Rådet udtalte 14. september 2020:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår, at besætningsejeren er sigtet for følgende forhold:
- ”… ved i perioden fra den 4. december 2018 til den 6. februar 2019 i … Kommune, på fold ved …, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have undladt at behandle 6 kvæg forsvarligt og omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, samt at have undladt at sikre dyrene mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov, idet kvæget ikke havde adgang til læskur, bygning eller bevoksning, som ydede en tilstrækkelig grad af læ og beskyttelse mod vind og vejr, hvilket udgjorde uforsvarlig behandling af kvæget.
- … ved at have undladt at efterkomme politiets pålæg af 15. januar 2019 om inden 2 uger fra forkyndelse den 18. januar 2019 at sørge for, at der etableres et skur eller lignende, hvor der er mulighed for, at alle 6 kvæg samtidigt kan ligge på et tørt leje, hvor der også er adgang til ly og læ, hvilket blev konstateret ved politiets tilsyn den 6. februar 2019.”
Spørgsmål 1:
Anklagemyndigheden anmoder om en begrundet udtalelse vedrørende, hvorvidt det ovenfor beskrevne indebar en uforsvarlig behandling af de 6 kvæg, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1. Det Veterinære Sundhedsråd bedes i den forbindelse lægge til grund, at alle 6 kvæg var af racen Galloway (3 handyr, 1 kvie og 2 køer).
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelser fra tilsyn foretaget i december 2018 og januar 2019:
19. december 2018:
”Beskrivelse af konstateret forhold:
Der gik 6 røde galloway-kreaturer i folden. De blev synet fra et par meters afstand og så umiddelbart ud til at være i normalt huld og havde adgang til at drikke vand fra søen. Der var ikke halm eller hø på folden. Jorden på hovedparten af folden var fast og ikke optrådt og mudret.
Der var dog ingen steder i folden, hvor de seks kreaturer kunne finde ly, læ og et tørt leje samtidigt….
2. januar 2019:
Beskrivelse af konstateret forhold:
… Jorden på hovedparten af folden var fast og ikke optrådt og mudret.
Folden er aflang og ligger langs med …, hvor landskabet er meget fladt og åbent, og det kan blæse en del fra søsiden, hvilket har været tilfældet de gange undertegnede har været ved folden.
Ud til … er folden afgrænset af et bælte med siv i et par meters højde, i hver ende af folden er der et par træer og buske og ud til vejen er der ingen bevoksning. Intet af dette vurderes at være tilstrækkelig bevoksning til at de seks kreaturer kan finde ly, læ og et tørt leje samtidigt…”
Af politiets anmeldelsesrapport af 10. januar 2020 fremgår tillige, at ”Med hensyn til beplantning var folden var stort set identisk med sidste vinter. Jeg kunne se, at folden var lavet større.
Det hegn, der tidl. havde været langs med bevoksning mod søen var fjernet, så folden var bredere end sidste år, henset til at der er lav vandstand i søen efter en tør sommer.
Der var i rastepladsens nordlige ende lavet en ny adgang til folden.
Nord for rasteplads var der etableret et nyt område med nyt hegn langs med vej.
Der var ryddet et ca. 2 m bredt område langs med vejen. Folden er rigelig stor til seks dyr med rigelig græs i vækstperioden. Jeg gik ind i folden ved rastepladsen og mod syd, hvor jeg tilså kvæget. Samme race kvæg som sidst. Der var intet at udsætte på kvægets foderstand og huld.
Der er en del bevoksning, specielt på midten (hvor kvæget stod), der giver læ mod vind fra siden (vest og øst), men ikke hvis vinden er i nord eller syd.
Også adgang til bevoksning langs med søen af varierende tæthed, der kan give læ for vind, men ikke for nedbør oppefra.
Det nye område besigtiget, bestod primært af tæt krat og enkelte træer.
Ingen steder kunne jeg se bevoksning, som ydede en tilstrækkelig grad af både læ og beskyttelse mod vind og vejr til alle 6 dyr.
