Rådet udtalte 13. oktober 2020:
Gris 2:
Spørgsmål 1:
Rådet bedes vurdere varigheden af lidelsen samt, om denne har været erkendelig for besætningsejeren i forbindelse med det daglige tilsyn med dyrene.
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens skrivelse fremgår det blandt andet, at: ”Grisen var stort set springhalt på venstre forben og satte kun lejlighedsvis tåspidserne meget let til jorden, både når den stod og gik. Grisen var øm ved berøring af området ovenfor kloven på venstre forben, hvilket kunne konstateres ved, at grisen skreg og trak benet til sig. Der sås ikke samme reaktion længere oppe af benet. Der kunne ikke konstateres hævelse eller rødme i området.
På venstre bagben havde grisen en hævelse med rødme, der vurderedes at være ca. 5 x 7 cm. med opbrud af betændelse ovenfor kloven. Hævelsen havde desuden medført, at klovene var unaturligt spredt. Grisen var gangbesværet på det pågældende ben og stillede det udad for at aflaste det. Grisen var overordnet set uvillig til at bevæge sig og lagde sig hurtigt ned. Grisen gik i normal sti med raske stifæller uden adgang til blødt leje. Ifølge besætningsansvarlig var grisen ikke behandlet.
Det vurderes, at lidelsen på bagbenet har haft en varighed på mindst 1-2 uger, idet det tager tid for betændelsen at samle sig og komme til opbrud. Lidelsen på forbenet kan være nyligt opstået som følge af overbelastning af benet grundet smerter i bagbenet. Dette begrundes med, at der ikke kunne konstateres hævelse eller rødme."
Lægges ovennævnte samt det fremlagte fotomateriale (foto 1 – 6) til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Rådet finder ikke, at der i sagen er oplysninger, der giver anledning til at ændre embedsdyrlægens vurdering af lidelsens alder.
Spørgsmål 2:
Burde gris 2 have været flyttet til en sygesti, tilset af dyrlæge og behandlet eller alternativt aflivet?
Svar ad 2:
Ja.
Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, anmoder jeg desuden Rådet om at vurdere, hvorvidt undladelsen af at iværksætte de anførte tiltag efter Rådets opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 og 2 samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Gris 3:
Spørgsmål 4:
Rådet bedes vurdere varigheden af lidelsen samt, om denne har været erkendelig for besætningsejeren i forbindelse med det daglige tilsyn med dyrene.
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens beskrivelse fremgår det, at: ”Grisen havde et stort brok, der blev vurderet til at være mindst over 15 cm med et stort slidsår under brokket. Såret blev vurderet til at dække stor del af brokkets underside og langs den forreste sårrand samt sårranden til højre side sås fortykkelse med granulationsvæv (helingsvæv).…Grisen gik i en sygesti hvor der var placeret gummimåtter som blødt leje. Grisen var i middel huld. … Det vurderes, at såret under brokket var at betragte som et åbent sår… Det vurderes at brokket har haft en varighed på adskillige uger, da disse typisk opstår tidligt i grisens liv. Såret vurderes, at have en varighed på 7-10 dage idet der sås granulationsvæv af et par mm's tykkelse.”
Lægges ovennævnte samt det fremlagte fotomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig.
Rådet skal anføre, at grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives eventuelt med henblik på slagtemæssig behandling, før lidelserne får et omfang som beskrevet ovenfor.
Rådet finder ikke, at der i sagen er oplysninger, der giver anledning til at ændre embedsdyrlægens vurdering af lidelsens alder.
Spørgsmål 5:
Kan Rådet tiltræde, at gris 3 burde have været aflivet på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 5:
Svinet burde på et tidligere tidspunkt have være underkastet en adækvat behandling eller aflivet.
Spørgsmål 6:
Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, anmoder jeg desuden Rådet om at vurdere, hvorvidt undladelsen af at iværksætte det anførte tiltag efter Rådets opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 6:
Lægges svar ad 4 og 5, sagsakterne samt de fremlagte fotos til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Gris 5:
Spørgsmål 7:
Rådet bedes vurdere varigheden af lidelsen samt, om denne har været erkendelig for besætningsejeren i forbindelse med det daglige tilsyn med dyrene.
Svar ad 7:
Af embedsdyrlægens beskrivelse fremgår det, at: ”Grisen havde et stort brok, der blev vurderet til at være mindst over 15 cm med et stort slidsår under brokket. Såret blev vurderet at være ca. 5 x 10 cm. Sårrandene var fortykkede og rundede og der var granulationsvæv (helingsvæv) i såret. Grisen gik i en sygesti med 1 stifælle, hvor der var placeret gummimåtter som blødt leje. Grisen var i middel huld…. Det vurderes at brokket har haft en varighed på adskillige uger, da disse typisk opstår tidligt i grisens liv. Såret vurderes, at have en varighed på mindst 14 dage, hvilket begrundelse med de fortykkede, rundede sårrande samt udbredelsen af granulationsvæv.”
Lægges ovennævnte samt det fremlagte fotomateriale (foto 14 – 19) til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig.
Rådet skal anføre, at svin med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives eventuelt med henblik på slagtemæssig behandling, før lidelserne får et omfang som beskrevet ovenfor.
Rådet finder ikke, at der i sagen er oplysninger, der giver anledning til at ændre embedsdyrlægens vurdering af lidelsens alder.
Spørgsmål 8:
Kan Rådet tiltræde, at gris 5 burde have været aflivet på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 8:
Svinet burde på et tidligere tidspunkt have være underkastet en adækvat behandling eller aflivet.
Spørgsmål 9:
Såfremt spørgsmål 8 besvares bekræftende, anmoder jeg desuden Rådet om at vurdere, hvorvidt undladelsen af at iværksætte det anførte tiltag efter Rådets opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 9:
Lægges svar ad 7 og 8, sagsakterne samt de fremlagte fotos til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 10:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 10:
Sagen giver ikke Rådet anledning til yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev dømt til at betale en bøde på 30.000 kr. og sagens omkostninger for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og 2.