Rådet udtalte 29. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer, ved at lade svinet gået i besætningen gennem 1 - 2 måneder med beskrevne lidelse, uden at give dyret en passende behandling eller lade det aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at besætningsejer derved har behandlet svinet uforsvarligt eller groft uforsvarlig?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 28. maj 2019, at embedsdyrlægen ”ved det levende syn på slagteriet … den 6. maj 2019 kl 7 konstaterede, at der fra ovennævnte besætning var blevet leveret 1 slagtesvin med navlebrok. Svinet var af slagterier opstaldet i separat boks… Det er oplyst fra slagteriet, at svinet blev læsset af søndag den 5 maj sidst på eftermiddagen, hvilket er dagen før slagtningen skulle finde sted.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et åbent navlebrok, idet broksækken ikke udgjorde en lukket ’’pose”. Størrelsen på broksækken vurderedes til at have en størrelse på ca 15 cm (målt i forhold til embedsdyrlægens hånd jf. foto 5). Åbningen på midten af broksækken, vurderes til at have en størrelse på ca. 10 cm. Der var fortykkede kanter rundt om åbningen og der sås fremfald af bughuleindhold gennem åbningen...
Det vurderes at på baggrund af de kliniske fund med fortykkede sårrande, at lidelsen for svinet har haft en varighed af mindst 1-2 måneder. Lidelsen har været forbundet med betydelige smerter, idet enhver berøring med underlaget giver nye smerter i såret, og fordi et åbent sår er mere følsomt end almindelig hud. Sårets placering under broksækken gjorde, at det er kommet i berøring med underlaget, hver gang svinet har lagt sig ned. Den omstændighed at der er en ca. 10 cm stor åbning i såret, hvor der er direkte adgang til bughulen, har endvidere medført en øget risiko for at broksækken, blev beskadiget yderligere i forbindelse med drivning og transport af svinet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation skulle for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det havde været anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted længe inden, at lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet at besætningsejer, ved at transportere svinet i ovennævnte tilstand fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarligt eller groft uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Rådet finder, at svin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne dyr skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport og burde have været aflivet i besætningen. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at svinet, under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 1. marts 2011 om overnatning, opstaldning og fremdrivning af svin på slagterier punkt 7 hvoraf følgende fremgår:
”Der skal i forbindelse med enhver modtagelse af dyr på slagteriet være en person til stede, der er ansvarlig for forskriftsmæssig opstaldning. Denne skal i påkommende tilfælde være behørigt uddannet i aflivning af dyr, i henhold til gældende lov på området, og skal om nødvendigt tilkalde dyrlæge til syge eller tilskadekomne dyr.”
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk.1 og stk. 9 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ved som besætningsejer og selvkører, at have behandlet en gris med stort brok med åbent sår groft uforsvarligt, idet den blev transporteret til slagteri, selvom den var uegnet til transport.
Tiltalte havde ikke anmodet om, at sagen blev behandlet ved et retsmøde.
Retten anså derfor tiltalte for at have tilstået forholdet.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale og sagen blev afgjort med bødeforelæg på 35.000 kr.