Rådet udtalte 17. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Må hoppens tilstand i perioden fra dyrlægens besøg den 9. november 2019 og frem mod politiets og Fødevarestyrelsens kontrolbesøg den 11. december 2019 ud fra de foreliggende oplysninger antages at være blevet forbedret eller forværret?
Svar ad 1:
Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport af 13. december 2019 og af embedsdyrlægens rapport udfærdiget efter kontrolbesøg d. 11. december 2019 sammen med politiet, at:
”Hest 9: Gråskimmel araberhoppe. Ifølge ejer var den 3 år. Den var noget under middel i huld og var meget muskelfattig. Den havde to mindre sår på venstre forben og flere tørre hårløse områder på hals og krop på venstre side. På venstre hofte havde den et større purulent ildelugtende sår på ca. 9x18 cm. Under såret og på hestens ryg kunne man se indtørret materiale, hvilket må formodes at være puds. Ejer oplyste at såret var 2-3 uger gammelt, at hesten var tilset af en dyrlæge da skaden var sket men på nuværende tidspunkt udelukkende blev behandlet ved at blive vasket i sæbespåner.”
Embedsdyrlægen oplyser tillige: ”Ejer oplyste at hesten havde lagt fast i boksen, og hun mente det var 2-3 uger siden. Politiet har haft kontakt til den praktiserende dyrlæge der tilså hesten da skaden skete, og hun fortæller at det skete d. 9. november 2019, altså over 1 måned inden dette kontrolbesøg. Et sår der har fået en passende behandling ville på dette tidspunkt være langt i helingen og det ville være tørt. Der var tegn på opheling i form af granulationsvæv, men såret var væskende, betændt og ildelugtende. Det vurderes at dette skyldes at såret har været pakket ind under dækkenet, uden mulighed for at få tilført luft. Samtidig er det ikke blevet behandlet. Dette blev underbygget af de store mængder indtørret materiale der sad både på ryggen af hesten og under såret. Ejer skulle have handlet tidligere da hun kunne se at såret ikke helede som det skulle.”
Af den praktiserende dyrlæges journaloplysninger fremgår det vedrørende tilsyn af hoppen d. 9. november 2019:
”Vagtopkald: Rekvirent …, har en unghest i træning/opstaldning, som ikke kan rejse sig. Har muligvis kolik? Den har før ligget fast i boks, men det er lykkedes rekvirent og nabo at få hesten fri. Er ifl rekvirent ormebehandlet i efteråret.
Ved ankomst er hoppen liggende i v.sideleje i ridehallen. Bright og alert, puls60, resp 35, slimhinder normale af farve og fugtighed. Rekt. temp 37,7 C.
Huld væsentligt under middel. Det lykkes af få hesten rullet over ryggen og rejst. Hesten støtter kun let på venstre bagben, men kommer i gang med at gå, og virker overordnet ok. Tarmperitaltik normal begge flanker, gødning afsat. Hesten er som nævnt i ret dårligt huld, hvilket erkendes da dækken tages af. Der er voldsom ømhed og fluktuerende hævelse over tuber coxae, og hesten har multiple eskurationer på corpus og ben, samt i hovedet. Da hesten tilbydes vand og foder/strå, æder den villigt.
Der smertebehandles men metacam 20 mg/ml x 15 ml iv og anbefales rgt af tuber coxae området mhp evt fraktur.
Dette vil rekvirent diskutere med ejer, som senest skal tage aktion mandag, ifald hesten ikke er i bedring.
Der udskrives recept på metacam orals suspension.”
Og samme journal tilføjer 20. november 2019 blot: ”Hesten iflg. rekvirent i bedring, yderligere metacom oral susp. udleveret” og 22. november 2019: ”Udlevering verticyn øjenrens (håndkøb) til hest. Udlevering Gut Bind pasta.”
Derefter tilføjes der i den praktiserende dyrlæges journal for d. 12. december 2019:
”Araberhoppe tilset. Den samme hoppe, som 9/11 ikke kunne rejse sig. Rekvirent er ikke til stede, men ejer af ejendommen er hjemme. Hoppen er fortsat i ringe huld, men der er vand og lidt stråfoder i ridehallen, hvor den går. Der er nu stort, inficeret sår over tuber coxae (billeder forelægger). Hesten er ikke røntgenfotograferet. Der gives Ethacillin 25 ml samt udlevering af 75 ml Ethacillin til efterbehandling. Aftale om kontrol.”
