Rådet udtalte 21. april 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 4. maj 2018:
”…at dyret blev transporteret sammen med raske svin uden at være i adskilt i enkeltrum.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret ikke vægtbelastede venstre bagben - dyret var springhalt. Når det halte slagtesvin modvilligt med råb og klask med dasker blev drevet fremad, humpede dyret med forkroppen drejet mod højre, foreneligt med forsøg på at aflaste venstre bagben. Når dyret ikke blev drevet på, stoppede det omgående op og gjorde så adskillige tiltag til at lægge sig, før det lagde sig, hvilket er foreneligt med smerter i forbenene. Der var ved det levende syn tydelig muskelatrofi af (nedsat muskelfylde i) venstre bagpart og hypertrofi af muskulaturen (øget muskelfylde) omkring venstre skulder, hvilket tyder på, at den skæve gang, forenelig med forsøg på aflastning af venstre bagben, har stået på i længere tid (uger).
Dyret var i normal huld. Der blev ikke taget temperatur, men dyret udviste tegn på stress i form af pusten og muskelsitren, lige efter, at det var humpet af vognen. I sti reagerede dyret med skrig ved berøring med dasker.
Efter aflivning blev det konstateret, at der var væsentligt mindre muskulatur i venstre skinke end i højre skinke, som havde normal muskelfylde, foto 1 i bilag 2. Dette er foreneligt med, at dyret ikke har vægtbelastet venstre bagben i nogen tid. Muskulaturen i kam og mørbrad og bimørbrad var bleg og væskedrivende, foto 4 og 5 i bilag 2, hvilket er foreneligt med stress symptomer.
I venstre skinke fandtes total adskillelse mellem venstre lårbenshoved og resten af venstre lårben (lårbensbrud)…
På forbenene sås i begge albueled forøget mængde ledvæske, udvækster fra ledkapslerne, som er typiske for en inflammationsstilstand, og iøvrigt ledbruskskader forenelige med overbelastning, foto 6 og 7 i bilag 2. Der var væsentlig mere muskulatur i venstre skulderparti end i højre skulderparti, som havde normal muskelfylde...”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 29. august 2019 fremgår følgende:
”Albueleddene på begge forben var delvist åbnet ved modtagelsen. Efter fuldstændig åbning af albueleddene fandtes i begge led en kronisk ulcererende, erosiv og deformerende artrose med flapdannelse og let hyperplasi af synovialmembranen.
Hofteleddet var delvist åbnet ved modtagelsen. Efter fuldstændig åbning af hofteleddet fandtes ledhovedet (caput femoris) af venstre lårben at sidde fast i hofteledsskålen (acetabulum) via et intakt ligament (lig. capitis ossis femoris). Der fandtes komplet brud (fraktur) igennem vækstlinjen på lårbenshalsen (epifysiolyse), således at ledhovedet ikke længere sad fast på lårbenet. Der sås proliferation og deformering af brudenden på lårbenet, og omkring hofteleddet fandtes bindevæv (periartikulær fibrosering) med en tykkelse på ca. 1,0 cm.
Der blev udtaget prøve fra lårbenshalsen (collum femoris) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes massiv bindevævsnyddannelse, stedvis knogledebris samt chondroid metaplasi.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre og venstre albueled er sæde for en kronisk, ulcererende, erosiv og deformerende artrose med flapdannelse og sekundær hyperplasi af synovialmembranen. Forandringerne i ledbrusken er foreneligt med osteochondrose.
Det kan ydermere konkluderes, at venstre lårben er sæde for en kronisk fraktur af lårbenshalsen (epifysiolyse). Baseret på tykkelsen af bindevævet samt deformering og proliferation af brudenden vurderes forandringerne at have en alder på flere uger ”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand, ved de daglige tilsyn i besætningen, har været tydelig og let erkendelig, således som det også fremgår af anmeldelsen. Tilstanden burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret straks var blevet aflivet. Svinet burde således ikke have været transporteret levende til slagtning.
Rådet finder, at slagtesvinet, under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb i besætningen, samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående samt obduktionserklæringen lægges til grund, kan rådet så udtale sig om, hvor længe grisen har haft ovenstående lidelse?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at lidelsen har stået på i flere uger.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 25. august 2023 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:
Spørgsmål 4:
Kan rådet med sikkerhed udelukke, at slagtesvinet har dannet et såkaldt "falsk led"/"pseudoled"?
Svar ad 4:
Rådet finder, at grisen havde udviklet en læsion i relation til venstre lårbenshoved, der er foreneligt med en såkaldt pseudoartrose ("falsk led"/"pseudoled").
Spørgsmål 5:
Kan rådet med sikkerhed udelukke, at slagtesvinet har fremstået transportegnet, det vil sige ikke har haltet, i besætningen umiddelbart forud for transporten?
Svar ad 5:
Ja, Rådet finder ikke, at grisen har været transportegnet, idet grisen uden for enhver rimelig tvivl har været svært støttehalt eller udpræget gangbesværet igennem flere uger og herunder også umiddelbart forud for læsningen.
Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 4. maj 2018, at der ved det levende syn konstateredes ”tydelig muskelatrofi af (nedsat muskelfylde i) venstre bagpart” samt ”Efter aflivning blev det konstateret, at der var væsentligt mindre muskulatur i venstre skinke end i højre skinke, som havde normal muskelfylde…” Rådet finder, at dette er sikre tegn på, at grisen i væsentligt omfang har aflastet sit venstre bagben.
