Rådet udtalte 6. april 2020:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen gå i besætningen med den beskrevne lidelser i flere uger uden at lade grisen behandle eller give det en sufficient behandling evt. aflive og derved har undladt at behandle grisen omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at dyret har været udsat grisen for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Indledningsvis skal det anføres, at der ikke foreligger afhøring af besætningsejer og chauffør. Rådets udtalelse baseres derfor alene på embedsdyrlægens observationer og obduktionsattesten.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. marts 2019:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Dyret vokaliserede tydeligt som tegn på smerte og ubehag, når det blev forsøgt drevet frem. Dyrets højre forben havde unormal benstilling, jf. bilag 2, foto 1 og 2, og dyret bevægede sig kun meget nødigt og langsomt fremad, jf. bilag 4 - notat vedr. fremsendte filmklip.
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i moderat til svær grad på højre forben.
Dyret var af normalt huld og havde let påvirket almenbefindende, idet det var let nedstemt samt havde sitren i hudoverfladen. Dyret havde normal kropstemperatur (38.5 grader).
Dyret havde en fast, varm og øm hævelse omkring højre forbens albueled og unormal benstilling af samme forben. Dyret reagerede ved at forsøge at bevæge sig væk/trække benet til sig, da undersøgeren trykkede let omkring højre forbens albueled.
…
Ved undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at dyret havde en kronisk ledbetændelse i sit højre albueled og knoglenydannelser… Endvidere havde dyret flere steder forandringer af muskulaturen foreneligt med stresspåvirkning under transporten, jf. bilag 2, foto 3-4.
Ved efterfølgende undersøgelse af det afskårne præparat kunne det konstateres, at højre albueled var sæde for en voldsom kronisk betændelsestilstand, der havde forårsaget ødelæggelse af ledbrusken i store områder, jf. bilag 2 - foto 6-7. Endvidere havde betændelsestilstanden resulteret i en vævsreaktion, således at der var dannet store mængder arvæv og knoglenydannelser rundt om det påvirkede led, jf. bilag 2 – foto 5. Reaktionen i og omkring leddet havde betinget en udtalt ændring af de normale anatomiske forhold, således at dyret havde en unormal benstilling og at det var meget svært at erkende de forskellige strukturer i og omkring leddet…”.”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 4. september 2019 fremgår følgende:
”Præparatet målte ca. 55 x 24 cm. Albueleddet var åbnet ved modtagelsen. Ved inspektion af albueleddet fandtes en kronisk deformerende, ulcerativ og proliferativ arthritis. Ledfladen på humerus var stedvist dækket af pannusdannelse med et omfang på ca. 1 x 0,5 cm, og der fandtes en formativ ændring af den laterale kondyl af humerus. Ledkapslen omkring albueleddet var fortykket grundet nydannet bindevæv (periartikulær fibrosering) med en tykkelse på op til ca. 1 cm. Ydermere fandtes periartikulær knoglenyddannelse med en tykkelse på op til ca. 2 cm både medialt og lateralt for albueleddet.
Ved sektion af benets øvrige strukturer fandtes intet abnormt.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre albueled er sæde for en kronisk, deformerende, ulcerativ og proliferativ arthritis med pannusdannelse, periartikulær fibrosering og knoglenydannelse. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv, de periartikulære knoglenydannelser samt pannusdannelsen i leddet vurderes forandringerne at have en alder på flere uger”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn og ved læsning, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, tilset af dyrlæge og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eller aflivet/nødslagtet. Dyret burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Svinet har under opholdet i besætningen samt under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i besætningen samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomhedens chauffør ved lade grisen transportere trods sine skader og derved har undladt at behandle grisen omsorgsfuldt og udsat grisen for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør derved har udsat grisen for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår det, at svinet var fra-separeret under transporten. Af kontrolrapport-Veterinær fremgår det, at slagtesvinet ikke var fra-separeret under transporten.
Uanset om slagtesvinet har været har været transporteret separeret fra de øvrige svin eller ej, finder Rådet, jf. svar ad 1, at dyret under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, ved som besætningsejer, at have behandlet en gris groft uforsvarligt, ved at undlade at lade grisen der var støttehalt – behandle, ligesom grisen blev transporteret til slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.
Chauffør:
Påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4.
Anklagemyndigheden vurderede, at retten, såfremt sigtede fandtes skyldig, ville meddele strafbortfald, idet Vestre landsret i en række lignende sager var nået til dette resultat. En gennemførelse af sagen ville derfor ud fra de samlede omstændigheder ikke stå mål med den forventede straf (strafbortfald).
Vognmandsfirma:
Påtalen blev opgivet efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4.
Begrundelsen herfor var, at virksomheden efterfølgende blev dømt i flere lignende sager, hvorfor anklagemyndigheden ikke forventede, at retten ville idømme nogen tillægsstraf, såfremt retten fandt virksomheden skyldig i nærværende forhold.