Rådet udtalte 7. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade de to svin med sår på brokken gå i besætningen gennem flere uger, uden at give svinene en sufficient behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 19. januar 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede to slagtesvin med navlebrok med sår på broksækken. Svinene, der var ledsaget af en attest vedrørende transport af brokgrise, blev transporteret sammen med tre andre svin med navlebrok adskilt fra de øvrige svin på vognen.
Ved undersøgelse af svinene observerede embedsdyrlægen følgende:
Svin nr. 1 (sygenr. D12K):
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en hævelse på navlestedet med et slidsår på undersiden. Dyret var af normalt huld og havde en normal temperatur på 38,6 grader celcius.
Ved berøring af grisen, blev den lettere urolig, herunder også ved palpering af hævelsen.
Ved palpering af hævelsen på navlestedet, mærkedes denne fast, spændt og var ikke reponibel (indholdet kunne ikke skubbes tilbage i bughulen)…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, viste det sig, at hævelsen var et enterocystom (cystedannelse) af multicystisk struktur og med serøst og serohæmorrhagisk (vævsvæske tilblandet blod) indhold i cysterne. Enkelte steder fandtes der frisk blødning og blodansamlinger, bl.a. i forbindelse med brokporten, hvorigennem cystedannelserne var i forbindelse med bughulen, jf. foto nr. 17 … Cystedannelsen var formet, så der var en næsten cirkulær dannelse i broksækken på ca. 14 cm i diameter og en anden næsten cirkulær dannelse i bughulen på ca. 12 cm i diameter. Midten mellem disse to dannelser var klemt sammen af kanten på brokporten, hvor der var sket total sammenvoksning med cystedannelserne, således, at disse ikke kunne bevæges i forhold til brokporten. Se foto nr. 12 og 13 …
Dyret havde højgradig udbredt muskeldegeneration i alle store muskelgrupper samt i bl.a. bug- og intercostalmuskulatur og på den baggrund blev slagtekroppen kasseret. Se foto nr. 15…”
Svin nr. 2 (sygenr. D13K):
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en hævelse på navlestedet med et slidsår på undersiden på den fremadpegende spids på hævelsen, jf. foto nr. 19, 20, 21… Dyret var af normal huld og havde en normal temperatur på 38,7 grader celcius.
Grisen var igennem hele undersøgelsen urolig, og undveg ved berøring.
Ved palpering af hævelsen på navlestedet, mærkedes denne fluktuerende og delvis reponibel (indholdet kunne delvis skubbes tilbage i bughulen)…
Efter aflivning af dyret var hævelsens indhold fuldt ud reponibel (indholdet kunne skubbes tilbage i bughulen).
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, viste det sig, at hævelsen var et regulært navlebrok… På undersøgelsestidspunktet var broksækkens indhold evakueret til bughulen.
Ved sektion af sårdannelsen fandtes herunder en blodansamling på ca. 2 cm i diameter og i forbindelse hermed (ved kanten af blodansamlingen og under såret) rigelige mængder arvævsdannelse… Se foto nr. 32, 33 og 34…
Dyret havde højgradig og udbredt muskeldegeneration i alle store muskelgrupper og på den baggrund blev slagtekroppen kasseret. Se foto nr. 29…”
Materiale fra de to svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
””D12K”
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 11 cm og en diameter på ca. 16 cm. Udposningen fandtes i relation til fem dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje fra navleområdet. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit på ca. 19 cm midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration, hvorpå indsnittet gik igennem, således at ulcerationen var delt i to. Uulcerationen målte ca. 7 x 4 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5-1,0 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 5 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholdende ødematøst bindevæv og multiple cyster med et serohæmorrhagisk indhold.
”D13K”
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 12 cm og en diameter på ca. 17 cm. Udposningen fandtes i relation til præputium samt syv dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje fra navleområdet. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit på ca. 13 cm midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration, hvorpå indsnittet gik igennem, således at ulcerationen var delt i to. Ulcerationen målte på den ene side af indsnittet ca. 1 cm i diameter og på den anden side ca. 0,9 x 1,5 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5-1,0 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 8 cm.
