Rådet udtalte 7. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående oplysninger lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd, efter Rådets vurdering, udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 5. marts 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med navlebrok med sår på undersiden af broksækken. Dyret blev transporteret adskilt fra de øvrige svin på lastbilen.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af svinet fandt følgende:
”… dyret havde et stort navlebrok og at der var et sår på undersiden af brokket. Såret var synligt og erkendtligt placeret på undersiden. Se foto nr. 1,2,3,4,5,6,7 og 8…
Dyret var af almindelig størrelse og huld. Der fandtes smerteytringer ved undersøgelse og grisen var meget urolig. Se foto nr. 1 og 2…
Broksækken blev målt til at være ca. 17 cm i diameter. Såret på brokkets underside blev målt til at være ca. 9 cm i diameter. Rundt om såret sås tydeligt granulationsvæv… ligesom der i såret fandtes et område med friske sivblødninger. Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret sås at der på broksækkens inderside samt på tarmsættet var kronisk peritonitis (bughindebetændelse), se foto nr. 7,8 og 9… Desuden havde tarmsegmentet der var placeret i broksækken fortykkede vægge og var inkarcineret (indeklemt). Inkarcinationen har givet en strangulation af tarmene i området med nedsat blodforsyning og deraf begyndende nekrose (vævsdød).
Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst et par uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Derudover ønskes det, hvis muligt, oplyst, om sårene/tilstand på svinet måtte have været erkendelig for besætningsejer før afsendelse til slagteriet og for chaufføren i forbindelse med læsning?
Svar ad 2:
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig, let erkendelig og besætningsejer og chauffør bekendt, idet det blev transporteret separat fra de andre svin på transporten. Se endvidere svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Endelig ønskes det oplyst, om svinet var transportegnet?
Svar ad 3:
Rådet anser ikke svin med sår på broksækken for egnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under læsningen og transporten til slagteriet, uanset at det har været adskilt fra andre svin, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråd udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. transportforordningen, ved den 20. februar 2019 på adressen, i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som ejer af svinebesætningen at have udsat en gris, som havde et stort navlebrok med komplikationer i form af et flere dage gammelt, åbent sår på ca. 9 cm. i diameter på brokkets underside med indirekte adgang til de indre organer, for grovere uforsvarlig behandling, idet han lod den transportere fra besætningen til slagteriet, selvom den som følge af lidelsen ikke var transportegnet, alt hvorved han udsatte soen for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Transportør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, og stk. 3, jf. transportforordningen, ved den 20. februar 2019 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som transportør af levende dyr at have udsat en gris, som havde et stort navlebrok med komplikationer i form af et flere dage gammelt, åbent sår på ca. 9 cm. i diameter på brokkets underside med indirekte adgang til de indre organer, for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltalte var ansvarlig for, at dets chauffør transporterede den fra besætningen til slagteriet, selvom den ikke var transportegnet.
Det blev lagt til grund, at leverandørnummeret blev stemplet på grisen i besætningen inden levering til slagteriet. Retten fandt herefter ikke grund til at betvivle, at den gris sagen handlede om, stammede fra tiltaltes besætning. Fotos af grisen fra slagteriet viste grisen før og efter slagtning. På disse fotos sås tydeligt en stor broksæk med et stort sår på undersiden. Herefter, og efter dyrlægens forklaring om hans fund ved undersøgelsen af grisen efter den var blevet slagtet samt udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, var det bevist, at begge tiltalte var skyldige i den tiltale, der var rejst, for at have udsat grisen for grovere uforsvarlig behandling.
Begge tiltalte blev straffet med bøder på 10.000 kr.