Rådet udtalte 16. april 2020:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet at besætningsejer eller dennes ansatte, ved at lade svinet gå i besætningen i flere uger med beskrevne lidelse, uden at give dyret en passende behandling eller lade det aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. maj 2019:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var af normal huld og alment upåvirket.
Dyret havde en broksæk omkring navleregionen, som målte ca. 15 cm i bredden, jf. foto nr. 5. Ved undersøgelsen af brokket blev dyret uroligt/afvigende, hvorfor det var svært at komme til at palpere/berøre brokket for ømhed og reponerbarhed (om tarmene kunne skubbes tilbage ind i bughulen).
På broksækkens underside fandtes et slidsår, jf. foto nr. 2 og 4 i bilag 2, som målte 9- 10 cm på længste led og 5-6 cm på bredeste led. Se foto nr. 6 og 7 i bilag 2…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes et regulært navlebrok indeholdende tarme. Der var ingen indeklemning af tarme eller tegn på adhærencedannelse mellem broksækken og tarmene.
Ved nærmere undersøgelse af det afskårne præparat… På indvendige side af broksækken fandtes adhærencedannelse af koaguleret porøst væv samt bindevævsdannelse (arvæv) i området ved slidsåret. Se foto nr. 12 og 13 i bilag 2…”.
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 27. september 2019 fremgår følgende:
”Hudstykke fra bugen:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 9 cm og en diameter på ca. 14 cm. Udposningen fandtes i relation til fire dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit ca. midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en ulceration, hvorpå indsnittet gik igennem, således at ulcerationen var delt i to. Ulcerationen målte ca. 7 x 5 cm på den ene side af indsnittet og ca. 2,5 x 1,5 cm på den anden side af indsnittet. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 4 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholdende et stykke oment adhæreret til broksækken.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilkalt hernie (navlebrok) og en ulceration på dettes ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet og løbende være blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. Svinet har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet at besætningsejer, dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i besætningen samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 26. januar 2021 fra Nordjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Embedsdyrlægen har beskrevet, at det var besværligt at komme til at palpere/berører brokket. Lægges dette til grund, forespørges om det er sædvanligt at grise modsætter at lade sig underkaste en undersøgelse og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 1:
I den aktuelle sag fremgår det af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. maj 2019, at ”Ved undersøgelsen af brokket blev dyret uroligt/afvigende, hvorfor det var svært at komme til at palpere/berøre brokket for ømhed og reponerbarhed (om tarmene kunne skubbes tilbage ind i bughulen). På broksækkens underside fandtes et slidsår, jf. foto nr. 2 og 4 i bilag 2, som målte 9- 10 cm på længste led og 5-6 cm på bredeste led. Se foto nr. 6 og 7 i bilag 2…”
Embedsdyrlægen var således i stand til 1) at konstatere, at der var et brok og 2) at erkende at der var et sår i huden på brokkets underside og 3) måle sårets størrelse. Det fremgår entydigt af fotodokumentationen, at svinet havde et navlebrok, og at der var en sårdannelse på dettes underside. Det bemærkes, at broksækken ikke var synderligt forurenet med gødning eller lignende, hvorfor såret var let erkendeligt.
Det er Rådets erfaring, at embedsdyrlæger ofte kan berøre og palpere slagtesvin, når de isoleres i en boks på slagteriet, men at der naturligvis kan være individuelle forskelle, herunder også svin som modsætter sig berøring. Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at ”Ved undersøgelsen af brokket blev dyret uroligt/afvigende..”. Rådet forstår dette som, at embedsdyrlægen faktisk var i stand til at berøre svinet, og at dette først blev uroligt/afvigende ved undersøgelse af selve brokket. Dette kan skyldes, at svinet var smertepåvirket.
Da der er tale om et svin, som umiddelbart efter skal slagtes, hvorefter der kan foretages en indgående undersøgelse af brokket, skal det i den konkrete situation vurderes, i hvilket omfang et svin skal fikseres (eksempelvis med en tryneslynge) og derved udsættes for angst og ulempe for at udføre en indgående klinisk undersøgelse. I den konkrete sag finder Rådet, at yderligere undersøgelse af svinet i live, ikke ville have bibragt yderligere væsentlige oplysninger, og Rådet finder derfor, at embedsdyrlægen i den konkrete situation har handlet veterinærfagligt korrekt. Rådet skal pointere, at undersøgelse af et brok forud for slagtning ikke stiller samme krav til undersøgelsen som eksempelvis forud for en operation, og Rådet er således uenig i ...s påstand om embedsdyrlægens kliniske undersøgelse af svinet.