Fra begge præparater blev der udtaget prøver fra ulcerationerne til histologisk undersøgelse. Den histologiske undersøgelse bekræftede, at der var tale om granulationsvævsdannelse.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen fra præparatet mærket med ”D12K” er sæde for et hernierende enterocystom og et sår på dettes ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes såret på udposningens overflade at have en alder på flere uger.
Udposningen på bugvæggen fra præparatet mærket ”D13K” er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og et sår på dettes ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes såret på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives/slagtes.
Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig samt ejer bekendt. Deres situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen.
Såfremt svinene var flyttet til korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, finder Rådet, at de under opholdet i besætningen og til trods for ophold i korrekt indrettet sygesti, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at slagtesvinene i det tilfælde har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Såfremt svinene ikke var flyttet til korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, finder Rådet, at de under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at slagtesvinene i det tilfælde har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at de to slagtesvin ved dyrlægens syn af grisene den 24. september 2018 må antages at have haft sår på broksækken af en sådan karakter, at dyrene har været uegnet til transport, jf. Det veterinær Sundhedsråds udtalelse af 17. februar 2009. I bekræftende fald skal jeg anmode om en begrundelse for denne vurdering, navnlig under hensyntagen til dyrlæge D1s forklaring iflg. politirapport.
Svar ad 2:
Af sagsakterne fremgår, at besætningsdyrlægen d. 24. september 2018 udfærdigede en attest vedrørende transport af brokgrise på 9 svin angivet med øremærkenummer, herunder svin nr. 1 og 2.
Af sagsoplysningerne fremgår endvidere, at besætningsdyrlægen ikke havde ”skønnet, at nogen af grisene var uegnede til transport på besigtigelsestidspunktet.”
Embedsdyrlægen konstaterede ved det levnede syn på slagteriet d. 25. september 2018, at der fra besætningen blev leveret to svin, som havde navlebrok og sår på broksækken. De var ledsaget af brokattest. Svinene var urolige under den kliniske undersøgelse, hvor embedsdyrlægen bl.a. fandt, at brokkenes indhold ikke kunne reponeres (skubbes tilbage til bughulen).
Materiale fra de to svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på KU SUND, der fandt, at sårene på broksækkene havde en alder på flere uger.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet det ikke sandsynligt, at svin nr. 1 og 2 d. 24. september 2018 har fremstået med navlebrok med sår på broksækkene af en karakter, der gjorde dem egnede til transport til slagteriet, idet sårene på broksækkene ikke var afhelede, men havde en alder på flere uger.
Spørgsmål 3:
Vurderer rådet, at de 2 slagtesvin har været uegnet til transport den 25. september og i bekræftende fald, finder rådet da, at svinene i forbindelse med transporten ikke har været behandlet omsorgsfuldt og ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i givet fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling at transportere svinene.
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svin nr. 1 og 2, under læsningen og transporten til slagteriet, uanset at de var transporteret som skånetransport sammen med tre andre svin, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt rådet vurderer, at sårene på svinene har været tilstede ved dyrlæge D1s undersøgelse af svinene den 24. september 2018 og at svinene på den baggrund var uegnet til transport, finder rådet da, at det har været i overensstemmelse med god dyrlægelægepraksis at udstede attest på grisene med sår på brokket.
Svar ad 4:
Rådet forstår spørgsmålet således ”Såfremt rådet vurderer, at sårene på svinene har været tilstede ved dyrlæge D1s undersøgelse af svinene den 24. september 2018 og at svinene på den baggrund var uegnet til transport, finder rådet da, at dyrene, ved at dyrlægen udstedte attest på grisene med sår på brokket, har været udsat for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig med karakter af mishandling”.
Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at besætningsdyrlægen d. 24. september 2018 har foretaget en fejlvurdering ved undersøgelsen af svin nr. 1 og 2.
