2019-24-0151-00051

Syg tyrekalv transporteret til slagtning – transporteret separeret fra de andre dyr under transporten

02-06-2020

Skrivelse af 22. november 2019 fra Sydøstjyllands Politi (3700-89110-00244-18).
En tyrekalv fandtes ved det levende syn på slagteriet at være syg med lungebetændelse. Ejer oplyste, at omhandlende tyrekalv skulle transporteres særskilt, idet den var lidt svækket og ikke havde god trivsel. Den havde ikke været behandlet i besætningen. Chauffør/vognmand oplyste, at han læssede den alene i løbet af natten og havde ikke fundet noget unormalt.

Rådet udtalte 2. juni 2020:

Spørgsmål 1:

Kan Det Veterinære Sundhedsråd (Rådet) ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, hvad normaltemperaturen er for en lignende tyrekalv?

Svar ad 1:

Af CHR registret fremgår det, at kalven er født 1. oktober 2017. Tyrekalven leveres d. 29. august 2018 til slagteriet og er således ca. 11 måneder gammel. Ungdyr af den alder har en normaltemperatur i området 38-40 0C. Dette skal ses i sammenhæng med dyrets kliniske status.

Spørgsmål 2:

Kan Rådet ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om tyrekalven ved indlevering på slagteriet havde kronisk lungebetændelse?

Svar ad 2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 4. september 2018:

”Undertegnede embedsdyrlæge foretog levende syn af ovennævnte tyrekalv efter af­læsningen og kunne her konstatere, at dyret var akut sygt af kronisk lungebetændel­se. Dette manifesterede sig som stærkt forøget respirationsfrekvens på ca. 40-45 gange/minut, åbning af mund og fremstrakt tunge ved hver respiration, skumdannelse og fråde omkring mulen og frembringelse af en hvæsende/rallende lyd ved hver re­spiration.

Det observeredes desuden, at øjnene lå dybere end normalt i øjenhulerne som tegn på et kompromitteret kredsløb, samt at kalven, bevægede sig meget stille og roligt og ikke som normalt forsøgte at holde naturlig sikkerhedsafstand til mennesker…. Temperaturen måltes til 39.1 grader…”.

Medsendte video understøtter dyrlægens beskrivelse af, at tyrekalven respirerede med åben mund, skumdannelse og fråde omkring mulen. Endvidere kunne der ses stærk anvendelse af bugmuskulaturen ved eksspiration.

Af sagsakterne fremgår følgende af afhøringen af besætningsejeren ”Omhandlende tyrekalv i sagen skulle transporteres særskilt, idet den var lidt svækket og ikke havde god trivsel. Den har ikke været i behandling i besætningen”.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyrekalven blev leveret til slagtning efter et sygdomsforløb i besætningen, der ifølge ejer havde medført mistrivsel. Ved ankomst til slagteriet var kalvens almenbefindende stærkt påvirket med udpræget respirationsbesvær foreneligt med symptomer fra en luftvejslidelse.

Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, hvorvidt tyrekalven havde en kronisk lungebetændelse.

Spørgsmål 3:

Kan Rådet ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om tyrekalven var ’’akut syg af kronisk lungebetændelse”?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Hvis der svares nej til spørgsmål 2 og eller 3, kan Rådet ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om tyrekalven var syg og i givet fald, hvad den fejlede?

Svar ad 4:

Af sagens akter fremgår, at tyrekalven var lidt svækket og ikke havde god trivsel. Den havde ikke været diagnosticeret eller behandlet i besætningen. Rådet finder på denne baggrund, at kalven har været i syg i besætningen over længere tid. Rådet kan ikke udelukke, at de af embedsdyrlægens beskrevne symptomer er forværret under transporten. Se endvidere svar ad 2. Rådet kan ikke yderligere udtale sig om, hvad der lå til grund for symptomerne, der blev observeret ved ankomst til slagteriet.

Spørgsmål 5:

Hvis der svares ja til spørgsmål 2, 3 og/eller 4 kan Rådet da vurdere, hvor længe tyrekalven har været syg, og om dette har været kendeligt?

Svar ad 5:

Lægges svar ad 2 og 4 til grund, finder Rådet, at kalven har været syg i længere tid, idet ejer vurderer kalven som ”lidt svækket og ikke havde god trivsel”.

Spørgsmål 6:

Kan Rådet ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om kalven har været transportegnet til en skånetransport, hvor den blev transporteret sær­skilt?

Svar ad 6:

Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at kalven ikke burde have været transporteret, heller ikke som skånetransport.

Spørgsmål 7:

Hvis tyrekalven ikke vurderes transportegnet, kan Rådet da ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om tyrekalven ved at blive transporte­ret som beskrevet har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvar­lig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 7:

Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at tyrekalven under læsning og transport har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at kalven under læsning og transport har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 8:

Kan Rådet ud fra det ovenstående sammenholdt med sagens bilag og den vedlagte videooptagelse vurdere, om tyrekalven burde have været aflivet i besætningen?

Svar ad 8:

Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at kalven i besætningen burde have været isoleret i en sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Spørgsmål 9:

Hvis der svares ja til spørgsmål 8, kan Rådet da vurdere, om tyrekalven, ved ikke at blive aflivet i besætningen, har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 9:

Lægges svar ad 2 og 8 til grund, finder Rådet, at kalven, ved ikke at være sufficient behandlet, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og den er ikke behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 10:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 10:

Nej.

Afgørelse:

Transportør/chauffør:
Påtaleopgivelse begrundet i, at anklagemyndigheden efter en konkret vurdering ikke fandt, at de tiltalte ville blive fundet skyldige i at have udvist strafbar uagtsomhed i forbindelse med transport af kalven, idet anklagemyndigheden ikke fandt, at det kunne bevises, at de havde handlet uagtsomt.

Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1) nugældende bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1/2005 (transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, punkt 1 og 2, ved i besætningen at have behandlet en kalv uforsvarligt, idet den ikke fik passende behandling, ligesom den ikke var egnet til transport til slagteriet grundet sygdom, alt hvorved kalven ikke blev passet i overensstemmelse med dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom den blev udsat for smerte, lidelse og angst. 

Afgjort ved bødeforelæg på 13.000 kr.