2019-24-0152-00167

Slagtesvin med sår på broksækken transporteret - ikke separeret fra de andre svin

16-04-2020

Skrivelse af 18. november 2019 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00161-19).
Et slagtesvin med et navlebrok med sår blev transporteret levende til slagteriet. Dyret var ikke separeret fra de andre under transporten. Dyret var nedstemt og var øm ved berøring af brokket. Besætningsejeren oplyste at han i samråd med vognmanden vurderede, at brokket var så lille at den godt kunne transporteres sammen med de andre grise, selvom han først havde taget 2 med små brok fra til særskilt transport.

Rådet udtalte 16. april 2020:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at have ladet slagtesvinet gå i besætningen gennem flere uger med de beskrevne lidelser, uden at give dyret en passende behandling eller lade det aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 16.oktober 2019:

” …Der var ingen adskilte dyr på transporten.

Dyret fremstod efter indsættelsen i sygefolden som alment påvirket. Dyret var varmt i overfladen og fik lov at hvile 15-20 minutter i sygefolden, før undertegnede embeds­dyrlæge foretog nærmere klinisk undersøgelse af dyret. Dyret var nedstemt og stod med let understillede ben og let krummet ryg forenelig med smerter i bugregionen. Efter hvilet var dyret stadig varmt i overfladen og dyrets temperatur blev målt til 40,4 grader rektalt, hvilket vil sige, at dyret havde feber (normaltemperatur for slagtesvin er op til 39,3 grader).

Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret hav­de en udposning på navlestedet. Fra udposningen hang en mørk trevl ned. Efter nær­mere undersøgelse kunne det konstateres, at der var et slidsår af ældre dato på ca. 3 x 3,5 cm på undersiden af udposningen. Fra siden af såret hang en gødningsindsmurt hudtrevl ned. Se foto nr. 3-5 i bilag 2.

Udposningen var meget varm og øm, og dyret vægrede sig ved berøring af udposnin­gen i almindelighed og ved sårets kanter og selve såret i særdeleshed.

Ved undersøgelsen af det afskårne præparat kunne det konstateres, at der var tale om et enterocystom (cystedannelse i forbindelse med navlestrengen). I kanten af og un­der slidsåret kunne iagttages arvævsdannelse. Se foto nr. 15-18 i bilag 2.

Ud fra ovenstående fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret havde en udposning på navlestedet (navlebrok) på 11 x 9 cm bestående af et enterocy­stom, hvorpå der var komplikationer i form af et kronisk åbent slidsår.

Endvidere havde dyret feber. Da dyret blev afvist til slagtning, er der ikke foretaget nærmere undersøgelse af resten af dyrets organer, hvorfor det ikke med sikkerhed kan fastslås, hvorvidt febertilstanden er relateret til navlebrok og slidsår eller skyldes andre årsager.”

Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 11. november 2019 fremgår følgende:

”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 6 cm og en diameter på ca. 9,5 cm. Udposningen fandtes i relation til to dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit ca. midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration, hvorpå indsnittet gik igennem, således at ulcerationen var delt i to. Ulcerationen målte ca. 3,2 cm i diameter. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,1 cm samt bindevæv med en tykkelse på ca. 0,3-0,4 cm.

På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholden­de ødematøst bindevæv og flere cyster.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et hernierende enterocystom og en granulerende ulceration på dettes ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcera­tionen på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Rådet anser slagtesvin med store brok, brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.

Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet og løbende være blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. Svinet har under opholdet i besætningen samt under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet i besætningen samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør ved at lade dyret transportere i ovennævnte tilstand derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 3:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Tiltalte 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen i et par uger med et brok med sår på broksækken, uden at grisen var givet en passende behandling, ligesom grisen blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom grisen grundet brokket med sår ikke var transportegnet, alt hvorved tiltalte ikke beskyttede dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom dyret ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt.

Tiltalte 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som chauffør af dyretransport at have transportere ovenstående gris, selvom denne grundet brok med sår ikke var transportegnet, hvorved grisen blev udsat for groft uforsvarligt behandling, og ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Tiltalte 3:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved at være ansvarlig for, at chauffør transporterede ovennævnte gris, selvom grisen grundet brok med sår ikke var transportegnet, hvorved grisen blev udsat for groft uforsvarligt behandling, og ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Tiltalte 1 blev idømt en bøde på 35.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 14 dage. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at Tiltalte 1 var fundet skyldig i groft uforsvarlig behandling af grisen både under dets ophold i besætningen og i forbindelse med transporten.

Vedrørende Tiltalte 2 skete der i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, begrundet i Fødevarestyrelsens ændring af praksis, strafbortfald, jf. straffelovens § 83, 2. pkt.

Tiltalte 3 blev idømt en bøde på 60.000 kr. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på Højesterets afgørelse af 22. april 2022, hvorefter der ikke skal ske nedsættelse af bøden, selvom den fastsættes som en tillægsstraf til en række domme, hvor der allerede er idømt bøder for grovere uforsvarlig behandling af dyr ved transport.

Retten fandt i øvrigt ikke grundlag for nedsættelse af bøden på grund af lang sagsbehandlingstid, da omberammelse af hovedforhandling skyldtes forsvarets forhold.

De tiltalte skulle hver især betale egne sagsomkostninger.

Ved landsretten blev byrettens dom stadfæstet med den ændring, at bøden til Tiltalte 3 blev forhøjet til 70.000 kr. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om et 7. gangstilfælde, og at der som anført af byretten ikke skulle ske nedsættelse af bøden, selvom den blev fastsat som en tillægsstraf til tidligere bøder for tilsvarende overtrædelser, ligesom der ikke var grundlag for at nedsætte bøden på grund af lang sagsbehandlingstid.