Rådet udtalte 7. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. marts 2019:
”Ved ankomsten oplyser chaufføren til embedsdyrlæge xxx, at da han ankom for at hente dyrene i besætningen, stod de allerede udenfor. Vejrliget var denne dag voldsomt; der var i området faldet meget sne, der blev liggende, temperaturen var omkring frysepunktet og det var stærkt blæsende.
...
Derefter følger mange grise på hvert af de tre lag med store røde, blussende og let hævede plamager i huden på bug, siden af ribbenene, bag på skinkerne, skuldre, ører m.v., jf., bilag 4, foto 3-4.
På sidste lag iagttages et dyr, som er kraftigt rødlilla over det meste af kroppen, jf., bilag 4, foto 2.
Dyrene er generelt noget ophidsede og har også mange kradsemærker hvilket tyder på, at de har kæmpet indbyrdes.
...
Kontrol efter slagtning:
… I forbindelse med denne kontrol, kunne det konstateres, at mindst 15 dyr havde dybe frostskader, idet der kunne iagttages blødninger, væskeansamlinger og lokale kredsløbsforstyrrelser i større områder af hud/underhud/underliggende strukturer hos disse dyr. Læsionerne kunne iagttages over haser, bagsiden af skinker, ryg, nakke, sider, skuldre, ører, bug, jf. bilag 4, foto 5-12.
Dyr nr. 1 jf. bilag 4. foto 13-14):
Ved dette dyr kunne iagttages udbredte og kraftige misfarvninger/forandringer af selve huden. Endvidere kunne iagttages blodudtrædninger i den øverste del af underhuden. Hudforandringerne fandtes på ører, bug, haser og stort set hele ryg og begge sider af dyret.
Dyr nr. 2 (jf. bilag 4, foto 15-17):
Ved dette dyr var forandringerne i selve huden ikke umiddelbart påfaldende, der sås kun let misfarvning af denne. Derimod kunne der iagttages voldsomme og meget dybe forandringer i form af misfarvning og blodudtrædninger i hele underhuden/spæklaget herunder samt væskeansamlinger under dette. Forandringerne hos dette dyr var særligt lokaliseret til hen over ryggen og lidt ned ad sider/skuldre.
Dyr nr. 3:
Ved dette dyr var forandringerne i selve huden ikke umiddelbart påfaldende, der sås kun let misfarvning af denne. Derimod kunne der iagttages dybe forandringer i hele underhuden/spæklaget bestående af rødlige misfarvninger. Forandringerne hos dette dyr var særligt lokaliseret til nakkeregionen.”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 23. december 2019 fremgår følgende:
”1: Fire præparater pakket samlet i to plastikposer. Vedlagt var en seddel mærket ”1”.
Et af præpaterne omfattede et hudstykke fra bugen med seks dievorter. Et andet af præparaterne havde et påsiddende øre.
Præparaterne målte ca. 91 x 17 cm, 40 x 11 cm, 40 x 16 cm og 34 x 22 cm. Ved inspektion af præparaterne fandtes generaliserede rødbrune misfarvninger af huden. Ved gennemskæring af læsionerne fandtes massivt subkutant ødem samt stedvis subkutan blødning.
2: Et præparat pakket i to plastikposer. Vedlagt var en seddel mærket ”2”.
Præparatet målte ca. 94 x 29 cm og var nåletatoveret med nr. ”12”. Ved inspektion af præparatet fandtes rødbrun misfarvning af huden flere steder. Ved gennemskæring af læsionerne fandtes massivt subkutant ødem samt stedvis subkutan blødning.
3: Et præparat pakket i to plastikposer. Vedlagt var en seddel mærket ”3”.
Præparatet målte ca. 38 x 20 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes rødbrun misfarvning af huden flere steder. Ved gennemskæring af læsionerne fandtes massivt subkutant ødem samt stedvis subkutan blødning.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af alle hudstykkerne til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af underhuden fandtes varierende grad af blødning og ødem specielt i relation til bindevævsdragene. Desuden fandtes stedvist infiltration med enkelte neutrofile granulocytter. I den underliggende muskulatur fandtes varierende grad af ødem samt enkelte nekrotiske muskelfibre, hvoraf nogle få var infiltreret med neutrofile granulocytter og enkelte makrofager.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at alle præparater er sæde for rødbrune misfarvninger af huden med subkutan blødning samt massivt subkutant ødem. Misfarvningerne er forenelige med at være opstået som følge af den slagtemæssige behandling af de subkutane blødninger. Baseret på de histologiske fund vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 2 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinene, ved at være placeret udenfor til udlevering i frostvejr og dårligt vejrlig uden tilstrækkelig beskyttelse mod dette, har været udsat for en sådan grad af afkøling, at det har medført udbredte og kraftige misfarvninger/forandringer af selve huden og underliggende væv. Svinene er derved blevet udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at henholdsvis slagtesvin 1, 2 og 3 samt de øvrige slagtesvin ved den konkrete udlevering har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Det fremgår af sagens akter, at der ved tre transporter fra samme besætningsejer har været lignende hændelser. Rådet finder, at dette bør give anledning til, at der bør ske en ændring af udleveringsrutinerene på pågældende sted under hensyntagen til vejrliget.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i mail af 3. marts 2021 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål A:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse i hvilken periode, de svin, der omtales i udtalelse af 07.06.2020 fra Det Veterinære Sundhedsråd, skal have opholdt sig udenfor ved en temperatur omkring frysepunktet, for at de konstaterede frostskader kan opstå.
