Rådet udtalte 16. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at sagen forelægges for Dem med henblik på en udtalelse om hvorvidt transport af den anførte kalv udgjorde:
Uforsvarlig behandling af kalven
Grovere uforsvarlig behandling af kalven
Grovere uforsvarlig behandling af kalven med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 8. november 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en springhalt slagtekalv. Slagtekalven var ikke separeret fra de andre dyr under transporten.
Af anmeldelsen fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af slagtekalven observerede følgende:
”Ved den kliniske undersøgelse af kalven … kunne det konstateres, at den ikke tog støtte på højre forben, og at der var en større hævelse ved højre overarm/skulderblad, ca. 20 cm i diameter (foto 1) samt video sekvens 1. På kalvens venstre side (i modsætning til den højre side) var dens hårlag fyldt med indtørrede gødningsrester af ældre dato, som tegn på at den har ligget udelukkende på venstre side… (Foto 2).
Dens venstre forben var kroget, med unormal benstilling af kloven mod underlaget. (Foto 2). Den står desuden krumrygget, på grund af den unormale benstilling på begge forben.
Ud for højre overarm sås en hævelsen med en diameter på 20 cm, der desuden hvælvede ca. 10 ud fra hudoverfladen. Hævelsen var øm ved berøring og indholdet føltes eftergiveligt ved palpation. (Foto 1).
Kalvens var let mager i forhold til de andre leverede kalves huld, både vurderet før og efter slagtning (foto 5). Den virkede desuden let nedstemt i forhold til de andre kalve fra samme leverandør…
Yderligere kliniske iagttagelser:
I forsøget på at drive kalven, var den uvillig til at bevæge sig fremad. Det var knapt muligt for den at føre højre forben fremad ved egen kraft, idet ledet tilsyneladende var stift. Kalven forsøgte desuden at aflaste højre forben, ved at undlade at lægge vægten på dette. Videosekvens 2.
Det vurderes, at dyret var springhalt (tog slet ikke støtte på det ene ben) i svær grad på pågældende ben, idet den ikke tager støtte på benet (højre forben), når den forceres til at gå fremad. Videosekvens 3.
Efter aflivning blev det konstateret den synlige hævelse ved højre overarm/skulderblad involverede to betændelsestilstande. Dels en betændelse i skulderledet, hvor ledet var fyldt med tyktflydende pus (Foto 3) samt en byld på ydersiden af overarmsknoglen, ligeledes fyldt med tykflydende pus. (Foto 3). Skulderbladets ledkapsel var desuden fortykket, ligesom de tilhørende lymfeknuder var kraftigt forstørrede.
Det er undertegnedes vurdering, at kalven har lidt af kronisk ledbetændelse med opbrud og bylddannelse ud for højre overarmsknogle (sænknings absces). Pusdannelsen og den fortykkede ledkapsel, har gjort ledet stift, (foto 4).
Betændelsetilstanden er kronisk og vurderes at have haft en varighed af mindst 6 måneder, vurderet på baggrund af den fortykkede ledkapsel, det tykflydende pus, samt de hævede lymfeknuder.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtekalven ikke var egnet til transport. Under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtekalven under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Om sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 og transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1 og 2, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/ 2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved som indehaver af besætningen, i tiden frem til d. 14. august 2017 at have undladt at give en tilskadekommen kalv en passende behandling, idet dyret var springhalt i svær grad, samt at have været ansvarlig for, at kalven d. 14. august 2017 blev transporteret til slagtning hos, selv om kalven ikke var transportegnet, heller ikke under ekstra hensyn, såsom adskillelse fra andre dyr og/eller med et ekstra tykt lag strøelse, hvorved kalven blev groft uforsvarligt behandlet.
Tiltalte udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltale. På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i tiltalen.
Tiltalte blev straffet med bøde på 25.000 kr.