Rådet udtalte 26. juni 2020:
Vedrørende kontrolbesøget den 22. februar 2018
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedr. so, øremærke nr. …, lægges til grund, såvel soens fysiske tilstand som fareboksens indretning, har soen den 22. februar 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skuldersårets alder?
Svar ad 1:
Af anmeldelsesbrevet fra Fødevarestyrelsen dateret d. 4. april 2018 fremgår:
”Ved gennemgang af farestaldene blev so øremærket … observeret i en almindelig fareboks i farestald nr. 2. Ifølge xxx oplysninger havde soen faret den 26. januar 2018, hvilket var for 4 uger siden. Soen havde ingen smågrise i stien på kontroltidspunktet, fordi de umiddelbart inden kontrollen, var blevet flyttet til et andet staldafsnit. Se foto 1-6 og videoklip 1.
Soen stod i fareboksen og der var placeret en hård måtte på gulvet under soens forpart. Soens ernæringstilstand var under middel. Ud for venstre skulder havde soen et svært skuldersår og sårområdet var farvet lilla efter tildeling af sårspray… Såret var tilnærmelsesvis rundt og målte ca. 7 x 7 cm, hvilket betegnes som et svært skuldersår, bilag 3.
Såret blev undersøgt af undertegnede: Størstedelen af sårets overflade var mørkt pga. gamle sårskorper og sårspray. I den nedre del af såret var en ildrød bræmme pga. betændelsesforandringer. I hele sårets omkreds var der lommedannelser på ca. 14 cm dybde ind under huden - det blev erkendt ved at undersøge såret med en finger, hvor knoglestruktur kunne mærkes i dybden fordi betændelsen var dybtgående. Knoglevævet var ikke blottet og årsagen til ’’hulrummet” var betændelsesforandringer.
Rundt om såret var en fast fortykket rand. Mens soen blev undersøgt vokaliserede/skreg den som tegn på ubehag/smerte.
Det er undertegnedes vurdering at skuldersåret har udviklet sig over flere dage/mere end en uge. Dette baseres på sårets størrelse og den fortykkede bindevævsrand rundt om såret. Årsagen til sårudviklingen er, at soen har stået fikseret i fareboksen uden mulighed for at ligge blødt. … Den måtte som var lagt under soens forpart var hård og ikke eftergivelig og har derfor ikke kunnet udgøre et blødt underlag.
Xxx udtalte at han ville sørge for, at soen straks efter kontrollen blev opstaldet i en korrekt indrettet sygesti.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig samt ejer bekendt. Skuldersårets udbredelse og dybde, samt tilstedeværelsen af en fortykket rand har gjort det tydeligt, at der var tale om et ”svært skuldersår”. Soens situation burde på et langt tidligere tidspunkt ved det daglige tilsyn have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til en dertil indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet/slagtet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. … har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedr. so, øremærke nr. …, lægges til grund, såvel soens fysiske tilstand som sygestiens indretning, har soen den 22. februar 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skadens alder?
Svar ad 2:
Af Fødevarestyrelsens anmeldelsesbrev fremgår desuden:
”I bygning 3, løbeafdelingen var der indrettet 3 bokse bagerst i stalden. I boks nr. 2 var to søer opstaldet sammen. Xxx oplyste, at denne sti fungerede som en sygesti.
På gulvet lå en hård måtte, der målte 1 m x 1,25 m2 og en rest fra en anden måtte, vurderet til at måle ca. 0,5 x 1 m.
So øremærket … var springhalt (kunne ikke støtte på benet) på højre bagben som en følge af kronisk ledbetændelse i og omkring klovleddet. Mindst 4 steder havde betændelsesforandringerne lavet opbrud til hudoverfladen, fordi det var en længerevarende kronisk betændelsestilstand, se foto 7-14 og video 2+3. Soens ernæringstilstand var middel og der var rester af rød sprayfarve hen over soens ryg. Xxx oplyste, at soen tidligere var medicinsk behandlet for halthed og af notater i en notesbog fremgik det, at den var behandlet med Ethacillin (antibiotika) den 19. januar 2018.