Spørgsmål 2:
Giver sagens oplysninger anledning til at vurdere, at brokket konkret har forvoldt grisen smerte og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at ”Ved undersøgelsen af brokket blev dyret uroligt/afvigende...”. Rådet forstår dette som, at svinet først blev uroligt/afvigende ved undersøgelse af selve brokket, og at dette kan skyldes, at svinet var smertepåvirket. Rådet er således uenig i ...s konklusion.
Spørgsmål 3:
Har grisen et slidsår på brokket og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 3:
Rådet skal indledningsvis pointere, at det ikke er afgørende for vurderingen af transportegnethed af det aktuelle svin, om såret er udviklet pga. slid eller ej. Det skal således fremhæves, at sårdannelsen i sektionsjournalen fra Sektion for Patologi omtales som et sår, og at det er tilstedeværelsen af et sår, som Rådet baserer sin udtalelse på, uanset hvordan dette måtte være udviklet. Rådet anvender således ikke termen ”slidsår” i sin udtalelse j.nr. 2019-24-0152-00153, bortset fra ved direkte citat.
Det fremgår af sagens akter, herunder fotodokumentationen, at der fandtes en udposning i relation til fire dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje, samt at der deklivt på udposningen fandtes en ulceration.
Udvikling af sår i huden på undersiden (deklivt) af navlebrok skyldes en række faktorer, herunder slid/traumer fra underlaget. En række forhold disponerer for udvikling af sår netop i dette område. Sådanne forhold kan være nedsat tykkelse og styrke af huden pga udspiling af broksækken og ændret blodgennemstrøming af vævet. Udvikling af sådanne sår er således resultatet af et samspil mellem forskellige faktorer, hvor betydningen af den enkelte faktor hos det individuelle svin kan variere.
Hos det aktuelle svin fremgår det af fotodokumentationen fra stalden, at undersiden af brokket er hævet over gulvniveau. Der er således ikke tale om kontinuerligt slid mod underlaget, men det kan ikke udelukkes, at der i visse situationer har været slid mod underlag, inventar eller lignende, og at dette sammen med de ovenfor nævnte forhold kan have ført til udvikling af et sår. Det kan ikke afvises, at andre traumer, som eksempelvis tråd fra andre svin, har medvirket til udvikling eller vedligeholdelse af såret i et allerede svækket område af huden på brokkets underside. Rådet opfatter diskussionen af mulige årsagssammenhænge som hypotetisk.
Spørgsmål 4:
Er der tale om et sår, der kan antages at have været et alvorligt åbent sår i forbindelse med pålæsningen og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 4:
Det fremgår af sektionsjournalen fra Sektion for Patologi, at ”Deklivt på udposningen fandtes en ulceration, hvorpå indsnittet gik igennem, således at ulcerationen var delt i to. Ulcerationen målte ca. 7 x 5 cm på den ene side af indsnittet og ca. 2,5 x 1,5 cm på den anden side af indsnittet. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.”
Rådet betragter en sådan læsion i huden på undersiden af et brok hos et slagtesvin som et alvorligt åbent sår, og Rådet er derfor uenig i dyrlæge ...s opfattelse af såret.
Spørgsmål 5:
Er der tale om et sår, der kan antages at have forvoldt grisen smerter i forbindelse med pålæsningen og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 5:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder således ikke, at svinet, der havde et alvorligt sår på navlebrokket, ved at være læsset og transporteret er blevet behandlet forsvarligt og blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Bedst mulig beskyttelse af svinet mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe havde været aflivning i besætningen.
Rådet kan ikke udtale sig om selve pålæsningssituationen isoleret set, men jf. svar ad. 1 var svinet smertepåvirket ved undersøgelsen på slagteriet. Da svinet ved ankomsten til slagteriet således udviste smerte, var det faktuelt efter Rådets vurdering uegnet til transport.
Spørgsmål 6:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger - herunder til dyrlæge ...s konklusion på side 3 og følgende sider?
Svar ad 6:
Rådet har følgene bemærkninger til side 3 og følgende sider:
- ... postulerer vedrørende vurdering af sår, at ”Det er lige fra den nul-tolerance som anvendes ved sår på brok og til en ret liberal holdning ved halesår og en endnu mere liberal holdning ved øresår”. Dette er ikke i overensstemmelse med Rådets vurdering, idet Rådet vurderer, at dyr med alvorlige sår generelt ikke er transportegnede, men Rådet foretager naturligvis en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
- ... postulerer, at ”Den smerte et dyr vil opleve ved et sår afhænger af sårets karakter og ikke dets placering”. Dette er efter Rådet opfattelse ikke korrekt, idet sår på visse anatomiske lokalisationer er mere udsatte for eksterne påvirkninger, herunder fra inventar i transportmidler og bid og tråd fra andre dyr. Dyr med sådanne sår kan således påføres ekstraordinære smertepåvirkninger.
