Rådet udtalte 19. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet vedrørende forhold 1, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen gå i besætningen gennem et par uger med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat grisen for unødig smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet, om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling, eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. juni 2019:
”I staldafsnit ’’…” fandtes i en almindelig produktionssti en siddende gris på ca. 30 kg. Der var 15 andre grise i stien og disse var raske (ca. 30-40 kg).
Den siddende gris viste sig at have et stort sår efter halebid - således var der ingen hale overhovedet men et stort åbent sår, ca. 8-10 cm diameter med blottet rektalslimhinde med vævsdød/nekroser. Grisen kunne slet ikke bruge sine bagben, men forsøgte at bevæge sig ved at trække sig fremad med forbenene og med begge bagben slæbende efter sig. På disse bagben fandtes ret dybe sår på plantarsiden (undersiden som nu vendte opad) af begge underben (nederste del af bagben). Se foto nr. 1-6 bilag 2 samt video.
Sårenes placering, omfang, dybde på begge bagbenene, indikerer at grisen har været ude af stand til at bruge sine bagben normalt i længere tid. Den har således haft en periode, hvor den har kunnet trække bagbenene ind under sig og bevæget sig ved at lade benene slæbe efter sig. Den har herved slidt hul på højre bagben, så der kom en blottet bøjesene (i en udstrækning på ca. 3 cm) i såret på det højre ben. Se foto 4, bilag 2. Undertegnede vurderer, at grisens lidelser har strakt sig over mindst 2 uger.
Ejer, xxx oplyste spontant at grisen var blevet overset, at den måtte have gemt sig i den overdækkede hule. og at den ikke havde fået behandling af nogen art. Dyrlægefaglig vurdering af graden af uforsvarlighed:
Det vurderes, at grisen havde voldsomme halebid og sekundære forandringer af en sådan karakter, at dyret vurderes at have været udsat for grovere uforsvarlig behandling - tenderende til mishandling.
Grisen har haft så voldsomt halebid, at hele halen samt området omkring anus og rektum er bidt væk. Der er herved opstået betændelse i området omkring bageste del af rygsøjle/rygmarv med spredning til blodet og spredning til et/flere led. Herunder er der opstået lammelse/parese i begge bagben. Grisen har haft en periode, hvor den har måtte slæbe sig af sted med bagbenene trukket ind under sig. Her er der opstået dybe slidsår med blotlagt sene til følge. Tilstanden vurderes at have været yderst smertefuldt for dyret.
Det er undertegnedes vurdering, at dyret burde have været isoleret i en sygesti, for bl.a. at undgå yderligere bid fra andre stifælder, ligesom dyret burde været tilset af en dyrlæge alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, da det stod klart, at dyret ikke kunne komme sig.
Henset til lidelsens varighed, grad af smerte, opstaldningsforholdene, og at dyret ikke var tilset af en dyrlæge, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, vurderes det, at dyret har været udsat for mindst grovere uforsvarlig behandling.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at lidelsen i lang tid har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder Rådet vedrørende forhold 2, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisene gå i besætningen gennem flere dage med de beskrevne lidelser, uden at dyrene har fået en sufficient behandling, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat grisene for unødig smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, skal jeg spørge rådet om man finder at der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. juni 2019:
”I poltestalden i en sygesti lige inden for døren til venstre gik 2 grise (ca. 30 og 40 kg) som begge var meget halte på hhv. venstre forben og højre bagben. De var springhalte og tog således ingen støtte. Se foto 9, bilag 2 samt video heraf. De var ifølge medicin optegnelser blevet behandlet med antibiotika 3 dage i træk startende den 12. hhv. 13. marts 2019 - men således stadig voldsomt halte.
I staldafsnittet ’’…” gik 1 gris (ca. 40 kg) i en sygesti sammen med 5 andre grise. Den var springhalt på venstre bagben (tog ingen støtte på det) og var meget fortykket oppe i låret på dette ben. Grisen var ifølge medicin optegnelser blevet behandlet med antibiotika 3 dage i træk, sandsynligvis startende d. 14. marts 2019 (lidt uklart at se ifølge medicin optegnelser om det var startende d. 11., 12., 13. eller 14. marts) - men således stadig voldsom halt. Se foto 7 +8, bilag 2. Video er optaget.
…
Det vurderes, at disse 3 grise … har gået (meget halte) i mindst 10 dage efter overstået behandling, uden at dyrene er blevet være tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet.”
Rådet finder, at de 3 slagtesvins tilstand over lang tid har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen, og at deres situation for længst burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyrene blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at dyrene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinene i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 50, stk. 1, jf. § 84, ved den 25. marts 2019 og i ugerne op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have udsat et slagtesvin for groft uforsvarligt behandling af dyr med karakter af mishandling, idet svinet havde gået i besætningen i ca. 2 uger med et stort sår efter halebid. Endvidere var 3 svin blevet behandlet groft uforsvarligt, idet disse svin, der var placeret i sygesti, var springhalte og tidligere havde været i behandling, men ikke var kommet sig efter behandlingen uden at dyrene var blevet aflivet eller dyrlæge konsulteret.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde i relation til straffens længde vægt på forholdets karakter og som begrundelse for, at straffen var gjort betinget, på den tid, der var gået, siden forholdet var begået samt på tiltaltes gode personlige forhold.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr. Tiltalte ville dog beholde retten hertil, hvis han i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 2, jf. stk. 3.
Retten lagde herved på den ene side vægt på forholdets karakter og på den anden side på den tid, der var gået siden overtrædelsen, at tiltalte hverken før eller siden var straffet for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen og på, at han sidenhen havde solgt den omhandlede gård og afviklet besætningen.