Det blev supplerende forklaret, at der var behandlet efter dyrlægens anvisning tre dage i træk, altså den 19/1, d. 20/1 og d. 21/1 2018. Notaterne fra notesbogen føres senere over i de egentlige medicinoptegnelser. Soen var ikke blevet smertebehandlet.
Soen lå og hvilede sig på måtten, men rejste sig da kontrolløren gik ind i stien. Den ville ikke tage støtte på højre bagben pga smerter. Soen blev opfordret til at gå rundt i stien og humpede afsted mens den forsøgte at tage støtte på det syge ben. Hver gang den prøvede at støtte spidsen af kloven mod underlaget trak den straks benet til sig. igen pga. smerter og soen vokaliserede/gryntede som tegn på ubehag/smerte, når den blidt blev gennet rundt. Undertegnede vurderede at soen var uhelbredelig syg, hvilket blev drøftet med den besætnings-ansvarlig og den blev aflivet af xxx inden kontrolbesøget blev afsluttet.
Efter aflivning blev soen undersøgt yderligere og den nederste del af højre bagben blev skåret af og taget med til Fødevarestyrelsen, hvor det opbevares i fryser. På foto nr. 10 ses det tydeligt hvor hævet og spændt vævet er pga. den kroniske betændelsestilstand. Hævelsen var fast som tegn på at tilstanden havde stået på længe, hvorved der havde udviklet sig knoglenydannelser og bruskvæv, det er undertegnedes vurdering at tilstanden har udviklet sig over uger.”
Materiale udtaget fra soen blev efterfølgende undersøgt på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København og her var vurderingen:
”Ved inspektion af præparatet fandtes området omkring kodeleddet fortykket og målte udvendigt ca. 10 x 8 x 7 cm. Dorsalt og medialt ud for haseleddet” (Rådet tolker det som kodeleddet,) ”fandtes tre ulcerationer målende 3,5 x 1,6 cm, 2,3 x 0,7 cm og 0,9 x 0,9 cm. Efter komplet, saggital gennemsavning af præparatet fandtes i den mediale hovedklovs kodeled en ulcerativ, ankyloserende artritis med granulationsvævsdannelse. Det intraartikulære granulationsvæv havde en tykkelse på op til 0,5 cm. I det periartikulære væv fandtes massiv fibrosering med en tykkelse på op til 2 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre kodeled i den mediale hovedklov er sæde for en kronisk, ulcerativ, ankyloserende, granulerende ledbetændelse med periartikulær fibrosering. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig samt ejer bekendt. Den manglende evne til at støtte på bagbenet, betændelsens opbrud til 4 steder på overfladen og den manglende effekt af den antibiotiske behandling gennemført ca. 4 uger forinden, har gjort det tydeligt, at der var tale om en kronisk og uhelbredelig ledinfektion. Soens situation burde på et tidligere tidspunkt ved det daglige tilsyn have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge til evt. fornyet behandling eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang. Den patoanatomiske undersøgelse på Københavns Universitet bekræfter, at der er tale om en lidelse af flere ugers varighed.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. … har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedr. so, øremærke …, lægges til grund, såvel soens fysiske tilstand som boksens indretning, har soen den 22. februar 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skuldresårenes alder?
