Rådet udtalte 24. februar 2020:
Spørgsmål 1:
Under henvisning til ovenstående, samt de øvrige oplysninger i sagen, kan Rådet vurdere, hvad der har forårsaget den høje dødelighed blandt de 42512 kyllinger?
Svar ad 1:
Rådet har til brug for besvarelse af sagen, gjort brug af sagkyndig bistand.
Følgende fremgår bl.a. af sagsfremstillingen:
”… at fangerne på grund af varmen læssede færre kg. kyllinger i kassen end planlagt. De nøjedes således med 80-81 kg. mod planlagt 85 kg.
Da fangerne kom til det første af de 3 læs, hvor dødelighede var for høj kunne fangerne mærke, at dyrene blev slappe og mistede kræfter. Derfor stoppede de indfangningen. De luftede ud, og ventilationen kørte yderligere i 30-45 minutter. Kyllinger fik også vand.
Herefter vurderede fangerne, at kyllingerne var egnede til den forestående transport, og de læssede de sidste kyllinger i transportkasserne.”
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 4. juli 2019 vedrørende indsyningen af slagtekyllingerne d. 25. juni 2019 kl 20.00 -23.00:
”Det var 3 læs, som var konstateret med forhøj dødelighed:
Læs nr.3… forvogn …, hænger …, 218 døde kyllinger - 2,97%.
Læs nr.4... forvogn …, hænger …, 319 døde kyllinger - 4,34%.
Læs nr.5... forvogn …, hænger …, 255 døde kyllinger - 3,47%.
Ved det levende syn, der løbende blev udført i forbindelse med hjemkomsten til slagteriet, kunne det umiddelbart konstateres at kyllingernes velbefindende var påvirket. Mange kyllinger var tydeligt varmestressede, urolige, en del gispede, meget hurtig vejrtrækning.
I forbindelse med ophængning på slagtekæden, sås mange døde kyllinger i kasserne. Disse blev sorteret fra og optalt.
Ved pålæsning i besætning, oplyste chaufførerne, at der var mange døde i huset på grund af utilstrækkelig ventilation og vejr forhold (varme).
På den pågældende eftermiddag for pålæsning og transporten var der høj solskin, meget jævn vind og høj temperatur (se bilag 7,8,9 ).
…
Der kunne ved obduktion ikke påvises nogen særlig dødsårsag og det er undertegnedes vurdering, at dødsårsagen er forårsaget af varmestress.”
Af bilag 5 fremgår at højeste udetemperaturer ved pålæsningsstedet var 340c kl. 18.00 og ca. 250c i stalden.
De observerede kliniske tegn er forenelige med varmestress. Kyllinger vil i tilfælde af høje temperaturer søge at komme af med varme via hurtig vejrtrækning. I den proces vil dyr, der gisper, også kunne observeres. Ved obduktion blev der ikke observeret specifikke forandringer. Dette er også foreneligt med varmestress, hvor de eneste patologiske forandringer oftest er cyanose og generel/udbredt stase i kroppen. Lungestase observeres ofte i tilslutning til de generelle forandringer. Endelig vurderes de temperaturmæssige forhold på det pågældende tidspunkt også at kunne disponere for varmestress.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den høje dødelighed er forenelig med, at dyrene har været udsat for varmestress.
Spørgsmål 2:
Hvorledes kan man imødegå risikoen for ’’varmestress” hos slagtekyllinger i forbindelse med transport, jf. definitionen af transport i transportforordningens art. 2, litra w?
Svar ad 2:
I forbindelse med indfangning/transport på dage med høje temperaturer er den væsentligste faktor for at nedsætte risikoen for varmestress at sikre effektiv ventilation. Der vil ved indfangningsproceduren åbnes for huset, hvorved varm luft trænger ind. Især i den bagerste del af huset, hvor dyrene venter længst, er det væsentligt med kraftig ventilation. Man kan evt. bruge mobile ventilatorer i den del af huset. Forstøvning af vand i husene (via et rørsystem) er en anden måde at sænke temperaturen på. Mange producenter har anordninger til dette. Endelig kan man minimere risikoen for stress på varme dage ved at sikre sig, at indfangning/transport sker uden for tidspunkter med højeste varmegrader. Færre dyr pr. kasse. Ved læsning af lastbiler er det ligeledes hensigtsmæssigt, at det sker i skygge – man kan også køle bilerne ved sprøjtning af vand. Transporter over 200 km i varmt vejr vil tillige øge risikoen for varmestress.
Ovennævnte er generelle betragtninger og skal ikke betragtes som værende udtømmende.
Rådet finder, at indfangning og læsning af dyrene burde have været udsat i længere tid. Der burde have været sikret optimal ventilering, vanding og fodring af dyrene efterfølgende, således at dyrenes almenbefindende havde været fuldt genoprettet. Dyrene burde ikke have været læsset samme dag, hvor deres almenbefindende i det aktuelle tilfælde allerede inden pålæsningen var kompromitteret, som beskrevet af fangerne. Rådet finder i det aktuelle tilfælde, at transporten burde have været udsat 1 døgn samt tillige henlagt til et hensigtsmæssigt tidspunkt af dagen i forhold til temperaturerne, således at det i videst mulig omfang kunne tilsikres, at indfangning, læsning og transport kunne have været foretaget dyreværnsmæssigt forsvarlig.
Spørgsmål 3:
Kan Rådet på baggrund af ovennævnte samt sagens oplysninger i øvrigt vurdere, hvorvidt de 982 kyllinger i forbindelse med transporten har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at slagtekyllingerne, ved at være blevet indfanget, læsset og transporteret uden tilstrækkelig beskyttelse mod de høje temperaturer, som derved har resulteret i dyr, der var varmestressede, og hvorunder flere af slagtekyllingerne på læs 3-4 og 5 var døde ved ankomst til slagteriet, har været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke under transporten har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0156-00007 (3700-89111-00011-18).
Transportvirksomheden var i nærværende sag tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1 samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk.3, jf. stk. 1, nr. 1, (dagældende bekendtgørelse § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1) jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004, artikel 3, litra a og c, samt artikel 6, jf. bilag 1, kapitel II, punkt 1.1.b., ved som transportvirksomhed at være ansvarlig for at 42512 slagtekyllinger blev transporteret fra en besætning til slagteri, selvom der ikke var truffet alle fornødne foranstaltninger for at sikre kyllingerne mod varmepåvirkning i forbindelse med en høj udendørs temperatur, hvilket medførte, at der var en transportdødelighed på 2,31%, svarende til at 982 slagtekyllinger døde af varmestress under transporten, og således havde været udsat for høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe og var behandlet groft uforsvarligt.
Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforlæg på 60.000 kr.