Rådet udtalte 24. august 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående oplysninger i sagen lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 - 3.
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. juli 2019 fremgår følgende:
”I forbindelse med aflæsning af dyrene på slagteriet konstaterede Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge, at et dyrene havde fået sin fod i klemme mellem ydervæg og øverste dæk på transportmidlet... grisens ene fod stak ud under det øverste dæk… der var et mellemrum mellem ydervæg og dæk på det sted, hvor dyret havde fået foden i klemme, og … der var blod på ydervæggen i transportmidlet under det pågældende sted.
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse af dyret efter slagtning, fandtes et område på foden, der havde været udsat for et kraftig tryk. Flere af knoglerne i foden var blottede, ligesom en del af knoglerne var brækkede/splintrede.”
Det fremgår endvidere af sagsoplysningerne, at svinet blev aflivet straks.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at det bør være sikret, at dyrene ikke kan komme til skade ved transportvognenes låger, skodder, gulv mm., når etagedækkene bliver hævet/sænket.
Rådet finder, at svinet, ved at blive fastklemt med foden imellem ydervæggen og øverste etagedæk på transportvognen, så det fik åbent brud på forbenet, samt transporteret fastklemt i minimum timer, derved har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Rådet skal bemærke, at enhver transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne, som skal være udformet og indrettet samt vedligeholdes og anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet videre forfølgning af sagen ikke forventedes at føre til, at de sigtede fandtes skyldige.
Begrundelsen herfor var, at det pågældende køretøj 5 dage efter hændelsen ikke længere skulle anvendes af transportvirksomheden. På baggrund af oplysningen om, at køretøjet umiddelbart stod for udfasning, herunder at det måtte formodes allerede at være blevet udfaset på et tidspunkt forud for, at politianmeldelsen blev modtaget, har politiet ikke iværksat en undersøgelse af køretøjet. Det blev bemærket, at en sådan teknisk undersøgelse, som foretages længere tid efter en hændelse har fundet sted, ikke nødvendigvis ville kunne belyse, hvordan køretøjets indretning, udstyr og dets stand var på hændelsestidspunktet.
Da sagen således ikke indeholdt oplysninger om, at der var fejl på køretøjets hæve/sænkbare etagedæk, låseanordningerne i væggene, eller på andre dele, ligesom der heller ikke var oplysninger om, at chaufføren havde foretaget en betjeningsfejl som medførte, at grisen fik foden i klemme, var der ikke tilvejebragt beviser for, at virksomheden og dens chauffør havde handlet uagtsomt i forhold til grisens tilskadekomst. Det ville derfor ikke kunne bevises, at de havde foretaget en handling eller undladelse i relation til dyret, som strafferetligt ville kunne bebrejdes dem.