Svar ad 3:
Af anmeldelsesbrevet fra Fødevarestyrelsen og det medsendte billedmateriale fremgår, at so nr. … ved besøget d. 22. februar 2018 sammen med en anden so opholdt sig i en separat boks i løbeafdelingen i bygning 3. Af sagsakterne fremgår:
”I bygning 3, løbeafdelingen var der indrettet 3 bokse bagerst i stalden i boks nr. 1 var to søer opstaldet sammen. … oplyste, at stien ikke fungerede som en sygesti. Der var ingen strøelse eller måtter på betonspaltegulvet, foto 15 + 16 og videoklip 4. So øremærket …, som var opstaldet i stien havde dobbeltsidigt skuldersår, begge sår blev vurderet til at være lette skuldersår. Driftsleder oplyste at grisene var blevet fravænnet soen for 2 uger siden. Soen var i middel foderstand. Såret på soens højre skulder målte ca. 4 x 4 cm og var omgivet af en fast rand. Der var ingen farve efter sårspray. Sårets overflade fremstod delvist med mørk sårskorpe, delvist med gullig-røde betændelsesforandringer. Ved undersøgelse af såret vokaliserede soen og med fingeren kunne det mærkes, at der var et hulrum på ½-1cm ind under huden i hele sårets omkreds. Såret på soens venstre side målte ca. 2 x 3 cm. Såret var gulligt og væskende pga. betændelsesforandringer og også her var der en fast rand rundt om såret og lommedannelser ind under huden.
Det er undertegnedes vurdering, at skuldersårene har udviklet sig over flere dage/mere end en uge. Dette baseres på sårenes størrelse og de fortykkede bindevævsrande rundt om sårene.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder at tilstanden hos so nr. … har været tydelig og let erkendelig for personalet. Skuldersårets udbredelse har gjort det tydeligt, at der var tale om et sår, der var i risiko for at udvikle sig fra at være et ”lettere skuldersår” til at blive et ”svært skuldersår”. Soens situation burde på et tidligere tidspunkt ved det daglige tilsyn have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at der var gennemført en lokal sårbehandling, monteret et særligt beskyttende dække eller som alternativ, at soen var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, og her tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lidelsen vurderes til at være fra flere dage til få uger gammel.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. … har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedr. indretning af sygestien i polteafdelingen, hvor der gik en gylt, lægges til grund, har soen den 22. februar 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af anmeldelsesbrevet af 4. april 2018 fremgår det om sygestien i polteafdelingen, der ved kontrolbesøget rummede en højdrægtig gylt:
”I sygestien i poltestalden (bilag 2 og foto 17 + videoklip 5) gik en gylt, der ifølge driftsleder skulle fare om 2 uger. Gylten gik usikkert og vaklende. Driftsleder blev vejledt om at drøfte gyltens tilstand med dyrlægen, som skal komme på besøg først i næste uge, så dens tilstand kunne blive vurderet af den praktiserende dyrlæge. Gylten åd og drak normalt jf. driftsleder.
Ifølge reglerne om sygestier skal minimumsarealet for en sygesti, hvor en gylt er opstaldet, som minimum være 3,5 m2. På gulvet lå 2 separate måtter som gylten delvist lå på. Disse blev opmålt til henholdsvis 1x1,25 m og 0,85 x 1 m, hvilket tilsammen udgør et areal på 2,1 m2. Det areal, hvor der som minimum skal være blødt leje når en gylt er opstaldet alene, udgør 2/3 af 3,5 m2 = 2.3 m2.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at de beskrevne minimumskrav til arealet af blødt leje i sygestier til grise skal opfattes som minimumskrav, hvis hensynet til dyrevelfærden skal bevares. Sygestierne må f.eks. meget gerne tilvejebringe et større areal med hhv. blødt og fast underlag. Anbringes bevægelseshæmmede eller smertepåvirkede dyr i omgivelser med for lidt plads, er der ikke under de givne omstændigheder taget hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Gylten har derved været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gylten har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Vedrørende kontrolbesøget den 18. april 2018
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedr. so nr. - 1, - 2, - 3, - 4, - 5, - 6, - 7, - 8 lægges til grund har de pågældende søer den 22. februar 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om sårenes alder?
Svar ad 5:
Af anmeldelsesbrevet af 7. maj 2018 fremgår:
”So nr. …-1
Soen var opstaldet i Farestald nr. 4, hvor den fungerede som ammeso. Den var mager og havde smågrise. Den var sprayet med blåt omkring haleroden (se foto nr. 2 -5).