De i sagen vedlagte fotos optaget d. 11. december 2019 og i særdeleshed fotos nr. 23 - 28 viser angiveligt hest nr. 9, som kan karakteriseres ved meget ringe muskelfylde samt fremstående hoftehjørner og sædebensknogler. På venstre hofte ses et håndfladestort, rødligt sår med betydeligt flåd. Et sår, der af embedsdyrlægen karakteriseres som: ” …purulent og ildelugtende. Alt det indtørrede man ser under såret og på ryggen er indtørret puds og væske fra såret.”
Lægges ovennævnte til grund, vurderer Rådet, at såret på hoppens venstre hoftehjørne er blevet forværret, hvad angår sårheling i perioden fra 9. november til 11. december 2019.
Spørgsmål 2:
Har hoppens tilstand efter Rådets vurdering været let erkendelig for sigtede?
Svar ad 2:
Ja.
Spørgsmål 3:
Burde dyrlæge på ny have været tilkaldt for at tilse hoppen i perioden efter den 9. november 2019?
Svar ad 3:
Ja, dyrlægen burde have været tilkaldt til hoppen med fokus på såret på venstre hoftehjørne.
Spørgsmål 4:
Udgør den beskrevne behandling af hoppen efter Rådets vurdering en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte beskrivelse under svar ad 1 til grund, finder Rådet, at hestens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at heling af såret kunne have fundet sted længe inden, lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at hesten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at hesten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Rådet bemærker, at de med sagen fremsendte fotos samt embedsdyrlægens rapporter demonstrerer, at flere af hestene var i dårligt huld, ligesom hygiejne og daglig rengøring i stalden var utilfredsstillende, hvilket kunne indikere, at det daglige tilsyn og pasningen af dyrene ikke er tilfredsstillende.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af:
Forhold 1:
Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. straffelovens § 89, ved i tiden op til d. 11. december 2019 på ejendommen, at have behandlet en araberhoppe (hest 9) grovere uforsvarligt, idet hun undlod på ny at tilkalde en dyrlæge for at tilse og behandle hoppen, selvom den havde et 3-4 uger gammelt, væskende, betændt og ildelugtende sår på ca. 9 x 18 cm. på venstre hofte, ligesom den var langt under middel i huld, grænsende til afmagret og meget muskelfattig.
Forhold 2:
Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. straffelovens § 89, ved i tiden op til d. 11. december 2019 på ejendommen, som ejer af/ansvarlig for et hestehold at have behandlet flere af dyrene uforsvarligt, idet:
- Fire udegående heste ikke havde adgang til rent og tørt leje samtidig, idet skuret på folden kun var delvist strøet,
- To ponyer stod i en boks, hvori der ikke var adgang til vand,
- Seks heste gik i bokse, som trængte så meget til at blive muget ud, at der næsten ingen frihøjde var over dem,
- Fire heste (hest 2, 3, 4 og 6) blev ikke fodret tilstrækkeligt eller tildelt et tilstrækkeligt energirigt foder, idet disse var under middel til langt under middel i ernæringstilstand med nedsat muskelfylde og synlige ribben.
Vedr. forhold 1: Retten fandt tiltalte skyldig, dog således at tiltalte blev frifundet for at hest 9 var langt under middel i huld, grænsende til afmagret og meget muskelfattig.
Vedr. forhold 2: På baggrund af dokumentationen i sagen, herunder fotodokumentationen kombineret med forklaringen fra embedsdyrlægen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd vedrørende spørgsmål 5, var det godtgjort, at tiltalte havde behandlet hestene i forhold 2 uforsvarligt.
Bøden blev fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.
Ved bødens fastsættelse lagde retten vægt på, at tiltalte blev dømt for ét forhold af grovere uforsvarlig behandling af dyr og ét forhold af uforsvarlig behandling af 11 heste kombineret med, at tiltalte tidligere var straffet for uforsvarlig behandling af otte heste.
Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.