Rådet udtalte 9. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen gå i besætningen med de beskrevne lidelser i flere uger uden at lade slagtesvinet behandle eller give det en sufficient behandling evt. aflive og der ved udsat grisen for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. maj 2019 fremgår blandt andet følgende:
”… var et af dyrene springhalt (tog slet ikke støtte på det ene ben) på venstre forben, hvilket gjorde, at dyret på embedsdyrlægens foranledning blev aflivet, hvor det stod på bilens øverste dæk kl. 15.51.
…
Ved det levende syn kunne det konstateres, at dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Dyret tog ikke støtte på venstre forben og lod kun nødigt og kortvarigt tåspidsen hvile mod underlaget. Når dyret skulle bevæge sig fremad, foregik det nødigt og kun på de øvrige tre ben.
Det vurderes, at dyret var springhalt (tog slet ikke støtte på det ene ben) på venstre forben…
Ved undersøgelse efter slagtning kunne embedsdyrlæge … konstatere, at dyrets venstre forben havde en abnorm benstilling og var meget fortykket ud for albueleddet, jf. bilag 2, foto 1 og 2. Hele venstre forben blev skåret af og lagt til side med henblik på nærmere undersøgelse.
Ved undersøgelse af den øvrige del af slagtekroppen kunne det konstateres, at dyret ud over hævelsen ved venstre albueled havde kronisk ledbetændelse i højre albueled og venstre hofteled. I højre albueled var bruskfladen væk i flere områder, heraf et stort område på ca. 1,5 x 2 cm, jf. bilag 2, foto 3-4. Ved venstre hofteled fandtes den drænerende lymfeknude kraftigt forstørret og blodgennemtrængt, jf. foto 5. Selve hofteleddet fandtes svært deformeret og det var næsten umuligt at erkende de normale anatomiske strukturer, jf. foto 6. Endvidere havde dyret flere steder forandringer af muskulaturen foreneligt med stresspåvirkning under transporten.”
Af attest af 21. juni 2019 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, fremgår bl.a. følgende:
”Albueleddet var delvist åbnet ved modtagelsen. Efter fuldstændig åbning af albueleddet fandtes en kronisk, ulcerativ, deformerende, dissekerende, artrose på begge ledflader med flapdannelse, proliferation af synovialmembranen og intraartikulært fibrin. Albueleddet var omgivet af en nydannet bindevævskapsel med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Efter saggital gennemsavning af over- og underarmsknoglerne fandtes subchondral granulationsvævsdannelse i albueleddet med en tykkelse på op til ca. 0,3 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre albueled er sæde for en kronisk, ulcerativ, deformerende, dissekerende artrose med flapdannelse med sekundær proliferation af synovialmembranen, intraartikulært fibrin og periartikulær fibrosering. Forandringerne i ledbrusken er foreneligt med osteochondrose. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt medsendte foto til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinets tilstand burde for længst ved de daglige tilsyn have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var sat i sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Slagtesvinet burde således ikke i dets aktuelle tilstand have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet, under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomhedens chauffør ved lade slagtesvinet transportere trods sine skader og derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
og i bekræftende fald om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var fire tiltalte i sagen.
Alle tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005, ved den 9. april 2019:
- Som ansvarlig driftsleder på besætningen at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt, idet svinet havde gået i besætningen igennem flere uger med en voldsom kronisk betændelsestilstand i venstre albueled og hofteled samt deformerende ledbetændelse i højre albueled og idet slagtesvinet den 9. april 2019 blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet slagtesvinet grundet de ovenfor beskrevne lidelser ikke var transportegnet.
- Som besætningsejer (ApS selskab), at have behandlet det i forhold 1 nævnte slagtesvin groft uforsvarligt, idet svinet havde gået i besætningen igennem flere uger og idet slagtesvinet blev transporteret selvom den ikke var transportegnet.
- Som chauffør og fører af dyretransporten at have transporteret det i forhold 1 nævnte slagtesvin, uagtet svinet grundet de beskrevne lidelser ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for groft uforsvarligt behandling.
- Som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede det i forhold 1 nævnte slagtesvin, uagtet svinet ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for groft uforsvarligt behandling.
Retten lagde til grund, at grisen var i en tilstand, som beskrevet i anklageskriftet, at tilstanden havde varet ved i hvert fald mere end 2-3 uger, og at grisen havde været synligt og mærkbart gangbesværet ved pålæsningen og i uger forud herfor.
På baggrund af Det Veterinære Sundhedsråds skrivelse af 9. marts 2020 sammenholdt med fotos i sagen fandt retten, at grisen ikke var egnet til transport, og at dette ligeledes var synligt og erkendeligt for driftsleder og chauffør.
Retten lagde herved vægt på, at det påhvilede chaufføren at tilrettelægge læsningen af grisene på en sådan måde, at der var en rimelig mulighed for at opdage, at den pågældende gris ikke var egnet til transport. Chaufføren havde derfor handlet uagtsomt ved at lade grisen transportere til slagteriet.
Henset til, at grisen havde været synligt og mærkbart gangbesværet ved pålæsningen og i uger forud herfor, mens den havde opholdt sig i besætningen, uden at besætningsejer efter sin egen forklaring havde opdaget det, fandt retten, at tiltalte som ansvarlig driftsleder havde handlet groft uagtsomt.
Driftsleder blev straffet med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på sagens karakter og tiltaltes personlige forhold.
Da driftsleder var ansat hos besætningsejer var betingelserne for at pålægge besætningsejer strafansvar opfyldt.
Besætningsejer blev straffet med en bøde på 40.000 kr. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på sagens karakter og tiltaltes forstraf.
I overensstemmelse med Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis bortfaldt straffen for chaufføren, jf. straffelovens § 83, 2. pkt.
Vognmandsfirmaet var tidligere straffet i forbindelse med overtrædelse af dyrevelfærdsloven og dette var at betragte som en 7. gangs-tilfælde. Retten vurderede, at den samlede straf ikke ville være blevet højere, hvis forholdende havde været behandlet samlet, og derfor blev der ikke fastsat en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.