Rådet udtalte 9. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen gå i besætningen med de beskrevne lidelser i flere uger uden at lade grisen behandle eller give det en sufficient behandling evt. aflive og der ved udsat grisen for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 4. marts 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin, der var ”meget svært støttehalt, grænsende til springhalt, hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.”
Slagtesvinet var ikke adskilt fra de andre svin under transporten.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Ved den korte kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Dyrets venstre bagben holdtes løftet fra underlaget, og blev kun yderst kortvarigt sat til jorden i forbindelse med bevægelse, jf. vedlagte filmklip.
Dyret var af normalt huld og med let påvirket almenbefindende, idet dyret sitrede i hudoverfladen. Dyret blev ikke undersøgt yderligere før slagtning, idet undertegnede havde mistanke om et akut knoglebrud og ikke ønskede at påføre dyret unødige og yderligere smerter ved undersøgelsen...
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling kunne det konstateres, at dyret havde et gammelt brud af venstre lårbensknogle, der var vokset forkert sammen.”
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved modtagelsen var venstre femur taget ud af bagbenet, således at selve knoglen var adskilt fra det øvrige bagben. Venstre og højre femur samt højre tibia var saggitalt gennemskåret ved modtagelsen.
Venstre femur målte ca. 16 x 7,5 cm, og højre femur målte ca. 20 x 7 cm.
Ved inspektion af venstre femur fandtes en kronisk osseøs sammenvokset fraktur (op til ca. 0,5 cm nydannet knoglevæv) distalt på dialysen med fokale områder med bindevævsdannelse i sammenvoksningsområdet målende op til ca. 0,5 cm. Den distale del af femur var fejllejret og kondylerne var deformerede.
I relation til knæleddet fandtes ulcerativ artrose med flapdannelse på femurs mediate kondyl. Flapdannelsen havde et areal på ca. 2 x 1 cm. På femurs laterale kondyl fandtes ulcerativ artrose med pannusdannelse. Ydermere fandtes diffus proliferation af synovialmembranen. Ved inspektion af venstre bagbens øvrige strukturer samt højre femur og tibia fandtes intet abnormt.
Det kan konkluderes, at venstre bagben er sæde for en kronisk osseøs sammenvokset diafysær fraktur af femur med fokale områder med bindevævsdannelse i sammenvoksningsområdet. Reparation af frakturen har medført fejllejring af den distale del af femur og deformerede kondyler, der har ført til afkortning af knoglen. Venstre knæleds kondyler er ydermere sæde for ulcerativ artrose med flapdannelse og pannusdannelse og med sekundær proliferation af synovialmembranen.
Baseret på de reparative forandringer i relation til frakturen herunder mængden af nydannet knoglevæv og bindevæv, deformering og afkortning af femur samt pannusdannelse i knæleddet vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder i det konkrete tilfælde, at slagtesvinets tilstand i adskillige uger har været tydelig og let erkendelig og ved de daglige tilsyn for længst burde være afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det, da tilstanden opstod, var blevet tilset af en dyrlæge og/eller aflivet.
Lægges sagsakterne, herunder det medfølgende video- og billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomhedens chauffør ved lade grisen transportere trods sine skader og derved har undladt at behandle grisen omsorgsfuldt og udsat grisen for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 2:
Rådet finder, at slagtesvinet, som var støttehalt grænsende til springhalt, ikke var egnet til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 3:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør derved har udsat grisen for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Landmand tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, samt transportbekendtgørelsen ved som landmand og besætningsejer, at have udsat en gris for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet grisen havde gået i besætningen igennem flere uger med et brud på venstre bagbens lårbensknogle, uden at give dyret en passende behandling eller lade det aflive, ligesom dyret blev udsat for yderligere groft uforsvarlig behandling i forbindelse med transporten fra besætning til slagteri.
Retten fandt efter bevisførelsen, herunder embedsdyrlægens beskrivelse i kontrolrapporten af det konstaterede ved tilsynet og hendes forklaring under hovedforhandlingen samt de dokumenterede billeder og den afspillede videooptagelse sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, at det var bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet han havde udvist strafbar uagtsomhed ved ikke at have opdaget og håndteret grisens skade på tilstrækkelig vis.
Tiltalte blev idømt betinget fængselsstraf på 20 dage mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Vognmandsfirmaet og chaufføren blev også tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i forbindelse med transporten.
Vognmandsfirmaet blev fundet skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og 13, jf. § 2 ved at være ansvarlig for, at den ansatte chauffør transporterede en gris til slagteriet, selv om den ikke var transportegnet. Det var bevist, at grisen ved sin ankomst til slagteriet havde et flere uger gammelt brud på venstre lårbensknogle og var svært støttehalt. Grisen var ikke transportegnet, og dette havde været tydeligt og erkendeligt både ved på- og aflæsningen af grisen, og grisen var ved transporten blevet udsat for grovere uforsvarlig behandling. Byretten lagde til grund, at chaufføren burde have indset, at grisen ikke var transportegnet og havde dermed handlet uagtsomt, og vognmandsfirmaet blev herefter fundet skyldig.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, som var begrundet i Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis, bortfaldt straffen for chaufføren, jf. straffelovens § 83, 2. pkt.
For så vidt angik vognmandsfirmaet var der tale om et 6. gangs tilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og virksomheden var derudover siden gerningstidspunktet i nærværende sag straffet adskillige gange for tilsvarende overtrædelser.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder forholdets karakter og vognmandsvirksomhedens forstraffe, fandt retten med udgangspunkt i princippet om absolut kumulation, at tillægsbøden skulle fastsættes til 60.000 kr.
Sagen blev anket for landsretten. Landsretten var enig i skyldsspørgsmålet og i forhold til sanktionsfastsættelsen fastlagde landsretten, at straffen skulle fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 til de ovenfor anførte domme, hvor vognmandsfirmaet var idømt bøder på i alt 348.000 kr.
Forholdet var begået den 31. oktober 2018. Anklageskriftet var indleveret den 5. oktober 2020, og sagens samlede varighed havde med landsrettens dom været ca. 4 år. På denne baggrund og henset til sagens ukomplicerede karakter, og da sagsbehandlingstiden ikke skyldtes vognmandsfirmaets forhold, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der burde ske nedsættelse af bøden, jf. straffelovens § 82, dagældende nr. 13, jf. § 3.
Henset til den lange sagsbehandlingstid blev tillægsbøden nedsat til 22.500 kr.