Rådet finder, at såfremt svinene er blevet transporteret på basis af dyrlægens erklæring, har dette medført at svinene under transporten har været udsat for smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Alle tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6), jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. l, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b:
- For besætningsejers vedkommende ved d. 25. september 2018 og i tiden op til som besætningsejer på besætningen at have behandlet 2 svin uforsvarligt, idet dyrene havde gået i besætningen i et par uger, selvom svin 1 havde et ca. 14 x 15 cm stort navlebrok med slidsår på undersiden af brokket og svin 2 havde et ca. 15 x 16 cm stort navlebrok med sår, uden at slagtesvinene havde faet en passende behandling eller var blevet aflivet, ligesom svinene den 25. september 2018 blev transporteret fra besætning til slagteri.
- For dyrlægens vedkommende ved som praktiserende dyrlæge i besætningen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet to slagtesvin groft uforsvarligt, idet tiltalte udfærdigede en attest vedrørende transport af brokgrise, hvoraf blandt andet fremgår at de to svin, nævnt i forhold 1 var egnet til transport, hvorefter svinene d. 25. september 2018 blev transporteret fra besætning til slagteri.
- Dyrlæge endvidere tiltalt for overtrædelse af dyrlægelovens § 8, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, ved som praktiserende dyrlæge, at have undladt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i gerningen som dyrlæge, idet han d. 24. september 2018 var på besætningen, hvor han undersøgte nogle slagtesvin, herunder de under forhold 1 beskrevne svin, uden at dyrenes tilstand blev afhjulpet, ligesom han udfærdigede en attest om at dyrene var egnet til transport.
- For dyrlægepraksis’ (selskabets) vedkommende ved at være ansvarlig for, at dyrlægen d. 24. september 2018 i besætningen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, behandlede to slagtesvin groft uforsvarligt, idet dyrlægen udfærdigede en attest vedrørende transport af brokgrise.
Vedr. forhold 1
Retten fandt på baggrund af vidneforklaringerne fra de to embedsdyrlæger, de optagne fotos, anmeldelsen og de fremlagte erklæringer, at de to svin på grund af store navlebrok med komplikationer i form af sår ikke var egnede til transport, at dyrene havde gået med disse i et par uger, og at de også havde været til stede, da dyrene blev transporteret fra besætning til slagteri.
Retten fandt, at tiltalte burde have opdaget sårene og burde have vidst, at grisene ikke var transportegnede. Den udstedte transportattest fritog ikke tiltalte for ansvar.
Retten fandt, at tiltalte, ved at lade dyrene gå i besætningen med store navlebrok med komplikationer havde behandlet disse uforsvarligt, og at han ved at lade dem transportere, selvom de ikke var transportegnede, havde behandlet dem groft uforsvarligt.
Besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr.
Vedr. forhold 2 og 3
På baggrund af vidneforklaringerne fra de to embedsdyrlæger, de optagne fotos, anmeldelsen og de fremlagte erklæringer lagde retten til grund, at de to svin på grund af store navlebrok med komplikationer i form af sår ikke var egnede til transport, og at sårene også havde været til stede, da tiltalte udfærdigede en attest om at dyrene var egnede til transport.
Retten fandt, at tiltalte ved en undersøgelse af grisene burde have opdaget sårene på broksækkene og ikke burde have udstedt transportattesten d. 24. september 2018.
Tiltalte var herefter skyldig i forhold 2 og 3.
Tiltalte blev d. 6. december 2019 idømt en straf på fængsel i 40 dage for overtrædelse af dyreværnsloven og dyrlægeloven, der var gjort betinget med en prøvetid på 1 år. Forholdene i nærværende sag var begået, før den betingede dom, og der blev derfor i medfør af straffelovens § 61, stk. 1 fastsat en fællesstraf. Da nærværende sagsforhold ikke kunne antages at ville have udløst en højere straf, hvis de havde været til pådømmelse sammen med forholdene i dom af 6. december 2019, blev tiltalte ikke pålagt en yderligere straf.
Vedr. forhold 4
Retten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet skulle betale en bøde på 25.000 kr.