Rådet udtalte 18. december 2020:
Spørgsmål 1:
Har slagtegrisen med et navlebrok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. september 2019:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok, som var kompliceret af et sår på venstre side. Grisen havde normalt almenbefindende og normal størrelse af brokket. Ved berøring af brokket var grisen ikke øm og selve brokket var blødt, se bilag 2, foto nr. 1-3. Såret var synligt fra venstre side.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes såret at være af en størrelse på 6 x 10 cm og var belagt med en tør sårskorpe, se bilag 2, foto nr. 5-6.
Ved undersøgelse efter den slagtemæssige proces fandtes såret stadig at være af en størrelse på 6 x 10 cm. Brokket var placeret ud for navlestedet og inkluderede penis og forhuden, se bilag 2, foto nr. 9-10. Der var ingen infektion, og bindevævskapslen blev målt til at være ca. 15 mm, se bilag 2, foto nr. 12.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et brok med komplikationer i form af et alvorligt åbent sår på broksækken.”
Af obduktionsattest af 19. maj 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende:
”Hele præparatet målte ca. 45 x 23 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 9 cm og en diameter på ca. 14 cm. Udposningen fandtes i relation til fire dievorter og præputium. Deklivt på udposningen fandtes en ulceration, der målte ca., 8 x 5,5 cm. Ved modtagelsen var der gjort indsnit i ulcerationen. Ulcerationen var stedvis belagt med sårskorpe, hvorunder der fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,1-0,2 cm, samt nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 5-6 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk.
Ved inspektion af lymfeknuden, der var skåret igennem ved modtagelsen, fandtes denne at være hyperplastisk.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og en ulceration på dettes ventrale overflade. Præparatet er desuden sæde for en hyperplastisk lymfeknude.
Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger. ”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et brok med komplikation i form af et alvorligt sår. Se endvidere svar ad 2.
Spørgsmål 2:
Er slagtegrisens sår på navlebrokken veterinærfagligt at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som ’’åbent”.
Svar ad 2:
Et sår er en læsion i huden eller en slimhinde, som gennembryder det øverste lag (hhv. overhuden/epidermis og slimhinden/tunica mucosa), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af epithel eller slimhinde og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af epithel eller slimhinde. Såret ventralt på broksækken som vist på det medfølgende fotomateriale, beskrevet af embedsdyrlægen og obduktionsattesten, jf. svar ad 1, vil Rådet karakterisere som et alvorligt åbent sår.
Spørgsmål 3:
Har slagtegrisen under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges svar ad 1 og 2 samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at svinet i givet fald har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Har slagtegrisen været egnet til transport?
Svar ad 4:
Nej. Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Spørgsmål 5:
Har slagtegrisens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Idet der skal henvises til svar ad 3, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig
Spørgsmål 6:
Kan slagtegrisens, herunder sårets, tilstand, omfang og udseende, være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang
Svar ad 6:
Nej. Idet der skal henvises til svar ad 1, embedsdyrlægens beskrivelse af læsionen samt obduktionsattesten fra Sektion for Patologi, finder Rådet, at der i det aktuelle tilfælde ikke er sket en forværring af sårets tilstand, omfang og udseende.
Spørgsmål 7:
Har slagtegrisen i forbindelse med transporten, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Lægges svar ad 1, 2 og 4 til grund samt at slagtesvinet ikke blev transporteres adskilt fra øvrige svin på bilen, finder Rådet, at dyret under læsning og transport, har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 8:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på Rådets hjemmeside.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2), transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende § 35, stk. 1, jf. stk. 2), jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.