Rådet udtalte 25. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Sigtede har forklaret, at han var bekendt med slagtesvinets prolaps, men at det havde trukket sig så meget tilbage, at han vurderede, at dyret var i bedring. Vil en endetarmsprolaps efter Rådets vurdering godt kunne trække sig så langt tilbage i svinet, at dyret for besætningsejeren kan fremstå uden tegn på prolaps og dermed som transportegnet?
Svar ad 1:
Afhængig af prolapsens karakter kan det være muligt.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. marts 2019 fremgår:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var af normalt huld, og fandt sig villigt i undersøgelsen.
Ved undersøgelsen kunne det konstateres at dyret var varmt. Ved at lægge hånd på dyret mærkedes hudoverfladen varm, til sammenligning med andre grise i stalden. Grundet lidelsen på dyrets endetarm blev måling af dyrets temperatur udeladt.
Selve rektal prolapset (endetarmsfremfaldet) var hævet og med tydeligt irritation i tarmslimhinden - rødme og hævelse. På hver side af prolapset fandtes mørkfarvede, nekrotiske (døde), tarmslimhindetrevler. Se foto nr. 2 i bilag 2.
Dyret blev ligeledes undersøgt af embedsdyrlæge xxx. Embedsdyrlæge xxx konstaterede at dyret ved defækering (mens dyret afgav afføring) havde problemer med at presse afføring gennem den smalle/forsnævrede endetarmsåbning, jf. bilag 2 foto nr. 3.
Dyret reagerede ikke umiddelbart ved berøring på bagpart/skinker, men forsøgte at lægge sig ned og stødte herved den læderede tarmstump mod en af båsens sider. Herved sås en kraftig vægringsreaktion, hvor dyret gav et sæt fremad og trådte frem for igen at prøve at lægge sig - en tydelig smertereaktion. Dette gentog sig, før det lykkedes dyret at lægge sig midt i sygebåsen, hvor det herefter blev aflivet.
…
Ved nærmere undersøgelse af det afskårne præparat fandtes slimhinden omkring endetarmsåbningen at være rød, hævet og forsnævret, jf. foto nr. 6 og 7 bilag 2. Der kunne ses mørkfarvede trevler af dødt slimhindevæv, jf. foto nr. 8 og 9 bilag 2, samt en tydelig demarkering (overgang) mellem det døde og det levende væv, jf. foto nr. 10 bilag 2. Ved åbning af tarmen fandtes der en større mængde gødning bag prolapset (endetarmsfremfaldet), jf. foto nr. 11 bilag 2. På den indvendige side af tarmslimhinden kunne der observeres rødme fra endetarmsåbningen og cirka 8 centimeter videre ind i tarmen, jf. foto nr. 12, 13 og 15 bilag 2…”
Af skrivelse af 18. november 2019 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab fremgår bl.a. følgende vedrørende den patoanatomiske undersøgelse:
”Præparatet målte ca. 34 x 21 cm. Analåbningen og rektum var sagittalt gennemskåret ved modtagelsen.
Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet ud gennem analåbningen således, at tarmslimhinden var synlig. Det prolaberede væv, der målte ca. 4,5 x 8 cm, fremstod nekrotisk og var belagt med granulationsvæv og fibrin. Ved gennemskæring af rektum fandtes under den prolaberede tarmslimhinde granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på henholdsvis ca. 1-1,5 cm og ca. 1 cm.
Der blev udtaget væv fra den prolaberede tarmslimhinde og rektum til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes massiv infiltration med neutrofile granulocytter og infiltration med makrofager. Desuden fandtes granulationsvæv og bindevæv samt flere bakteriekolonier.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk granulerende og nekrotiserende rektalprolaps. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det overvejende sandsynligt, at prolapsen har været synlig ved læsningen. Rådet kan ikke afvise, at prolapsens karakter er forværret under transporten, eksempelvis ved beskadigelse af overfladen.
Spørgsmål 2:
Var slagtesvinet efter Rådets opfattelse egnet til transport? Ville det være egnet til transport, hvis der blev taget særlige hensyn til dyret under transporten, f.eks. ved at adskille det fra de øvrige dyr og give det et tykt lag strøelse?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at dyret ikke har været egnet til transport heller ikke som skånetransport.
Spørgsmål 3:
Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, udgør den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering så en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder dyr med endetarmsfremfald for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte, det medsendte billedmateriale samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret med kronisk endetarmsfremfald, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og er ikke behandlet omsorgsfuldt. Slagtesvinet har derved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Retsplejelovens § 721 lyder: Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde, 1) hvor sigtelsen har vist sig grundløs, 2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.