Ligesom jeg ikke kunne se læskur eller bygning nogen steder i folden.
Sigtede blev opfordret til at påvise det bevoksning, som han mener opfylder kravene til læ for dyrene….
Da vi gik fra ny adgang til fold og mod nord kunne vi se, at underlaget bestod dels af sandjord, der var tør, dels af jord, som var våd.
Det jord vi kunne se i det af sigtede udpegede område var ikke så sandet og stort set vådt. Bevoksningen var op mod 2 m høj med enkelte træer.
Der er tale om krat, der er tæt i siden, svært at gå i, men åbent opad med ringe dækning for nedbør.”
Det fremgår endvidere af sagsoplysningerne, at ejer af dyrene ”… tager politiets vurdering til efterretning og overvejer, hvad han skal gøre fremadrettet. Han har talt med ejer af jorden og det tyder på at de er indforstået med, at der laves en form for læskur. Det kunne blive ligesom sidste år, udført i halm med overdække, blot større eller 2 så der er plads til 6 dyr.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at kreaturer, der er udegående hele døgnet i vinterperioden, skal have muligheder for at søge ly og læ på et tørt leje. Rådet skal anføre, at det er Rådets vurdering, at det ”tørre leje” skal være til rådighed, hvor der samtidig er læ og beskyttelse mod nedbør. Disse to forhold kan ikke adskilles.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at ved at være holdt udendørs hele døgnet i vinterperioden på arealer, der ikke yder dyrene en tilstrækkelig grad af både læ, ly og beskyttelse mod nedbør, hvor alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje, har de 6 Galloway kreaturer ikke været sikret mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at kreaturerne har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i vurderingen.
Svar ad 2:
Der henvises til følgende udtalelser:
- Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
- Udendørs hold af dyr i vinterperioden supplerende spørgsmål og svar af 18. april 2013.
- Det Veterinære Sundhedsråds Supplerende udtalelse af 15. juni 2018 vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af:
- dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, ved i perioden fra d. 4. december 2018 til d. 6. februar 2019, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have undladt at behandle 6 kvæg forsvarligt og omsorgsfuldt, idet dyrene ikke havde adgang til læskur, bygning eller bevoksning, som ydede en tilstrækkelig grad af læ og beskyttelse mod vind og vejr, hvilket udgjorde uforsvarlig behandling af kvæget.
- dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. 21, stk. 1, ved at have undladt at efterkomme politiets pålæg af 15. januar 2019. Forholdet omtales ikke nærmere.
Det blev indledningsvist bemærket at Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 14. september 2020 tog udgangspunkt i, at det blev lagt til grund, at de faktiske forhold var som beskrevet i udtalelsen. Tiltalte havde bekræftet, at de 6 galloway kreaturer gik på den omhandlede fold i den omhandlede periode, og at der hverken var bygning eller læskur på folden.
Det blev efter sagens oplysninger lagt til grund, at kreaturerne var tilvænnet at gå ude, og at de var med tilstrækkeligt kraftigt og tæt hårlag og godt huld. Der kan ikke generelt stilles krav om tilstedeværelsen af skur eller bygning, idet sikring mod vejr og vind i overensstemmelse med kreaturernes behov som beskrevet i fællesudtalelsen fra Sundhedsrådet og Dyreværnsrådet af 8. november 2012 kan ske ved, at de naturlige forhold - bevoksning, landskabsforhold og jordbundsforhold - efter en konkret vurdering er af en sådan beskaffenhed, at forholdene yder en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give.
Efter en samlet vurdering af det i retsmødet oplyste kunne det herefter ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed anses for bevist, at der ikke noget sted i folden var forhold, herunder bevoksning, som ydede kreaturerne en tilstrækkelig grad af beskyttelse mod vind og vejr. Det foreviste foto- og videomateriale og indholdet af tidligere politiassistents forklaring om foldens udseende kunne ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Det indgik i vurderingen heraf, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at materialet var dækkende for hele foldens udseende.
Det var således ikke bevist, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af dyreværnsloven som beskrevet i forhold 1. Tiltalte blev derfor frifundet.