Manglende håndtering i besætningen af galtgris med kronisk ledbetændelse

Rådet udtalte 24. februar 2020:

Spørgsmål 1:

Såfremt oplysningerne i sagen om grisen lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be­handling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 13. maj 2019:

”Galtgris der vejede ca. 40-50 kg. Grisen havde en kronisk infektion i højre bagben med kraftig hævelse omkring haseleddet. Grisen var støttehalt og gik i en almindelig sti med raske stifæller. Grisen var ikke i behandling.

På indersiden af hævelsen var der en større sårdannelse med granulationsvæv, ca. 10 cm i diameter. Ligeledes var der på indersiden et sortfarvet område med et hulrum, foreneligt med en byld der er sprunget på et tidligere tidspunkt. Vævet var nekrotisk (dødt), sortfarvet og ildelugtende, der var rester af ældre pusdannelse (betændelse) i hulrummet. På ydersiden af benet var der en blød, fluktuerende hævelse, foreneligt med bylddannelse. Resten af hævelsen var stenhård ved palpation, foreneligt med knoglenydannelse. Besætningens medarbejder aflivede grisen i forbindelse med tilsy­net.

Dyrlægefaglig vurdering af det konstaterede forhold

Der er tale om en kronisk, smertefuld tilstand. Det er undertegnedes vurdering, at tilstanden har varet mindst 1 måned, vurderet ud fra hævelsens størrelse, omfanget af knoglenydannelse, omfanget af granulationsvævsdannelse og øget blodforsyning til området. Tilstanden er formentligt startet som en infektion i haseleddet, der er kom­pliceret med ovennævnte følgetilstande, som følge af den manglende behandling. Tilstanden har været synlig for besætningsejer og burde for længst være opdaget ved det daglige tilsyn. Grisen burde for længe siden være placeret i sygesti og have mod­taget en passende behandling, og hvis grisen ikke kom sig burde den være tilset af en dyrlæge eller aflivet for at undgå yderligere komplikation af lidelsen og yderligere smerter for dyret. På nuværende tidspunkt er prognosen for helbredelse slet”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at svinets lidelser har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret var blevet opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Lægges ovennævnte og det medfølgende video- og billedmateriale, som tydeligt understøtter embedsdyrlægens beskrivelse, til grund, finder Rådet, at dyret under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 2:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Der var fire sigtede i sagen.

Transportvirksomhed:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, og transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, ved som transportvirksomhed, at være ansvarlig for, at en ko blev behandlet groft uforsvarligt, idet koen blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet at koen havde et brud på lårbenet og derfor ikke var egnet til transport.

Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, med den begrundelse, at anklagemyndigheden ikke forventede, at sigtede ville blive fundet skyldig i overtrædelse af reglerne for erhvervsmæssig transport af dyr. Sagens efterforskning havde vist, at koens lårben var brækket flere uger før den i sagen omhandlende transport. Anklagemyndigheden lagde derfor vægt på, at dyrlægen besigtigede koen forud for transporten og i den forbindelse godkendte den til transport, hvilket sigtedes chauffør fik oplyst. På den baggrund fandt man ikke, at transportvirksomheden havde udvist den tilstrækkelige uagtsomhed i denne sag.

Chauffør og besætningsejer:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets forordning af 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved som chauffør og besætningsejer, at være ansvarlig for at den ovenfor beskrevne ko blev transporteret, selvom den ikke var transportegnet og derfor blev udsat for groft uforsvarlig behandling.

Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, med samme begrundelse som ovenfor.

I/S selskab:
For så vidt angår sagen mod I/S selskabet, blev denne afsluttet uden skrivelse. Baggrunden for dette var, at anklagemyndigheden havde tilbagekaldt sagen, idet det tiltalte I/S selskab ifølge CVR-registeret var ophørt med at eksistere pr. 31. december 2020.