Vedrørende temperaturerne kan oplyses, at svin leveret 28.01.2019, blev afhentet i tidsrummet 16:10 – 16:21, og temperaturen om eftermiddagen den 28.01.2019 var omkring 0 grader.
Vedrørende svin leveret 30.01.2019 kan oplyses, at de blev afhentet i tidsrummet kl. 14:00 -14:20 og temperaturen var om eftermiddagen den 30.01.2019 omkring 0 grader.
Vedrørende svin, der blev leveret 31.01.2019, kan oplyses, at de blev afhentet kl. 06:30, hvor temperaturen tilsvarende var ca. 0 grader.
Vedrørende besvarelsen bedes Det Veterinære Sundhedsråd lægge til grund, at grisene frem til udlevering fra landmandens ejendom, befandt sig i udleveringsområdet, som fremgår af vedlagte bilag B.
Svar ad A:
Udvikling af frostskader i huden afhænger af en række forhold omfattende især 1) miljøet dyrene opholder sig i (primært temperatur, vindhastighed og nedbør), 2) dyrenes tilstand i form af udvikling af hårlag, tykkelse af fedtlag, alder m.m. og 3) tiden dyrene udsættes for påvirkningen. Udvikling af frostskader er således resultatet af en kompleks interaktion mellem en lang række faktorer, hvor andelen af hver faktor i den samlede påvirkning ikke kan bestemmes, og Rådet er i øvrigt ikke bekendt med undersøgelser, der muliggør en eksakt tidsangivelse for, at svin udvikler frostskader i huden. Rådet skal bemærke, at dyr uden beskyttende hårlag, som hele deres liv har opholdt sig indendørs, må antages at være specielt følsomme for underafkøling og frostskader.
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. marts 2019: ”Ved ankomsten oplyser chaufføren til embedsdyrlæge xxx, at da han ankom for at hente dyrene i besætningen, stod de allerede udenfor. Vejrliget var denne dag voldsomt; der var i området faldet meget sne, der blev liggende, temperaturen var omkring frysepunktet og det var stærkt blæsende.” Svinene opholdt sig således udenfor i et ikke overdækket eller opvarmet område. Det angives tillige, at ”det var stærkt blæsende”, hvilket betyder, at der foruden temperaturen på 00 C, kan have været en yderligere temperatursænkning som følge af wind chill-faktoren. Det fremgår ikke af sagens akter, hvor længe svinene opholdt sig udendørs i det nævnte vejrlig, inden chaufføren ankom for at læsse svinene.
I sagens akter forefindes en oversigt over læssetider. Dette dokument er utydeligt, og Rådet kan ikke ud fra dokumentet beregne læssetiden, men såfremt læssetiderne for d. 28. januar 2019 og d. 30. januar 2019, som de fremgår af spørgsmålet lægges til grund, har selve pålæsningen i transportvognen taget 10-20 minutter. For leveringen d. 31. januar 2019 oplyses pålæsningstiden ikke.
Spørgsmål B:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvor længe de grise, der er omhandlet i udtalelse af 07.06.2020 fra Det Veterinære Sundhedsråd, skal have opholdt sig på en grisetransportbil, som fremgår af foto A, hvori grisene under transporten / kørslen måtte have været udsat for træk for, at de konstaterede frostskader kan opstå.
Svar ad B:
Jævnfør svar ad 1 er udvikling af frostskader i huden kompleks, og Rådet kan ikke svare eksakt på spørgsmålet. I relation til den specifikke transport fremgår det af sagens akter, at der til transporten er anvendt et køretøj designet til transport af svin. Da Rådet er af den opfattelse, at frostskader hos svin transporteret til slagtning under vinterlignende forhold i Danmark er ualmindeligt, stiller Rådet sig tvivlende for, om svinene har udviklet frostskaderne under selve transporten, såfremt køretøjet er anvendt korrekt.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer vedtog at betale en bøde på 40.000 kr. og sagens omkostninger for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Retten fastsatte salær på 13.160 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer. Salæret skulle betales af domfældte.