Rådet udtalte 30. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om svinets brok lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at Rådet opfatter spørgsmålet, som om der spørges til, om det, at svinet blev læsset og transporteret til slagteriet, efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Det fremgår af anmeldelse af 2. marts 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede følgende:
”… konstaterede ved aflæsningen, at svinet med det store brok også havde sår på brokket. Chaufføren oplyser, at den var adskilt fra de andre svin under transporten…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort navlebrok på cirka 25 cm x 35 cm, og afstanden til gulvet variererede fra ca. 2-10 cm alt efter, hvordan svinet stod. Svinet var let bevægelseshæmmet p.g.a. det store broks pendulering under bugen, men i øvrigt af almindelig huld. Se foto nr. 1-2 … Efter aflivning sås endnu tydeligere størrelsen på såret, sårskorper og granulationsvæv. Se foto nr. 3-4 …
Ved undersøgelsen efter slagtning ses en sammenklappet broksæk uden indhold. Se foto nr. 5-6… Den slagtemæssige behandling havde skrællet en del af sårets overflade op til fligede laser af underliggende granulationsvæv, fedt mm. Der var ikke et penetrerende sår ind til bughulen, og tarmsættet så normalt ud uden adhærencer til indersiden af broksækken.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et stort brok med komplikationer i form af stort sår på broksækken.
Det vurderes, at lidelsen har haft en varighed af mindst 24 timer.”
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, KU SUND, der ikke havde mulighed for at foretage en undersøgelse på grund af materialets fremskredne grad af forrådnelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet anser ikke svin med sår på broksækken for egnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Det fremgår af sagens oplysninger, at chaufføren oplyste, ”at han havde set grisen med den store brok, han havde dog ikke set at der var sår på undersiden af broksækken, for så ville han ikke have taget den med.”
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet ved at være læsset og transporteret til slagteriet, uanset at det har været adskilt fra andre svin, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Jeg skal tillige anmode om rådets vurdering af lidelsens alder.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 samt det til sagen medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at lidelsen havde en alder på dage.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråd udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Straffen bortfaldt, jf. straffelovens § 83, idet tiltalte ikke var ejer af transportvirksomheden og fordi årsagen til, at grisen blev medtaget i eget afsnit i bilen, var, at tiltalte på grund af forholdene ikke havde bemærket, at grisen havde et sår på broksækken.