Rådet udtalte 11. februar 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 4. april 2019, at embedsdyrlægen ved kontrolbesøg i en slagtesvinebesætning observerede et svin, ”der vejede ca. 150 kg, som gik i en almindelig sti uden blødt leje. Grisen havde et stort navlebrok, ca. 35 cm i diameter med sår på. Såret var ca. 30 cm i diameter. Broksækken rørte gulvet, og grisen var bevægelseshæmmet.”
Embedsdyrlægen vurderede, at såret havde en alder på mindst 5 dage.
Det fremgår af det medfølgende videomateriale, at broksækken slæber hen ad gulvet, når svinet går. Det fremgår endvidere, at svinet er gangbesværet. Under gang føres bagbenene forsigtigt frem og ud til siden, og bagtæerne rammer siden af broksækken, hvorpå der kan ses rifter. Endelig fremgår det, at broksækkens underside er dækket af en stor sårdannelse.
Af afhøringsrapport af 6. august 2019 fremgår, at ejer oplyste, at ”Han forklarede at han havde undladt at sende grisen til slagteri på grund al den omhandlede brok. Han havde fulgt brokken i ca. 1 måned… Han havde set at den havde sår på brokdelen… Efter at brokken var konstateret havde den gået alene, men det sidste stykke tid havde den dog gået med en ’’fælle”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes i en sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal de tilses af en dyrlæge, behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Slagtesvinet har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan finder på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 15.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk.1, jf. § 5.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Der var tale om et andengangstilfælde af overtrædelse af dyreværnsloven. Bødens størrelse blev fastsat på denne baggrund og under hensyn til forholdets karakter og tiltaltes indtægtsforhold.