fodring og behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder rådet vedrørende so nr. …, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade soen gå i besætningen gennem flere dage med de beskrevne lidelser, uden at dyrene har fået en sufficient behandling, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat soen for unødig smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse vedrørende besøget d. 10. maj 2019:
”Soen havde et sår på venstre skulder, og såret blev målt med en såkaldt skuldersårsmåler og måltes til 5,0 cm i diameter, se foto 3.
Der er tale om et rundt sår med veldefinerede kanter. Såret ses at være omgivet af en fortykket rand.
Der var knogleforandringer (video …) i området, som kunne ses og palperes. Ud fra knogle-forandringerne vurderes, at soen har haft skuldersår gennem længere tid, og skuldersåret har været synligt og erkendeligt gennem længere tid. Såret karakteriseres til at være svært skuldersår.
Soen var i boks i løbe- og kontrolafdelingen (almindelige boks) og det blev konstateret, at der ikke var iværksat nogen form for korrigerende handling i form af blødt leje, skulderpuder eller lignende.
Det fremgår af medicinoptegnelserne (bilag 3), at soen er behandlet mod smerter i 5 dage: 01.05.2019 - 05.05.2019. Tilsynet foregik d. 10.05.2019, så soen er ikke behandle med smertestillende medicin de seneste 4 dage.
Et skuldersår, hvor soen ligger på et åbent sår nær et knoglefremspring, vurderes at være smertefuldt.
Ved at skuldersåret ikke var behandlet i tide, havde det udvikle sig til et svært skuldersår.”
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side.
Lægges ovennævnte, sagens akter og medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at skuldersåret på 5 cm med veldefinerede kanter, fortykket rand og knoglenydannelser er forenelig med et klinisk svært skuldersår, som på den patoanatomiske skala vurderes til mindst grad 3, som vil være uger om at udvikle sig.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soens situation har været tydelig og let erkendelig og tilstanden burde for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at soen var blevet isoleret i en sygesti med blødt underlag, tilset af dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse og iværksættelse af relevant behandling eller aflivet.
Under sygdomsforløbet i besætningen har soen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer, Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 jf. §§ 1 og 2, samt § 5, jf. § 19, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have undladt at behandle en so med endetarmsprolaps og en so med skuldersår forsvarligt, idet de under deres ophold i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De to søer har derfor været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.