- ... hæfter sig ved forskelle i størrelsesvurderingen af brokket afhængigt af hvornår og af hvem dette er målt. Det undrer ikke Rådet, at der måles forskellige, men nogenlunde samme størrelser, idet brokkets størrelse varierer afhængig af, om det måles på det stående levende svin, på et ophængt aflivet svin, på det friskt afskårede præparat eller på et nedfrosset og efterfølgende optøet præparat. Det er således ikke en fejl, at Rådet karakteriserer brokket som stort, og Rådet skal bemærke, at der var et alvorligt sår på brokket uanset hvilke mål, der lægges vægt på.
- ... sætter spørgsmålstegn ved om såret var tydeligt og umiddelbar synligt ved pålæsningen. Det fremgår tydeligt, at svinet havde et navlebrok. Når svin med navlebrok skal pålæsses med henblik på transport, skal man være specielt agtpågivende, og såfremt man ikke med sikkerhed kan udelukke tilstedeværelse af et sår, skal svinet frasorteres og undersøges nøjere inden læsning. En sådan undersøgelse ville have afsløret tilstedeværelsen af et sår. Udleveringsrum og læsningsprocedurer skal udformes, således at hvert enkelt svin kan inspiceres. Rådet er således uenig med ...
Rådet anbefaler i øvrigt, at der i selve besætningen foretages en daglig nøje vurdering af svin med navlebrok, således at sådanne bliver isoleret i sygesti med blødt underlag og lav belægning, såfremt brok bliver store eller straks, der udvikles sår. Dette kan forebygge læsning af svin med alvorlige sår, idet der allerede inden læsning kan være et specielt fokus på disse.
- ... fejlciterer Rådet og postulerer, at Rådet opfatter såret som et slidsår (”Rådet begrunder ikke hvorfor de opfatter såret som et slidsår”). Rådet omtaler ikke såret som et slidsår, se svar ad 3.
- ..., beskriver såret som havende en ukompliceret heling. Rådet er uenig i dette. Der er tale om heling via granulationsvæv. Et granulationsvæv på undersiden af en broksæk vil som udgangspunkt være inflammeret (betændt) med forekomst af betændelsesceller i vævet ligesom heling af et sådant granulerende sår vil være forlænget og kompliceret i forhold til ukompliceret sårheling. Rådet betragter derfor såret som havende kompliceret heling.
- Rådet er uenig i ...s vurdering og fastholder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling. ... har ikke i sin erklæring fremført valide veterinærvidenskabelige argumenter, der får Rådet til at ændre sin holdning.
Afgørelse:
Vognmandsfirma:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven (nu dyrevelfærdsloven) og transportforordningen i forbindelse med at chaufføren transporterede et ikke transportegnet slagtesvin fra besætning til slagteri.
Anklagemyndigheden vurderede, at vognmandsfirmaet på baggrund af to forrige domme fra 2021 ikke ville blive idømt en tillægsstraf for nærværende forhold. Sagen blev afgjort efter reglerne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at påtale i en sag helt eller delvis kan opgives i de tilfælde, hvor sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til den forventede straf.
Chauffør:
Chauffør sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven (nu dyrevelfærdsloven) samt transportforordningen ved at transportere et ikke transportegnet slagtesvin.
Anklagemyndigheden opgav påtale i sagen efter reglerne i retsplejelovens 721, stk.1, nr. 4. Baggrunden herfor var, at anklagemyndigheden vurderede, at retten såfremt sigtede blev dømt, ville meddele strafbortfald, jf. straffelovens § 83. På baggrund af dette vurderede anklagemyndigheden derfor, at sagens gennemførelse ikke ville stå i rimeligt forhold til den forventede straf.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens §§ 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3 litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b, ved den 9. maj 2019 og i tiden op til som besætningsejer at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet dyret havde gået i besætningen i et par uger, selvom grisen havde et stort brok med komplikationer i form af et ca. 7 x 5 cm stort sår på brokket, uden at dyret havde fået en passende behandling eller var blevet aflivet, ligesom grisen den 9. maj 2019 blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom dyret ikke var egnet til transport.
Retten lagde til grund, at grisen var i en tilstand som beskrevet i anklageskriftet, at tilstanden havde varet ved i flere uger samt at tilstanden havde været synlig for tiltalte, hvilket i det mindste delvist støttes af tiltaltes egen forklaring.
På baggrund af Det Veterinære Sundhedsråds skrivelse sammenholdt med fotos i sagen fandt retten, at grisen under opholdet i besætningen samt under læsning og transport havde været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og at grisen i besætningen samt under læsning og transport havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Henset til, at tilstanden havde været synlig for tiltalte, fandtes tiltalte at have handlet uagtsomt i forbindelse med grisens ophold i besætningen samt under læsning og transport.
Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.
Forvandlingstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.