På soens højre skulder havde den et let skuldersår, som var omgivet af en fortykket rand, der var dækket med snavs/gødning. Ved undersøgelse af såret vokaliserede soen, skreg, hvilket tolkes som tegn på smerte. Soen værgrede sig for berøring af området, ved øjeblikkelig at forsøge at flytte sig væk fra kontrolløren mens den skreg. Såret blev opmålt til ca. 3 x 4 cm. Driftsleder blev påbudt at flytte soen til en sygesti. Ejer oplyste telefonisk den 19. april 2018, at soen blev flyttet til sygsti efter kontrolbesøget.
So nr. …-2
Soen var opstaldet i Farestald 1, den havde smågrise og var mager. Soen havde født den 5/4 2018. Se foto nr. 6-10.
På soens højre skulder havde den et let skuldersår som var dækket af snavs/gødning. Der var tydelig rødme omkring såret som tegn på infektion af området. Såret blev målt til ca. 2,5 x 2,5 cm.
So nr. …-3
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 3. Ernæringstilstand middel.
På soens venstre skulder havde den et let skuldersår, som var dækket af snavs/gødning.
So nr. …-4
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 3. Ernæringstilstand middel. Se foto nr. 11-12.
På soens højre skulder havde den et let skuldersår som var delvist dækket af snavs/gødning. Der var tydelig rødme omkring såret som tegn på infektion af området og det væskede fra sårets overflade. Såret blev målt til ca. 4 x 4 cm. Ved undersøgelse af såret vokaliserede soen, skreg, hvilket tolkes som tegn på smerte. Knoglestrukturen kunne tydeligt mærkes, da såret blev undersøgt. Soen værgede sig kraftigt for berøring af området ved øjeblikkelig at forsøge at flytte sig væk fra kontrolløren mens den skreg.
Driftsleder blev påbudt at flytte soen til en sygesti, hvilket den blev under kontrolbesøget.
So nr. …-5
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 4. Ernæringstilstand middel. Se foto nr. 13-15-
Soen havde et væskende sår på venstre skulder, der målte ca. 3 x 3 cm. Såret var dækket med lilla spray og indtørret snavs/gødning/sårskorpe. Soen skreg, og forsøgte at fjerne sig da den blev undersøgt, hvilket vurderes som tegn på smerter.
So nr. …-6
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 4. Soen var mager. Se foto nr. 16-20. Soen havde skuldersår på begge skuldre. Såret på højre skulder målte ca. 3 x 3 cm. Såret på venstre skulder målte ca. 5 x 5 cm. Begge sår var dækket med lilla spray og indtørret snavs/gødning/sårskorpe, som delvist var ved at blive afstødt.
Ejer oplyste telefonisk den 19/4 2018, at han ville sørge for at soen straks blev flyttet til en sygesti.
So nr. …-7
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 4. Ernæringstilstand middel. Se foto 2123. Soen havde et let skuldersår på højre skulder, der var dækket af indtørret snavs/gødning/sårskorpe. Ved at løsne sårskorpen var der tydelig infektion i såret med rødme og gult pus.
So nr. …-8
Soen var opstaldet i løbeafdelingen i bygning 4. Ernæringstilstand middel. Se foto 2425. Soen havde et let skuldersår på højre skulder. Såroverfladen var meget rød som tegn på infektion, og området var dækket af indtørret snavs/gødning/sårskorpe. Såret målte ca. 2 x 3 cm.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at tilstanden hos de ovennævnte otte søer har været tydelig og let erkendelig for personalet. Skuldersårenes udbredelse ved mindst tre af søerne var af en sådan beskaffenhed, at det var tydeligt, at der var tale om sår, der var i høj risiko for at udvikle sig fra at være ”lettere skuldersår” til at blive ”svære skuldersår”. Søernes situation burde på et tidligere tidspunkt ved det daglige tilsyn have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at der var gennemført en lokal sårbehandling, monteret et særligt beskyttende dække eller som alternativ, at søerne var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, og her tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang. Sårenes alder skønnes af variere fra få dage til flere uger.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de otte søer samlet set under opholdet i besætningen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt anledninger til bemærkninger?
