Rådet udtalte 29. september 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af grisene den 27. juni 2018 lægges til grund har grisene den pågældende dato og i tiden op hertil i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved kontrol af svin ved indtransport til en eksportstald observerede et parti svin med brok.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. oktober 2018 fremgår bl.a. følgende: ”Ud af de 36 grise var der 25 grise, som blev vurderet som ikke-egnede til den påtænkte transport. 2 ud af de 25 grise fandtes som ikke egnede til transport overhovedet. Der er taget fotos af de to grise.
De 36 stk. 2. sorteringsgrise blev taget fra i en separat fold til nærmere dyrlægefaglig undersøgelse. Af de 36 grise var der 25 grise der havde store navlebrok eller lyske-/pungbrok, vurderet i forhold til grisenes størrelse (25-35 kg).
Alle 25 grise havde store brok - vurderet i forhold til grisenes størrelse.
Broksækkene, som alle havde en størrelse på mere end 7 cm, anses for at være store brok i forhold til en gris på 25-35 kg. To af ovennævnte 25 grise havde broksække over 10 cm:
Gris 1: (se billede nr 1-3 i fotomappen).
Grisen havde navlebrok på ca 14 cm diameter med sår på undersiden. Såret, som var ca. 4 cm i diameter, blev vurderet til at være mindst en uge gammel pga mængden af granulationsvæv.
Udover brokket havde grisen adskillige sår på halsen samt balanceforstyrrelse (hjernebetændelse).
Gris nr 2: (se billede nr 4-6 i fotomappen}.
Grisen havde navlebrok på ca. 10 cm i diameter med sår på undersiden. Såret, som var ca 2 cm i diameter, var lidt rødt og med infektion. Det blev vurderet til at være ca 1-2 dage gammel.”
Embedsdyrlægen anfører tillige: ”Vedr. gris 1 og 2: Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at der er tale om store brok, idet der henvises til brokkenes størrelse (hhv. 10cm og 14 cm i diameter) i forhold til grisenes størrelse (25-3okg 's grise).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Såfremt de 2 svin under deres ophold i besætningen, har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, finder Rådet, at gris 1 har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 1 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Vedrørende gris nr. 2 vil Rådet nære betænkelighed ved at vurdere, at den har været udsat for en grad af uforsvarlighed.
Såfremt de 2 svin ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, finder Rådet, at gris 1 har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og gris nr. 2 har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling og gris nr. 2 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af grisene den 27. juni 2018 ved kontrol på … lægges til grund, herunder oplysninger om, at de 2 grise blev transporteret i en gruppe med 10-15 grise, har grisene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
De fremlagte fotos viser for gris 1’s vedkommende et større, pendulerende brok med sårdannelse. For gris nr. 2’s vedkommende ses der et mindre og mere fladt brok med sårdannelse. Hos ingen af svinene rører brokket underlaget i stående stilling.
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Rådet finder, at svinene under transporten har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene ikke var egnede til transport, og at de, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet henviser i øvrigt til udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 12, jf. §§ 2 og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved som besætningsejer at have undladt at give sine ansatte vejledning om behandling af grise med brok og undladt at give sine ansatte instruktion om brokgrises egnethed til transport. Besætningsejer har forklaret, at han har givet vejledning og instruktion til sine ansatte herom, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte hans forklaring eller fastslå, at den beskrevne vejledning og instruktion var utilstrækkelig. Besætningsejeren frifandtes derfor for disse forhold.
Chauffør og transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2 og transport bekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som henholdsvis chauffør og transportvirksomhed, at have behandlet to grise groft uforsvarligt, ved at transportere dem, selvom de havde navlebrok med sår og infektion, samt den ene tillige med adskillige bidmærker på halsen og balanceforstyrrelse, og derfor ikke var transportegnede.
Efter Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse sammenholdt med embedsdyrlægens forklaring og fotos, fandtes det bevist, at grisene var uegnede til transport, da transporten blev påbegyndt. Retten fandt i øvrigt, at det forhold at chaufføren havde 36 2. sorteringsgrise med i transporten, adskilt fra de andre grise, burde have skærpet chaufførens opmærksomhed på hvorvidt grisenes var transportegnede. Retten tiltrådte embedsdyrlægens og Det Veterinære Sundhedsråds vurdering af, at der var tale om groft uforsvarlig behandling af dyr.
På grund af praksisændring, som fremgår af Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis for chauffører, bortfaldt bøden dog for chaufføren.
Straffen for Transportvirksomheden blev fastsat til en bøde på 16.000 kr. Retten lagde vægt på forholdets karakter, og at der er tale om et førstegangstilfælde.
Bøden blev nedsat på grund af den lange sagsbehandlingstid, som ikke kunne bebrejdes transportvirksomheden og Statskassen betalte sagens omkostninger.