Rådet udtalte 14. september 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade svinet gå i besætningen i ca. 1 uge, uden at lade dyret aflive eller give dyret en sufficient behandling, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret,
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 4. april 2019:
” … kl. 09:44, under aflæsning af bilens øverste dæk, får at vide af chaufføren at der kommer et slagtesvin, med et højre øre som hun skal være opmærksom på…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr… kunne det konstateres, at dyret virkede stille og nedstemt med hængende hoved. Dyret føltes meget varm ved berøring på bagpart og omkring halen.
Efter ca. fem minutter efter indsættelse i sygestien, blev der taget en temperatur på dyret i endetarmen. Temperaturen blev målt til 40.1 grader celsius (feber), jf. foto nr. 4 … Herefter lagde dyret sig ned og blev liggende, under undersøgelsen omkring og på ørene. Der kunne ses et spændt, rødt, hævet og varmt othæmatom (blodøre) på højre øre, jf. foto nr. 1 og 2 … og øresår på indvendige og udvendige side af det venstre øre, jf. foto nr. 3 … Ved let berøring og tryk på højre øre rystede dyret på øret og hovedet, og løftede hovedet for at undgå berøring. Ligeledes blev der ved berøring af venstre øre udvist en afværgereaktion…
… kl. 10:15, ligger dyret ned i sygestien. Dyret virkede meget nedstemt og var ikke interesseret i omgivelserne.
Ved berøring af nakkeområdet, reagerede dyret ikke, men ved forsigtig berøring af det højre øre rystede dyret med både øret og hovedet, som et tegn på ømhed og smerte. Øret var rødt, udspændt og varmt.
Ved berøring af dyrets venstre øre, var der en lille afværgereaktion, hvor dyret rystede let på øret. På ørets inderside fandtes et større sår, og på ørets overside fandtes et sår dækket af sårskorpe/snavs.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved sektion fandtes øret at være fortykket ca. 2,5 cm På både dorsal og ventral siden af øret fandtes multiple sår med en bredde på ca. 0,5 til 5 cm og en længde på ca. 1 til 6 cm. Ved gennemskæring af øret fandtes ørebrusken spaltet i to, hvor imellem der fandtes hæmatomdannelse. På den udvendige side af ørebrusken var ødem i underhuden samt dannelse af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,5 cm.
Der blev udtaget væv fra øret til histologisk undersøgelse. Den histologiske undersøgelse bekræftede, at der var tale om granulationsvævsdannelse.
Højre øre er sæde for et kronisk othæmatom (blodøre). På baggrund af mængden af granulationsvæv skønnes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at ejer ikke havde en forklaring på, hvorfor svinet ”ikke var blevet opdaget og behandlet rettidigt” i besætningen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af dyrlæge, behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være unddraget anbringelse i sygesti og sufficient behandling, under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer/chauffør mv. ved at lade svinet transportere fra besætningen til slagteriet derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt, samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret.
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet ikke var adskilt fra andre svin under transporten.
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport. Ved at være transporteret har det været udsat for stor risiko for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognenes sider, hvorved det har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet i besætningen samt under læsningen og transporten har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 29, stk. 1, jf. stk. 9, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet en gris uforsvarlig eller medvirket hertil, idet slagtesvinet havde gået i besætningen i ca. en uge med et blodøre uden tiltalte havde sikret via instruktion og/eller tilsyn, at personen, der passede besætningen gav dyret en passende behandling, lod dyret tilse af dyrlæge eller lod dyret aflive, samt ved at lade dyret transportere selvom dyret ikke var transportegnet.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1. nr. 1, i forbindelse med økonomisk virksomhed som chauffør at have transporteret et ikke transportegnet dyr fra besætning til slagteri og derved at have udsat den for uforsvarlig behandling.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede en ikke transportegnet gris fra besætning til slagteri, hvorved grisen blev udsat for uforsvarlig behandling.
Retten lagde på baggrund af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, fotos i sagen og embedsdyrlægernes forklaringer til grund, at blodøret var til stede og synligt, mens grisen var i besætningen og var ikke opstået eller genopstået under transporten.
Retten lagde endvidere til grund, at grisen ikke var egnet til transport og at det var synligt og erkendeligt for besætningsejer og chaufføren.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat hos vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge tiltalte vognmandsfirma strafansvar.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand om strafbortfald, som var begrundet i praksis fra Vestre Landsret, bortfaldt straffen for alle tre tiltalte, jf. straffelovens § 83, 2. pkt. [1]
[1] Ved Fødevarestyrelsens rundskrivelse af 18. februar 2019 om styrelsens ændring af sanktionspraksis for chauffører ved dyretransporter fremgår, at chaufføren ved overtrædelse af reglerne for transport af dyr kun skal sanktioneres ved grove overtrædelser, som chaufføren personligt kan gøres ansvarlig for.