Rådet udtalte 29. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at chaufføren ved at transportere grisen under sådanne forhold, at den er komme til skade på benet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. oktober 2019, at chaufføren blev gjort opmærksom på, at et slagtesvin var kommet til skade på vognen. Det fremgår endvidere:
” … Chaufføren havde lukket skillerummet delvist til efter at have lukket de andre slagtesvin i aflukket ud, således at det omtalte dyr nu var alene i et af de midterste skillerum på det midterste dæk på bilen.
Undertegnede embedsdyrlæge ladede boltpistolen med henblik på aflivning af dyret på bilen, og gik ud på bilen sammen med staldmedarbejderen. På bilen kunne embedsdyrlægen konstatere, at dyret ikke tog støtte på højre forben, hvor den nederste del af benet så ud til at hænge i blodige trevler.
Staldmedarbejderen aflivede dyret kl. 15.46 og mens dyret afblødte, fik undertegnede øje på en mindre blodpøl lidt længere inde på bilen. Ved undersøgelse af denne blodpøl kunne undertegnede iagttage, at der var tværet blod ud på indersiden af bilens højre side. Ved at kigge lidt højere op, ses der tydelige tegn på, at dyret havde haft den yderste del af det ene forben ud gennem udluftningsribberne (ca. i øjenhøjde) og at den yderste del af forbenet i forbindelse med hævning af midterste læs derved var blevet klemt delvist af.
Chaufføren oplyste, at han havde haft lukkede skodder ved op- og nedkørsel med dækkene i forbindelse med pålæsningen i besætningen og at han ikke havde hørt skrig fra bilen i den forbindelse.
…
Skaden på dyrets ben vurderes at være opstået under hævning eller sænkning af det midterste dæk, sandsynligvis i forbindelse med pålæsningen og sandsynligvis forårsaget af at skodderne ikke har været lukket, så dyret kunne fa en for stor del af benet ud gennem ribben. Denne vurdering er foretaget ud fra mængde og placering af blodspor samt udseendet af læsionen og størkningsgrad af blodspor.”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 27. november 2019 fremgår følgende:
”Præparatet målte ca. 36 x 17 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration i relation til kodeleddet, som strakte sig næsten hele vejen rundt om tåen (dorsalt over kodeleddet og palmart mellem hovedklove og biklove). Ulcerationen var omgivet af blødning. I ulcerationen fandtes laceration af vævet og blotlæggelse af muskulatur og bøjesenen. Ydermere fandtes åbning ind til kodeleddet samt komplet fraktur igennem vækstlinjen på det mediale kodeben (epifysiolyse).
Makroskopisk kunne der ikke erkendes reparatorisk væv, hvorfor der blev udtaget væv fra de omkringliggende bløddele i ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes ødem og lacereret væv med nekrose i lacerationsranden uden inflammatorisk reaktion.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre forben er sæde for en akut ulceration. Baseret på de histologiske forandringer vurderes ulcerationen at have en alder på ikke over 1 time i forhold til aflivningstidspunktet.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det bør være sikret, at dyrene ikke kan komme til skade ved transportvognens låger, skodder mm. inden etagedækkene bliver sænket/hævet.
Rådet finder, at svinet, ved at være kommet til skade på transportvognen, således at det fik åbent brud af nederste del af højre forben, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Om chaufføren derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Rådet skal bemærke, at enhver form for transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne, som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. straffelovens § 83 og transportbekendtgørelsen ved at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt med karakter af mishandling i forbindelse med transport, idet slagtesvinet i forbindelse med hævning eller sænkning af lastbilens dæk fik højre forben klemt af inventar, således nederste del af forbenet blev klemt delvist af.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse af chaufføren.
Efter anklagemyndighedens påstand blev chaufføren frifundet i byretten, jf. retsplejelovens § 883, stk. 2, nr. 2, jf. § 728, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at retten afsiger frifindelsesdom i de tilfælde, hvor forfølgningen opgives efter, at hovedforhandlingen er begyndt.
Vognmandsfirmaet:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. straffelovens § 83 og transportbekendtgørelsen § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, ved at der den 19. september 2019 i forbindelse med økonomisk virksomhed blev transporteret et slagtesvin til slagteri, selvom køretøjet ikke var udformet, indrettet og/eller anvendt på en sådan måde at dyrene ikke kunne komme til skade og for at være ansvarlig for at chaufføren behandlede et slagtesvin groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet slagtesvinet i forbindelse med hævning eller sænkning af lastbilens dæk fik højre forben klemt af inventar således nederste del af forbenet blev klemt delvist af.
Retten lagde vægt på, at selvom det efter embedsdyrlægens forklaring ikke kunne udelukkes, at grisen blev påført skaden som følge af en fejlagtig indretning af semitraileren var den pågældende trailer godkendt til dyretransport og synet.
Der var derfor ikke grundlag for at antage, at vognmandsfirmaet på trods af godkendelsen og synet af traileren forsætligt eller uagtsomt ikke havde sikret sig, at den kunne anvendes til sikker transport af dyr.
Tiltalte blev frifundet i byretten.
I landsretten blev sagerne V.L. S–0873–22 og V.L. S-0971-22 behandlet samlet.
Landsretten tillagde det i begge sager betydning, at de anvendte trailere i overensstemmelse med de fremlagte synsrapporter var bygget og godkendt til at efterleve kravene i transportforordningen, og synet med henblik herpå. Uanset om der var bemærkninger fra embedsdyrlægerne i begge sager om, at trailernes indretning kunne være årsag til de opståede skader, var der ikke oplysninger eller undersøgelser, der nærmere dokumenterede trailernes indretning eller betjening med henblik på at imødegå risici for grisene.
Herefter og efter den øvrige bevisførelse var det derfor ikke bevist, at der var udvist en sådan uagtsomhed, at vognmandsfirmaet var skyldig i tiltalerne.
Byrettens dom blev derfor stadfæstet.