Rådet udtalte 24. januar 2020:
Spørgsmål 1:
Det anmodes herefter om en veterinærfaglig udtalelse vedrørende behandlingen af den sorte huskat. Der bedes navnlig taget stilling til, om hvorvidt behandlingen af huskatten ud fra sagens akter vurderes at udgøre mishandling, grovere uforsvarlig behandling, eller uforsvarlig behandling efter dyreværnslovens § 28, jf. § 1 og § 2?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at politiet modtog en anmeldelse om en syg og nedstemt kat, der var blevet efterladt i denne tilstand af ejeren, som var taget på ferie.
Katten blev af en dyreværnsorganisation bragt til dyrlægen, som ved den kliniske undersøgelse fandt følgende:
”Katten er indleveret af XX. Kattens ejer har forladt katten og den har været utrivelig gennem længere tid i følge naboer…
Katten er ikke øre- eller chipmærket. Katten er alment meget nedstemt. Kontaktbar. Mager. Hævelse i hele ansigtet symmetrisk omkring mandiblen. Purulent eksudat fra begge øjne, Konjunctiva ødematøs.
Slimhinder let blege, normal CRT. Hydreringsgrad: nedsat
Sår og kradsemærker samt arvæv ned af halsen og på pinnae Hårtab på halsen og ned langs siderne
Lnn mandibulare + popleteus: forstørret
Auskulation: hjerte iab
Lunge: forøget vesiculær respiration.
Temp 38,0
Mundhulen: iab
Katten er ikke kastreret
Obs; FlV/felv, med sekundær øvre luftvejsinfektion
VURDERING:
… Det vurderes at lidelsen har stået på i minimum 4 uger da hudforandringer/kradsemærker i ansigtet er af kronisk karakter- dvs over 4 uger, muligvis længere tid.
Ydermere er katten for tynd…
Katten aflives i henhold til dyreværnsloven”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kattens situation har været tydelig og let erkendelig, og for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den, da sygdommen opstod, var blevet bragt til dyrlæge med henblik på undersøgelse og behandling eller aflivning, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at katten, ved igennem længere tid, at være unddraget dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, samt ved at være efterladt og overladt til at klare sig selv, så den ved dyrlægeundersøgelsen fremstod mager og nedstemt med hævelse af hele ansigtet, voldsom øjeninfektion, blege slimhinder, og med sår, rifter, ar og hårtab på store dele af kroppen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at katten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. § 2 og § 3 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. § 1 og § 2).