2020-24-0152-00195

Slagtesvin med kronisk vaginallæsion - ikke separeret fra de andre dyr under transporten

03-07-2020
Dyreværnssager Svin Journalår 2020

Skrivelse af 6. januar 2020 fra Midt- og Vestjyllands Politi (1900-89110-00078-19).
Et slagtesvin havde ved ankomsten til slagteri en vaginalprolaps af ældre dato. Besætningsejeren oplyste, at ingen af de ansatte havde observeret, at et af svinene havde prolaps. Han havde selv synet dem inden transporten, og der havde ikke været nogle dyr med prolaps.

Rådet udtalte 3. juli 2020:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen med denne prolaps derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling i forbindelse med transporten?

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 1:

Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 30.oktober 2019:

”Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret ikke var adskilt fra de øvrige dyr på vognen. Der var ikke taget særligt hensyn til dyret un­der transporten.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et prolaps fra vaginalåbningen af ældre dato, idet der ses nekrose (dødt mørkt væv) på overfladen. Dyret var normal i huld, bevægede sig frit og havde ikke påvirket almenbefindende.”

Følgende fremgår af Sektion fra Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUNDs skrivelse af 19. december 2019:

”Præparatet målte ca. 40 x 14 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en vaginalpro­laps. Ved modtagelsen var der gjort indsnit flere steder i prolapsen. Det prolaberede væv målte ca. 4,5 cm i diameter og ca. 5 cm i dybden. Vævet fremstod nekrotisk og var belagt med skorpedannelse og fibrin. Ved gennemskæring af vagina fandtes under den prolaberede vaginalslimhinde granulationsvæv og bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm. Ved åbning af den øvrige del af vagina samt rektum fandtes intet ab­normt.
Der blev udtaget væv fra den prolaberede vaginalslimhinde til histologisk undersøgel­se. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underlig­gende granulationsvævs- og bindevævsnydannelse. Endvidere fandtes ødem og infilt­ration med inflammatoriske celler.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk vaginalprolaps. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurde­res forandringerne at have en alder på flere uger”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte, medsendte sagsakter og fotomateriale til grund, finder Rådet, at vaginallæsionen har været tydelig og let erkendelig, og svinet burde således ikke have været transporteret.

Under læsning og transport har dyret været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at slagtesvinet under læsning og transport har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge- eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Anklagemyndigheden tilbagekaldte sagen, da tiltalte var udrejst.