Rådet udtalte 3. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet på det foreliggende udtale sig om lidelsens alder? Og i givet fald hvor længe har grisen haft lidelsen?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med brok, der havde sår på hudens underside.
Det fremgår endvidere, at materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 7 cm og en diameter på ca. 14 cm. Udposningen fandtes i relation til fire dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit ca. midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 3 cm. Under ulcerationen og fistelkanalen (se senere) fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 10 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholdende ødematøst bindevæv, flere cyster samt et stykke oment adhæreret til broksækkens væg. I broksækkens væg fandtes en kronisk absceshule med opbrud til ulcerationen (fistelkanal). Abscessen havde et volumen på ca. 7-10 ml og var omgivet af granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,3-1 cm og bindevæv med en tykkelse på ca. 2,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et hernierende enterocystom med en kronisk abscesdannelse og en ulceration på udposningens ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at udposningen på bugvæggen er sæde for et hernierende enterocystom med en kronisk abscesdannelse og et sår på udposningens ventrale overflade.
Lidelsen enterocystom er en medfødt udviklingsanomali, som har været tilstede hele svinets levetid, og som over tid kan få et stort omfang. Lidelsen kan umiddelbart ikke hos det levende svin adskilles fra et navlebrok for ikke-veterinært uddannede personer.
Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes såret på udposningens overflade at have en alder på flere uger.
Spørgsmål 2:
Kan det synlige sår med en diameter på omkring 3 cm., hvorfra det stille dryppede med blod under aflæsningen, være opstået under transporten?
Svar ad 2:
Nej. Det synlige sår med en diameter på omkring 3 cm kan ikke være opstået under transporten. Rådet finder dog, at dele af sårskorpen på udposningen kan være blevet læderet under læsningen eller transporten til slagteriet, medførende at der dryppede blod fra såret under aflæsningen. Se endvidere svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Var grisen egnet til den pågældende transport, hvor den blev transporteret under ekstra hensyn, adskilt fra de øvrige grise?
Svar ad 3:
Af anmeldelsen af 17. januar 2019 fremgår, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af svinet fandt følgende:
”Såret var synligt og erkendtligt placeret på undersiden. Se … foto nr. l. Det dryppede stille med blod fra det omtalte sår under aflæsningen… Brokket var over 15 cm i diameter, fast og spændt… foto nr. 1 til 5.
Grisen var af almindelig størrelse og huld. Der fandtes smerteytringer ved undersøgelse og grisen var meget urolig. Se foto nr. 1 og 2 …
Ved undersøgelsen efter den slagtermæssige behandling af slagtekroppen sås der på broksækkens inderside samt på tarmsættet, at der var kronisk peritonitis (bughindebetændelse), se foto nr. 7,8 og 11…”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at det under læsning og transport til slagteriet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 4:
Er det rådets vurdering, at grisen ved at være transporteret på den pågældende måde har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet blev transporteret under særlige hensyn og separat fra de andre svin på lastbilen.
Lægges ovennævnte samt svar ad 3 til grund, finder Rådet, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 9, jf. stk. l, jf. § 1), samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende § 35, stk. 1, nr. 1), jf. Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved den 9. januar 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og indehaver af besætning, at have behandlet en gris uforsvarligt, idet han lod grisen transportere til slagteriet, selvom grisen ikke var egnet til den planlagte forsendelse, idet grisen havde en stor udposning på bugvæggen (enterocystom) med et sår pa ca. 3 cm i diameter, alt hvorved grisen blev udsat for en betydelig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 4.000 kr. Bøden var nedsat på grund af lang sagsbehandlingstid.