Rådet udtalte 30. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte lægges til grund, finder rådet så, at landmanden - ved at lade grisen gå i besætningen i mindst en måned forud for den 27. oktober 2017 - har udsat grisen for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 11. april 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med stort navlebrok.
”… det sås hurtigt, at omtalte gris havde sår på brokken. Brokken pendulerede fra side til side under bevægelse, den gik med krum ryg og savlede meget. Der fandtes i alt 6 sår på broksækken.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort, fast, tungt og pendulerende navlebrok. Det var ikke muligt at reponere indholdet til bughulen (det vil sige at skubbe indholdet op i bughulen). Brokket målte cirka 15-16 cm fra bugvæggen og til brokkets nederste kant, det var omkring 14 cm bredt og hang 15 cm over gulvet når grisen stod stille. Grisen savlede meget i sygestien, hvilket kan være et tegn på smerte. Den var uvillig til at bevæge sig meget og stod med opkrummet ryg. En opkrummet ryg kan være tegn på smerte i bughulen, såvel som det kan være for at holde brokket væk fra gulvet og modvirke slid i sårene… foto 1-4 i fotomappen…
På venstre side kunne der ses tre mindre sår på brokkets side. Alle tre sår var runde. De to nederste målte cirka 1 cm i diameter. Det øverste var lidt mindre. Se foto nr. 2-4 i fotomappen…
Fra højre side kunne der svagt skimtes et sår under selve broksækken, jf. … foto nr. 1.
Efter aflivningen og ophængning i højre bagben, kunne sårene under brokken tydeligt undersøges. Brokken beholdt sin store form, var meget spændt og hårdt at føle på, på trods af, at kroppen blev ophængt i bagbenet. Ud over de tre mindre sår på venstre side, fandtes der under broksækken tre sår, i det følgende nummereret med 1, 2 og 3, jf. … foto nr. 6.
Sår 1 var bagerst på broksækken og målte omkring 0,5 cm i diameter.
Sår 2 var placeret til venstre for midterlinjen og målte 6 cm i længden og 3 cm på bredden. I centrum fandtes en rest hud og hele såret så ud til at være opstået på grund af bristning af huden på grund af kraftig træk. Der fandtes granulationsvæv i sårranden. Det vurderes, at såret har været over en uge gammelt, på grund af granulationsvævets tykkelse. Jf. … foto nr. 6, 8, 11 og 12.
Sår 3 var placeret til højre for midterlinjen. Det var ligeledes 6 cm lang og 3 cm bredt. Såret var ovalt og der fandtes nekrotisk væv/ dødt væv i selve såret som sorte områder. Der fandtes granulationsvæv omkring en del af sårrande og det formodes at være flere dage gammelt. Såret virkede ligeledes at være opstået som følge af stræk i huden.
Selve huden under brokken virkede meget tyndt og nærmest gennemsigtigt. Der sås meget tydelig kartegning under huden på hele brokkens underside… foto nr. 9-14…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes kammuskulaturen og mørbraden meget lyst som følge af PSE. PSE står for pale, soft and exudativ og betegner kød, der er bleg, blødt og væskedrivende som følge af denaturering af proteiner på grund af et hurtigt fald i pH efter slagtning og høj kropstemperatur. Det ses meget hyppigt i forbindelse med syge og stressede dyr efter slagtning… foto nr. 18 og 19 …
Ved et snit tværs ind igennem brokken findes der et hulrum imellem brokindholdet og yderhuden over sårene. Dette hulrum er dannet ved en tyk bindevævskapsel og indholdet er blodigt væske og bindevævs strøg.
I resten af brokkens inderside findes tyndtarme og sammenvoksninger imellem disse og brokvæggen. Der findes en lokal bughindebetændelse omkring hele brokporten og tyktarmene der har ligget op ad området. Se fotos i bilag 3 …
Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst en måned.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvis ovennævnte lægges til grund, finder rådet så, at landmanden ved at lade grisen transportere til slagtning under de nævnte omstændigheder - isoleret fra de øvrige dyr og med ekstra strøelse - har udsat grisen for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet blev ”transporteret adskilt fra øvrige dyr med ekstra plads og strøelse” samt at ejer ”var bekendt med, at grisen led af brok forud for transporten, men at han havde ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt brokken, idet han ikke havde opdaget, at der var sår på brokken.”
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 3 5, stk. 1, nr. 1), jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 (transportforordningen) art. 3, litra b, jf. bilag 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt, idet svinet havde et stort brok med flere åbne sår, som burde have været afhjulpet og behandlet på et tidligere tidspunkt, ligesom han lod det pågældende svin transportere fra besætningen til slagteri, selvom svinet ikke var egnet til transporten på grund af sårene på broksækken, alt hvorved det pågældende svin var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.