Stærkt støttehalt ko blev transporteret til eksportcenter med henblik på omlæsning og transport til slagteri

Rådet udtalte 25. november 2020:

Spørgsmål 1:

Hvis den kliniske beskrivelse af dyret lægges til grund og sammenholdes med sagens øvrige oplysninger herunder de 3 videooptagelser, kan Rådet så vurdere, hvor længe lidelsen har været til stede?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af anmeldelsen af 28. juni 2019:

”Ved klinisk undersøgelse af venstre ben med inspektion og palpation (berøring): En meget kraftig hævelse strakte sig fra kloven og op til ca. midt på piben. Hævelsen involverede hele den nedre del af benet og var ikke lokaliseret til et bestemt område. Ved berøring af området, var hævelsen fast og varm og koen var øm (vægrede berø­ringen). Koen var tydeligt generet af lidelsen, idet hun blev ved med at løfte benet fra gulvet. Koen var i øvrigt ved godt huld, og virkede opmærksom.

… det vurderes ved syningen, at lidelsen har været til stede over længere tid.

Vurderingen bekræftes ved at fremsøge hendes tidligere registrerede behandlinger jf. bilag 7. Der står heri, at hun har været i behandling for klovlidelse(er) siden oktober 2018, hvor der er foretaget behandlinger af byld i hvid linje, dobbeltsål og såleblødning, hulvæg samt klovbrandbyld.”

Lægges til grund, at de fremlagte klovregistreringer fra Dyreregistrering repræsenterer fund på koens venstre bagklov, er det, på baggrund af det forelagte, Rådets vurdering, at koens tilstand har haft en varighed på uger til måneder.

Spørgsmål 2:

I forlængelse af ovennævnte, kan Rådet så vurdere, hvorvidt lidelsen kan være blevet forværret som følge af transporten fra besætning til eksportcenteret i Kolding - herunder om hævelsen og graden af halthed kan have ændret sig?

Svar ad 2:

Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, kan Rådet ikke udelukke, at symptomerne på smerte er forværret ved at blive transporteret, således at graden af halthed er forværret. Rådet finder ikke, at hævelsen på venstre bagben, som er beskrevet af embedsdyrlægen som fast, er forværret i forbindelse med transporten.

Spørgsmål 3:

Hvis den kliniske beskrivelse af dyret lægges til grund og sammenholdes med sagens øvrige oplysninger herunder de 3 videooptagelser, er det så Rådets opfattelse, at koen var egnet til transport, herunder egnet til skånetransport?

Svar ad 3:

Nej. Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.

Spørgsmål 4:

Hvis den kliniske beskrivelse af dyret lægges til grund og sammenholdes med sagens øvrige oplysninger herunder de 3 videooptagelser, er det så Rådets opfattelse, at koen ved at være transporteret som beskre­vet i sagen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges svar ad 1-3 samt de fremsendte videosekvenser til grund, finder Rådet, at koen ikke var egnet til transport. Under læsningen og transporten til eksportcentret har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med bemærkninger?

Svar ad 5:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets forordning nr. 1/2004 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport art 3, litra b, og art. 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved d. 1. april 2019 som besætningsejer og i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat sin ko for grovere uforsvarlig behandling, idet han lod koen transportere til eksportcenter, selvom koen på venstre bagben havde en kraftig hævelse over biklovene på bagsiden af benene og var støttehalt på benet, hvorfor den ikke var egnet til transport.

Sagen blev afgjort med et bødeforelæg på 25.000 kr.

Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport, § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport, art. 3, litra b og art. 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved d. 1. april 2019 som transportvirksomhed og som fører af lastbil i forbindelse med udøvelse af erhverv at have transporteret flere køer fra en besætning til et eksportcenter i hvilken forbindelse han udsatte en ko for grovere uforsvarlig behandling, idet han transporterede koen, selv om koen ikke var egnet til transport.

Retten tillagde det betydning, at det af Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 2 fremgik, at gra­den af halthed kunne være forværret under transporten. Det var på denne bag­grund ikke bevist, at koen var halt, allerede da den blev læsset. Retten lagde derimod til grund, at den underste del af koens venstre bagben var hævet på tidspunktet for læsningen. Som sagen var oplyst, var der ikke grundlag for at fastslå, at hævelsen i sig selv indebar, at transport af dyret var forbundet med smerte.

Det var derfor ikke bevist, at tiltalte på tidspunktet for læsningen burde have konstateret, at dyret ikke var transportegnet. Tiltalte blev derfor frifundet.

Sagen blev anket til landsretten.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at koen ved aflæsningen havde en kraftig hævelse på venstre bagben.

Ifølge Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 25. november 2020 var det ifølge svaret på spørgsmål 1 rådets vurdering, at koens tilstand havde haft en varighed på uger til måneder. Ifølge svaret på spørgsmål 2 fandt rådet ikke, at hævelsen var forværret i forbindelse med transporten. Hævelsen havde således også været til stede, da koen blev læsset på lastbilen.

Efter det Det Veterinære Sundhedsråds svar på spørgsmål 2 og embedsdyrlægens forklaring var det uvist, om koen udviste symptomer på lidelsen i form af halten, da den blev læsset på lastbilen.

Uanset om koen haltede, da den blev læsset på lastbilen, fandt landsretten, at tiltalte burde have tilrettelagt læssearbejdet på en sådan måde, at han ved at betragte dyrene kunne op­dage lidelser, som, også uden at de frembød symptomer, var umiddelbart synlige, herunder et kraftigt hævet bagben.

Da tiltalte havde undladt dette, og da dyret under læsningen og transporten ifølge Det Veteri­nære Sundhedsråds svar på spørgsmål 4 havde været udsat for grovere uforsvarlig behandling af dyr, var tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Straffen blev af landsretten fastsat til en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 14 dage.