Rådet udtalte 14. september 2020:
Spørgsmål 1:
Var kvien i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden ved slagtningen?
Svar ad 1:
Efter slagtning af en kvie konstaterede embedsdyrlægen, at kvien var drægtig med en tyrekalv af krydsningsrace. Fosteret havde en vægt på 41,52 kg, en længde fra panden til halerod på 86 cm og størrelsen af børknuder var på 13 x 6,5 x 3 cm. Ved nærmere undersøgelse af fosteret konstateredes ”.. at fosteret havde tandfrembrud, hvor slimhinden var gennembrudt af 3 fortænder i hver side af undermunden, og at pelsen var veludviklet og lang som hos et foster tæt på fødsel, jf. foto nr. 1-16”.
Rådet finder, at et foster med en vægt på 41,52 kg, længde fra panden til halerod på 86 cm, gennembrud af 3 fortænder i hver side af undermunden og veludviklet og lang pels, er foreneligt med, at fosteret var i den sidste del af sin udvikling. Rådet finder det sandsynligt, at fosteret var i den sidste 1/10 af sin udvikling, men kan ikke angive graden af sandsynlighed, idet der ikke findes videnskabelige undersøgelser, som entydigt kan afgøre dette.
Spørgsmål 2:
Kan det ses på en kvie, at den er drægtig?
Svar ad 2:
I den største del af drægtighedsperioden kan det ikke ses, at en kvie er drægtig, men fra omkring 6. drægtighedsmåned tiltager yveret gradvist i størrelse som forberedelse på den kommende laktation, og der kan udvikles ødem i yver og patter. Man kan hos nogle dyr, dog afhængig af forhold som moderdyrets størrelse og ernæringstilstand, fosterets størrelse og dettes placering i livmoderen, sidst i drægtigheden erkende et øget bugomfang. Umiddelbart inden kælvning afslappes bækkenligamenter (lødning).
Spørgsmål 3:
Kan landmanden på andre måder observere, at en kvie er drægtig?
Svar ad 3:
Manglende brunst er en indikator på, at en kvie er drægtig. For at konstatere at dyret er drægtigt, kan der foretages en palpation af de indre kønsorganer med tilhørende strukturer, hvilket typisk udføres af en dyrlæge eller en inseminør.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har … derved udsat koen for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag med sikkerhed udtale sig om en eventuel grad af uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Såfremt der foreligger en inseminerings- eller bedækningsdato for den pågældende kvie, eksempelvis registreret i Dyreregistrering på insemineringstidspunktet, kan den eksakte drægtighedsdag ved slagtningen beregnes.
Afgørelse:
Besætningsejer påtaleopgivet.
Anklagemyndigheden fandt ikke, at besætningsejer ville blive fundet skyldig i at have fået transporteret og slagtet en højdrægtig ko. Det fremgik af CHR-registeret, at koen senest havde kælvet den 5. januar 2019. Besætningsejeren købte koen af et konkursbo i februar 2019.
Den gennemsnitlige drægtighedsperiode for kvæg er 282 dage. Da koen blev slagtet den 26. august 2019, var der gået 233 dage, siden den havde kælvet. Derfor vurderede anklagemyndigheden ikke, at besætningsejer havde grund til at tro, at koen kunne være i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.