Rådet udtalte 13. januar 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris 1 og gris 2 lægges til grund, har de pågældende dyr den 30. oktober og i tiden op til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 6. marts 2018, at embedsdyrlægen ved kontrol i en svinebesætning observerede 2 syge slagtesvin i et aflukke i laden. ”Ejer oplyste, at han havde flyttet dyrene hertil fra de andre staldafsnit. Dyrene havde ikke adgang til vand, men ejer oplyste, at han vandede dyrene løbende. Da dyrene blev tilbudt vand under kontrollen, var de tørstige og drak længe.”
Svin nr. 1:
”Grisen var et større slagtesvin på ca. 120 kg men synligt mager og let afkræftet. Grisen ville helst ligge ned trods opdrivning, hvilket er en unaturlig adfærd for et svin. Den havde svært ved at rejse sig trods opdrivning og skulle have hjælp for at komme op. Grisen var stort set ude af stand til at tage støtte på begge forben (mest udtalt på venstre forben) som tegn på stærke smerte. Den måtte gå med understillede bagben eller med støtte på sine forknæ. Omkring begge albueled var der faste og ikke varme hævelser, og leddene syntes stive… Ud for begge albuer havde grisen mindre tryksår som tegn på, at den har ligget meget ned de sidste uger.
Ejer har ifølge det oplyste ikke haft dyret tilset af en dyrlæge eller haft dyret i medicinsk behandling.
Ud fra hævelsernes omfang og fasthed samt grisens huldmæssige stand vurderes det, at tilstanden har stået på i mindst 2 uger… Ejer valgte at aflive grisen ved kontrollen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det, da sygdommen opstod, var blevet tilset af en dyrlæge og/eller behandlet, alternativt aflivet før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvin nr. 1, ved at være unddraget adgang til vand, dyrlægetilsyn, sufficient behandling eller aflivning, så det ved kontrollen fremstod tørstig, mager og afkræftet, samt ude af stand til at tage støtte på forbenene og rejse sig ved egen hjælp, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvin nr. 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Slagtesvin nr. 2:
”Grisen var et større slagtesvin på ca. 160 kg. Grisen havde et stort og spændt navlebrok opmålt til 27x14 cm og havde et større og ældre u-formet sår på bunden af broksækken, som kan skyldes slid, tråd eller traume fra inventar. Såret havde udviklet volddannelse, bindevæv og granulationsvæv og vurderes at være mindst 10 dage gammelt… Ejer oplyste, at grisen var flyttet til laden fra et andet staldafsnit. Ejer valgte at aflive grisen ved kontrollen.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse, straks skal flyttes i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes løbende vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal de tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Slagtesvin nr. 2 har under opholdet i besætningen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte udeblev uden at sende dokumentation til retten for lovligt forfald. Retten anså derfor tiltalte for at have tilstået forholdet. På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, jf. bekendtgørelse nr. 816 af 15. juni 2023 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 22, stk. 1, jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om beskyttelse af svin § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 22.
Tiltalte blev straffet med bøde på 5.000 kr. Bøden blev nedsat grundet lang sagsbehandlingstid.