Rådet udtalte 21. april 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 6. december 2018:
”…ved det levende syn (kontrol inden slagtning) på slagteriet … den 24. september 2018 kl. ca. 14.30 konstaterede, at en so, som var mager og nedstemt, havde meget svært ved at rejse sig op, da soen skulle forlade transportvognen. Soen gik besværet og haltende fra vognen. Soen var svært støttehalt på venstre bagben, hvilket gjorde, at den allerede i forbindelse med aflæsningen blev sorteret fra de øvrige søer…
… den gangbesværede so ikke var blevet transporteret adskilt fra øvrige dyr…
Klinisk undersøgelse af soen i levende live i staldens sygesti
... Under undersøgelse af soen i sygestien, kunne det konstateres, at soen var støttehalt i svær grad på det venstre bagben. Når soen var overladt til sig selv i hvile i sygestien, stod den med sænket hoved og sitrende muskulatur. Soen lagde ingen vægt på venstre bagben, men støttede alene klovspidserne let mod underlaget. Soen stod med det venstre bagben ført ind under sig og frem foran det højre bagben.
Den lagde fuld vægt på det højre bagben, som var ført ind midt under bagparten for at aflaste det venstre bagben.
Soen bevægede sig nødigt. I bevægelse lagde soen kun ganske lidt vægt på venstre bagben. Soen var således svært støttehalt på venstre bagben, både stående i hvile og under bevægelse.
Muskulaturen på soens bagpart var asymmetrisk ved sammenligning af venstre og højre side af bagparten. Der var et svind af muskulaturen ved hoften og langs ryggen på soens venstre side…
Hårlag på højre side af kroppen var tilsmudset som var et tegn på, at soen havde ligget længe på sin højre side, sandsynligvis for at aflaste og mindske et tryk på sit venstre bagben/hofte.
Soens vanskeligheder ved at rejse sig på vognen, manglende vægtbæring på venstre bagben i hvile og i bevægelse og den sitrende kropsmuskulatur vurderes at være udtryk for, at det var forbundet med høj grad af smerte og ubehag for soen at rejse sig, stå og gå.
Ved palpation (undersøgelse ved berøring) af muskulaturen på venstre bagpart ytrede soen smerte eller ubehag ved at spænde muskulaturen og trække sig væk fra undersøgeren.
Undersøgelse af slagtekroppen på slagtegangen
…Ved indsnit i venstre hofteled fandtes, at hofteleddet var sæde for kronisk aseptisk (ikke bakterielt betinget) ledbetændelse, og at der var et ældre brud på den øverste del af lårbensknoglen, som ikke var helet...”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 29. august 2019 fremgår følgende:
”Ved inspektion fandtes ledhovedet (caput femoris) af venstre lårben at sidde fast i hofteledsskålen (acetabulum) via et intakt ligament (lig. capitis ossis femoris). Der fandtes komplet brud (fraktur) igennem vækstlinjen på lårbenshalsen (epifysiolyse), således at ledhovedet ikke længere sad fast på lårbenet. Brudenden på lårbenet var deformeret og prolifereret og omgivet af bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2 cm. Der blev udtaget prøve fra lårbenshalsen (collum femoris) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes massiv bindevævsnyddannelse, stedvis knogledebris samt chondroid metaplasi.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre lårben er sæde for en kronisk fraktur af lårbenshalsen (epifysiolyse). Baseret på tykkelsen af bindevævet samt deformering og proliferation af brudenden vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. ”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at soens tilstand, ved de daglige tilsyn i besætningen, har været tydelig og let erkendelig, således som det også fremgår af anmeldelsen. Tilstanden burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at soen straks var blevet aflivet. Soen burde således ikke have været transporteret levende til slagtning.
Rådet finder, at soen, under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at soen under det lange sygdomsforløb i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående lægges til grund, kan Rådet så udtale sig om alderen på bruddet?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at bruddet har en alder på flere uger.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 og dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og 12, jf. § 2, stk. 3 og § 18, stk. 1, jf. bekendtgørelse 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærd § 84, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 50, stk. 1, ved i tiden op til d. 24. september 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have udsat en so, som på venstre bagben havde et ældre, ikke ophelet brud på den øverste del af lårbensknoglen, ligesom der i hofteleddet var kronisk ledbetændelse, for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet han undlod at afhjælpe dens lidelser ved at aflive den i besætningen (forhold 1), ligesom han d. 24. september 2018 lod den transportere fra besætningen til slagteri, selvom den som følge af lidelserne ikke var transportegnet (forhold 2).
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 og dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2, ved d. 24. september 2018 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som chauffør på transporter af levende dyr hos transportvirksomheden at have udsat ovenfor beskrevne so for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet han transporterede soen, selvom den ikke var transportegnet.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, og dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 ved d. 24. september 2018 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som transportør af levende dyr at have udsat ovenfor beskrevne so for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet tiltalte var ansvarlig for, at dets chauffør transporterede soen fra besætningen til slagteri, selvom den som følge af lidelserne ikke var transportegnet.
Domsmandsretten var enig med anklagemyndigheden i, at der som følge af udtalelsen fra den sagkyndige fagdyrlæge, embedsdyrlægen og Det Veterinære Sundhedsråd, var en sådan tvivl om haltheden kunne være blevet forværret ved selve transporten, ligesom soen kunne have skjult sin halthed under pålæsning. Som følge heraf blev chaufføren og transportvirksomheden frifundet.
Besætningsejer blev frifundet vedrørende transportdelen (forhold 2) i tiltalen.
Besætningsejer blev fundet skyldig i forhold 1 om grov uforsvarlig behandling af soen foranlediget af, at han burde have været bekendt med soens tilstand i besætningen flere uger før transporten til slagteriet, ligesom han burde have foranlediget, at soen blev tilset af en dyrlæge og sat i behandling. Retten bemærkede, at der hverken forelå forsæt eller systematisk uforsvarlig adfærd fra den tiltaltes side, men alene uagtsomhed. Der var ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at han skulle have udsat soen for dyremishandling.
Det blev endvidere tillagt betydning, at sagen havde været under behandling i mere end 4 år, og at den lange sagsbehandlingstid ikke kunne tilregnes tiltalte. Tiltalte var ustraffet, og der havde ikke i de 4 år været nye dyrevelfærdssager fra ham. Tiltalte havde forklaret, at han havde sendt mere end ½ million grise til slagteri, hvor der hidtil ikke havde været dyrevelfærdsovertrædelser.
Henset til dette, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fratage tiltalte retten til at beskæftige sig personligt med dyr.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 14 dage.