Endvidere havde grisen i begge forbens albueled alvorlig artrose med sårdannelse i ledbrusken og deformering af selve leddet (kronisk ulcererende, erosiv og deformerende artrose), hvilket yderligere har bidraget til, at grisen har været udpræget gangbesværet.
Spørgsmål 6:
Kan rådet med sikkerhed udelukke, at slagtesvinets fremtoning i henseende til synlig halthed er forværret under/som følge af transporten?
Svar ad 6:
Nej, Rådet kan ikke udelukke at grisen har udviklet en sværere grad af halthed under/som følge af transporten.
Rådet skal dog påpege, at dyr ved påbegyndelse af en transport skal være transportegnede. Dette omfatter, at dyrene skal være i en tilstand, hvor de er tilstrækkeligt robuste til at gennemføre den planlagte transport uden at påføres unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. At grisen klinisk fremstod som beskrevet af embedsdyrlægen, understreger efter Rådets opfattelse, at grisen ikke var tilstrækkelig robust til at gennemføre den planlagte transport.
Da Rådet har fået forelagt yderligere sagsakter, finder Rådet det nødvendigt at revidere Rådets udtalelse af 21. april 2020, j.nr. 2019-24-0152-00135, svar ad 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Revideret svar ad 3:
I sagsakterne forefindes en udtalelse fra svinefagdyrlæge … Rådet finder, at udtalelsen indeholder en række veterinærfagligt udokumenterede udsagn, som Rådet finder det nødvendigt at kommentere.
… udtaler, at ”Jeg er ganske sikker i min sag, grisen har ikke haltet da den gik ombord på … lastbil. Forklaringen er, at skaden ikke er nyopstået, men derimod af ældre dato”. Rådet finder ingen veterinærfaglig dokumentation for, at en gris med en fraktur af lårbenshovedet, af sig selv skulle kunne blive haltfri – heller ikke efter flere uger.
… foretager sammenligninger til hunde og katte. Rådet finder disse sammenligninger veterinærfagligt udokumenterede og irrelevante, bl.a. af følgende årsager: 1) en gris vejer på slagtetidspunktet 95-100 kg, 2) katte har qua deres springkraft en særdeles veludviklet bagkropsmuskulatur og hunde har qua deres acceleration og løbehastighed ligeledes genetisk-betinget veludviklet bagkropsmuskulatur, 3) hunde og kattes bevægeapparat sikrer et blødt underlag (poter) modsat grise hvis bevægeapparat sikrer et hårdt underlag (klove) og 4) hunde og katte holdes typisk på en måde, hvor de har mulighed for at søge blødt leje og ligge uforstyrret det meste af døgnet modsat grise, der holdes under produktionsforhold. Rådet finder desuden, at fraktur af lårbenshovedet også hos hunde og katte er forbundet med en høj grad af smerte og udtalt halthed.
… sammenligner rekonvalescens efter operation med en ikke-kirurgisk håndteret fraktur. Dette er veterinærfagligt irrelevant. Ved det kirurgiske indgreb fjernes selve lårbenshovedet og patienten vil postoperativt blive smertebehandlet gennem en længere periode. Såfremt lårbenshovedet ikke fjernes ved et kirurgisk indgreb, vil de to frakturender og knoglehinderne skrabe mod hinanden, når dyret bevæger sig – en tilstand som er forbundet med den højeste grad af smerte.
… nævner, at ”Det er netop det faktum at grisen har dannet et “pseudoled”, som har gjort, at den ikke halter, når den er i sin “comfort zone” i stien i stalden. Her kan den roligt gå omkring i, for grisen, vante omgivelser og blandt kendte ansigter.” Rådet finder ingen veterinærfaglig dokumentation for, at en gris med lårbensfraktur og dannelse af et pseudoled, ikke halter.
Rådet finder, at en gris, der er springhalt straks skal overføres til en sygesti med blødt leje for at beskytte den mod andre grise og sikre bedre forhold end i en produktionssti, behandles og tilses dagligt. Såfremt en gris har fraktur af lårbenshovedet, skal grisen straks aflives eller uopsætteligt tilses af en dyrlæge og behandles.
… nævner, at ”Dette forhold — altså den skjulte dannelse af pseudoleddet, styrkes yderligere af bland andet det medsendte billedmateriale, hvor jeg på intet tidspunkt tænker muskelatrofi”. Rådet finder, at vurdering af muskelatrofi som udgangspunkt bedst foretages på det levende dyr, alternativt på slagtekroppen, hvor symmetri/asymmetri kan vurderes. Billedmateriale tillader ofte ikke en sikker vurdering. Rådet har ved sin behandling af sagen lagt vægt på embedsdyrlægens observationer.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Besætningsejer/transportør og chauffør blev påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet videre forfølgning af sagen ikke kunne ventes at føre til, at de sigtede fandtes skyldige.
Begrundelsen herfor var, at der var berettiget tvivl om bevisværdien af video, billeder og præparater i forhold til den tiltalte virksomhed, da disse tilsyneladende angik en anden gris fra en anden besætning.
På den anførte baggrund, og da der samtidig var tale om en sag hvis gerningstidspunkt lå mere end 6 år tilbage, fandt anklagemyndigheden, at der ikke var tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol ville kunne bevises, at besætningsejer/transportør var skyldige i overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen.
For så vidt angik sigtelsen mod chaufføren havde Fødevarestyrelsen tidligere tilkendegivet, at man ikke ønskede at opretholde anmeldelsen mod chaufføren.