2020-24-0152-00197

Tolv slagtesvin med halesår transporteret uden at være separeret fra de øvrige dyr

17-07-2020

Skrivelse af 10. januar 2020 fra Midt- og Vestsjællands Politi (1200-89110-00009-19).
På fem transporter, foretaget af samme transportvirksomhed, fordelt på to dage, fandtes i alt 12 slagtesvin med halesår. Slagtesvinene var ikke transporteret separeret fra de andre svin under transporten. Embedsdyrlægen vurderede, at dyrene var egnet til skånetransport.

Rådet udtalte 17. juli 2020:

Spørgsmål 1:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af det objektivt konstaterbare i det vedlagte materiale, herunder særligt fotomaterialet i bilag 2-6 til 2-9, oplyse, om slagtesvinene ved modtagelsen på slagteriet kan have været transportegnede. I forhold til slagtesvinenes tilstand bemærkes, at disse, ud over halesår - ifølge embedsdyrlægen - alle havde et upåvirket almenbefindende, jf. bilag 2 (Fødevarestyrelsens politianmeldelse).

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. januar 2019:

”Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:

Læs 1: Ved den kliniske undersøgelse af de levende svin kunne det konstateres at
Dyr nr. 1 havde et halesår med frisk blødning (Bilag 6, foto 2 og 6).

Dyr nr. 2: havde stumphale med halesår uden sårskorpe (Bilag 6, foto nr. 3).

Dyr nr. 3: havde et halesår med frisk blødning (Bilag 6, foto nr. 4).

Dyr nr. 4: havde et halesår uden sårskorpe (Bilag 6, foto nr. 7).

Læs 2: Ved den kliniske undersøgelse af de levende svin kunne det konstateres at
Dyr nr. 1: havde et halesår uden sårskorpe (Bilag 6, foto nr. 10 og 12).

Dyr nr. 2: havde en kort hale med halesår uden sårskorpe (Bilag 6, foto nr. 11).

Læs 3: Ved den kliniske undersøgelse af de levende svin kunne det konstateres at
Dyr nr. 1: havde et halesår med delvis afstødt sårskorpe Bilag 7, foto nr. 2-3).

Dyr nr. 2; havde et halesår med et større område uden sårskorpe og med frisk blødning (Bilag 7, foto nr. 4­-5)

Læs 4: Ved den kliniske undersøgelse af de levende svin kunne det konstateres at
Dyr nr. 1: havde en stumphale med sår samt bylder omkring haleområdet (Bilag 8, foto 2).

Læs 5: Ved den kliniske undersøgelse af de levende svin kunne det konstateres at
Dyr nr. 1: havde en stumphale med halesår med sårskorpe på (Bilag 9, foto nr. 6).

Dyr nr. 2: havde en stumphale med halesår med delvis afrevet sårskorpe på (Bilag 9, foto nr. 7)

Dyr nr. 3: havde halesår med frisk blødning (Bilag 9, foto nr. 8).

Dyr nr. 4: havde en stumphale med halesår med sårskorpe på (Bilag 9, foto nr. 5; gris længst til venstre).

For alle 5 leverancer gør sig gældende at dyrene i øvrigt havde upåvirket almenbefindende, men virkede uvillige til at lade sig berøre på bagkrop og hale.

På baggrund af de konstaterede fund vurderes det, at dyrene ikke havde været egnet til almindelig transport, men derimod kun havde været egnet til transport under ekstra hensyn med et ekstra tykt lag egnet strøelse, samt adskilt fra de raske dyr på vognen (skånetransport).

Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering at halesårene vedrørende ovennævnte dyr har været til stede og erkendelig for transportør (chauffør) i forbindelse med pålæsningen af dyrene.”

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de 12 slagtesvins tilstand har været tydelig og let erkendelig og, at slagtesvin 1, 2 og 3 på læs 1 og slagtesvin 1 og 3 på læs 5 ikke var egnede til almindelig transport, men kunne have været transporteret som skånetransport, og at de, ved at være læsset og transporteret uden at være separeret fra øvrige svin, har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de øvrige svin og mod vognens sider.

Rådet finder, at slagtesvin 1 og 2 på læs 3 og slagtesvin 1 på læs 4, slagtesvin 2 på læs 5 ikke var egnede til transport, og at de under transporten har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de øvrige svin og mod vognens sider.

Rådet finder det ikke muligt ud fra det forelagte at vurdere, hvorvidt slagtesvin 4, læs 5 var egnet til transport.

Spørgsmål 2:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om et slagtesvin med et helet halesår er egnet til transport, når det i øvrigt bemærkes, at slagtesvinene, ud over halesåret, har et upåvirket almenbefindende, jf. bilag 2. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at Det Veterinære Sundhedsråd i bilag 2-15 udtaler, at

Dyr med upåvirket eller kun i mindre grad påvirket almenbefindende i forbindelse med mindre smertevoldende lidelser som tilskadekomst, afhelede eller lokale betændelsestilstande og lettere haltheder samt gangbesvær forårsaget heraf, kan transporteres levende, såfremt dyret ikke påføres yderligere lidelse på grund af transporten.

Svar ad 2:

Ved et helet sår forstås, at såret er fuldt dækket af overhud.

Rådet finder, at slagtesvin med et helet halesår, som ellers ikke har andre lidelser og har et upåvirket almenbefindende, er egnede til transport.

Spørgsmål 3:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af det objektivt konstaterbare i det vedlagte materiale oplyse, om det er sandsynligt, at tilstanden på halebiddene er blevet forværret under transporten og i givet fald hvorledes. Særligt bedes den sagkyndige oplyse, om det er sandsynligt, at et halebid med sårskorpe som følge af transport "udvikler sig" til et åbent sår.

Svar ad 3:

Rådet finder det sandsynligt, at sårskorpen er ”afrevet” ved bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider, således at læsionerne, som endnu ikke var helede, fremstod som beskrevet.              

Spørgsmål 4:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af besvarelsen af ovennævnte spørgsmål og med henvisning til Det Veterinærfaglige Sundhedsråds angivne kriterier oplyse, om slagtesvinene ved pålæsningen med sikkerhed ikke kan have været transportegnede.

Svar ad 4:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 5:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt det har været umiddelbart synligt ved pålæsningen af omkring 200 slagtesvin pr. transport, at de pågældende slagtesvin havde halesår, når der henses til den adfærd, der er karakteristisk for svin i situationer svarende til pålæsning, herunder f.eks. frygt og/eller flokinstinkt.

Svar ad 5:

Dyr, der bevæger sig i flok, klumper sig sammen, støtter sig op af hinanden og bevæger sig fremad i ensartede ryk, kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligt at konstatere halthed samt hævelse og rødme på ben/klove og hale hos det enkelte dyr.

Indretning og lysforhold på et læsningsområde skal derfor være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af chaufføren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken. Er der afsat tilstrækkelig tid til læsningen, og er pålæsningsfaciliteterne korrekt indrettede, kan svins flokinstinkt udnyttes på en måde, der gør det muligt samtidigt at identificere og frasortere eventuelt ikke transportegnede svin.

Spørgsmål 6:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om sagens faktum i øvrigt giver den sagkyndige anledning til at fremkomme med bemærkninger i relation til slagtesvinets transportegnethed.

Svar ad 6:

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge- eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Tiltalefrafald.

Begrundelsen for afgørelsen var, at overtrædelserne ikke kunne medføre højere straf end bøde, og at Landsretterne i lignende sager har givet transportvirksomheder strafbortfald for uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse med transport af de pågældende dyr.