Muldyr, ponyer og æsler blev ikke passet under hensyntagen til deres behov

Rådet udtalte 25. maj 2020:

Forhold 1:

Spørgsmål 1:

Har den ene hest været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller gro­vere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af dyrlægeudtalelsen af 6. august 2019 fremgår følgende:

”Den ene hest havde en afhelet skade på højre øje og var blind på dette øje. Den samme hest havde en afhelet (organiseret) blødning eller abcess bag venstre skulder.”

Der ses ikke i sagsoplysningerne en nærmere beskrivelse af skadernes karakter og omfang, ligesom det medfølgende fotomateriale er af en kvalitet, der ikke bidrager til yderligere oplysning af forholdet.

På det foreliggende grundlag kan Rådet ikke vurdere, hvorvidt ponyen på et tidspunkt har været udsat for en grad af uforsvarlig behandling.

Spørgsmål 2:

I hvilket omfang har den ene hest tilstand været erkendelig for besætningsejeren?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Forhold 2:

Spørgsmål 3:

Har muldyret og æslet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at ”To af dyrene havde forvoksede hove ("snabelsko"). Et æsel havde forvoksede hove ("snabelsko") på alle fire ben og et muldyr havde forvoksede hov på venstre forben. Dette er typisk for heste, der hverken anvendes til ridning eller arbejde, men som udelukkende går på græs eller er i stalden. Sådanne heste har været udsat for en mi­nimal opmærksomhed hvad angår hovslid og hovpleje, hvilket resulterede i disse for­voksede hove. Hvis vækst af hoven ikke er i balance med sliddet kan der ses veks­lende grader af gangbesvær på grund af hovdeformiteter i form af snabelhove, stærkt skæve hove, m.v. Disse dyr har været udsat for en langvarig og betydelig grad af gang­besvær og er udsat for følgelidelser i form af senelidelser, betændelsestilstande m.v. Tilstanden burde være nemt at opdage og har stået på i minimum et år bedømt på hovenes længde (over 20 cm.), idet hove vokser med max. ca. 1 cm. om måneden. Undertegnede anbefalede Politiet, som et straks pålæg, at disse to dyr burde aflives da udsigten til helbredelse var minimal.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at æslets og muldyrets tilstand for længst skulle have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet regelmæssigt beskåret eller aflivet, før deres tilstand fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte samt svar ad 5 til grund, finder Rådet, at ved at være unddraget regelmæssig beskæring, så de ved tilsynet fremstod forfangne med voldsomt forvoksede hove på et eller flere ben, har æslet og muldyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at æslet og muldyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

I hvilket omfang har muldyret og æslets lidelse og gangbesværethed været erkendelig for besæt­ningsejeren forud for aflivningstidspunket?

Svar ad 4:

Følgende fremgår af rapporten fra ransagningen 26. februar 2019: ”Vi gik ind på folden og kunne se at det levende æsel på alle 4 ben havde snabelsko i svær grad. Den gik stivbenet og sås noget forfangen.

Ved besigtigelse af muldyrene sås det ene muldyr på det venstre forben også med snabelsko i svær grad.”

Lægges ovennævnte, det medfølgende fotomateriale samt svar ad 3 til grund, finder Rådet, at æslet og muldyrets tilstand ved det daglige tilsyn selv på afstand har været tydelig og let erkendelig med udpræget forvoksning af en eller flere hove.

Spørgsmål 5:

Hvor længe har muldyret og æslets lidelse og gangbesværethed varet forud for aflivningstidspun­ket?

Svar ad 5:

Af sagsoplysningerne fremgår, at æslet og muldyret blev aflivet, og et forben fra hvert dyr taget fra og nedfrosset.

Materialet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

” ’’ÆSEL, …”

Ved inspektion af forbenet fandtes hoven at have snabelskolignende form med over­vækst af hornvæggen ind over sålen. Hoven målte ca. 12 cm målt dorsalt på hoven fra kromanden og distalt. Efter sagittal gennemsavning fandtes granulationsvæv og bin­devæv mellem hovbenet og hovkapslen med en tykkelse på henholdsvis ca. 0,4 cm og 0,2 cm.

’’MULDYR, …”

Ved inspektion af forbenet fandtes hoven at have snabelskolignende form med over­vækst af hornvæggen ind over sålen. Hoven målte ca. 19,5 cm målt dorsalt på hoven fra kromanden og distalt. Efter sagittal gennemsavning fandtes granulationsvævsdan­nelse mellem hovbenet og hovkapslen med en tykkelse på ca. 0,5 cm.

Konklusion:
Begge forben er sæde for forvoksede hove med overvækst af hornvæggen ind over sålen. I begge forben var der dannet granulationsvæv mellem hovben og hovkapsel hvorfor der er tale om laminitis (forfangenhed). Baseret på tykkelsen af granulation­svævet vurderes tilstanden at have en alder på flere uger i forhold til aflivningstids­punktet.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at æslets og muldyrets forfangenhed har haft en alder på flere uger, og at forvoksningen af hovenes hornvæg og den deraf tiltagende ændrede benstilling har haft en alder af måneder.

Spørgsmål 6:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 6:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har vist evne eller vilje til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om hel eller delvis frakendelse af retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. jf. §§ 1 og 2, ved i perioden op til den 19. februar 2019, at have behandlet et æsel og et muldyr groft uforsvarligt og mindst fem muldyr og en hest uforsvarligt, herunder at huse og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, æslet havde forvoksede hove på alle fire ben ”snabelsko” og et muldyr havde forvoksede hove på venstre forben, ligesom æslet og muldyrets tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at deres hove regelmæssigt blev beskåret, alternativt aflivet, ligesom de fem muldyr og hesten var i acceptabel foderstand (middel til under middel) samt trængte til beskæring af hove, fordi hovene var begyndt at blive for lang med ændringer i gangart til følge, alt hvorved alle dyrene har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.