Rådet udtalte 27. april 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at have ladet slagtesvinet gå i besætningen gennem flere uger med de beskrevne lidelser, uden at give dyret en passende behandling eller lader det aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 14. oktober 2019, at embedsdyrlægen, ved det levende syn på slagteriet observerede følgende:
”Dyret fremstod moderat til svært støttehalt på højre bagben, og grisen vægrede sig ved at sætte højre bagben ned til jorden under stop/hvil.
Ved den efterfølgende kliniske undersøgelse af det levende svin … kunne det konstateres, at dyret havde normal temperatur, fremstod af normalt huld og nu kun lettere påvirket almenbefindende.
Ved undersøgelsen af dyret, var dyret relativt villig til at lade sig undersøge. Dyret viste ikke smerteytringer under berøring og let tryk af højre bagben på inder- og ydersiden og ned til tåen på oversiden.
Yderste tå på højre bagben var kraftigt drejet nedad og bagud, så der udelukkende kunne tages støtte på denne fejlstillede tå ved gang. Indertåen berørte ikke underlaget. Der er optaget et filmklip, der viser dyret i bevægelse…
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i moderat til svær grad på højre bagben…
Efter den slagtemæssige behandling undersøgte undertegnede embedsdyrlæge dyret i Kødkontrollens efterkontrol. Ved undersøgelsen kunne det konstateres, at der var kontraktur (sammentrækning) af huden og underliggende strukturer over tåleddet på højre bagben, således at yderkloven end ikke ved kraftanvendelse kunne rettes ud.
Der kunne ikke konstateres akutte forandringer i højre bagben, der kunne have forårsaget haltheden. Endvidere kunne der konstateres forandringer i de store muskelgrupper, foreneligt med stresspåvirkning under transporten.”
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet målte ca. 55 x 32 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en nedaddrejning af den laterale hovedklov. Efter sagittal gennemskæring af de to hovedklove fandtes en kronisk subluksation af kronleddet i den laterale hovedklov.
Ved åbning af haseleddet fandtes intet abnormt.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre bagben er sæde for en kronisk subluksation i den laterale hovedklov med deraf følgende nedaddrejning af tåen.
Forandringerne vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Svinets situation har været tydelig samt let erkendelig, og burde for længst være afhjulpet ved de daglige tilsyn. Da skaden opstod, burde svinet være anbragt i en sygesti med blødt leje, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte samt det medfølgende videomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør ved at lade dyret transportere i ovennævnte tilstand derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Rådet finder dyr, der er svært støttehalte eller udpræget gangbesværede for uegnede til transport.
Af sagens oplysninger fremgår, at svinet ikke blev transporteret adskilt fra de andre svin.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 25.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2 samt § 35, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, jf. artikel 3 litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.