Svar ad 6:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af
1.
Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 9, jfr. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 jfr. § 5, samt bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1 jfr. § 13, stk. 3, stk.5 og stk.6 samt § 23, nugældende dyrevelfærdslov § 58 stk. 1, stk. 2 jf. stk. jf. stk. 12 jf. § 2 og § 3 jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84 stk. 1 jf. § 3 stk. 2, § 50 stk. 1 og § 51 stk. 6 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af besætningen at have overladt pasningen af grise til … uden at sikre sig, at han var bekendt med pasning af syge dyr, herunder krav til indretning af sygestier, og ikke ved fornøden tilsyn og instruktion at sikre sig, at grisene blev passet forsvarligt, idet han behandlede nedenfor anførte grise uforsvarligt/ groft uforsvarligt ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov og undladt at sikre at sygestierne, hvor grisene var opstaldet, var indrettet på en sådan måde, at deres behov blev tilgodeset, herunder at der var adgang til blødt underlag i mindst 2/3 af minimumsarealet i stierne, og ved ikke at have givet grisene en passende behandling ved sygdom, og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde en dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks.
Idet so nr. … blev holdt i en almindelig fareboks, hvor der var placeret en hård måtte på gulvet under soens forpart, selvom den havde et svært skuldersår på venstre skulder, og undladt at anbringe den i sygesti, hvor minimumskravene til en sygesti var opfyldt, og undladt at behandle den eller tilkalde en dyrlæge/eller lade den aflive, hvorved den blev udsat for groft uforsvarlig behandling, idet so nr. … blev holdt i en sygesti, der ikke var indrettet i overensstemmelse med kravene til sygestier, herunder at der skal være adgang til blødt leje og varme, selvom den var springhalt og ikke kunne støtte på højre bagben som følge af kronisk ledbetændelse i og omkring klovleddet, og undladt på ny at tilkalde en dyrlæge/eller lade den aflive, da den ikke kom sig efter behandling, alt hvorved den blev udsat for groft uforsvarlig behandling, idet so nr. … blev holdt i en boks, der ikke var en sygesti, sammen med en anden so, selvom den havde lettere skuldersår på både venstre- og højre skulder, og undladt at anbringe den i sygesti, hvor minimumskravene til en sygesti var opfyldt, og undladt at behandle den eller tilkalde en dyrlæge/eller lade den aflive, hvorved den blev udsat for uforsvarlig behandling.
Idet en gylt, der gik i en sygesti i poltestalden, ikke havde tilstrækkeligt med blødt leje i sygestien, hvorved den blev udsat for uforsvarlig behandling.
2.
Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 9, jfr. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 jfr. § 5, samt bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1 jfr. § 13, stk. 3, stk.5 og stk.6 samt § 23, nugældende dyrevelfærdslov § 58 stk. 1, stk. 2 jf. stk. jf. stk. 12 jf. § 2 og § 3 jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84 stk. l jf. § 3 stk. 2, § 50 stk. 1 og § 51 stk. 6 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af besætningen at have overladt pasningen af grise til … uden at sikre sig, at han var bekendt med pasning af syge dyr og undladt at gribe ind eller ved fornøden tilsyn og instruktion at sikre sig, at grisene blev passet forsvarligt at have behandlet nedenfor anførte grise uforsvarligt ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov og undladt at sikre at syge grise blev anbragt i sygestier, der var indrettet på en sådan måde, at deres behov blev tilgodeset, herunder at der var adgang til blødt underlag i mindst 2/3 af minimumsarealet i stierne, og ved ikke at have givet grisene en passende behandling ved sygdom, og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde en dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks, idet 8 søer alle havde skuldersår af varierende alder, der ikke var behandlet eller tilset af dyrlæge, og var opstaldet i farebøjler i enkeltdyrsstier i løbeafdelingen, hvor underlaget var betongulv uden adgang til blødt leje, alt hvorved de blev udsat for uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.