2019-24-0152-00151

Tre svin med store navlebrok med sår transporteret til samlested

02-04-2020

Skrivelse af 15. oktober 2019 fra Nordjyllands Politi (5100-89137-00006-19).
Tre svin med alvorlige sår på navlebrok blev transporteret til samlested. De var ikke transporteret adskilt og blev aflivet umiddelbart efter den kliniske undersøgelse.

Rådet udtalte 2. april 2020:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade dyrene gå i besætningen med de beskrevne lidelser uden at give dyrene en sufficient behandling eller lade dyrene aflive derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 1:

Indledningsvis skal det anføres, at der ikke foreligger afhøring af besætningsejer og chauffør. Rådets udtalelse baseres derfor alene på embedsdyrlægens observationer og obduktionsattesten.

Det fremgår af anmeldelse af 14. marts 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på samlestedet observerede følgende:

”Gris 1
En 12-14 ugers gris på ca. 30 kg, normal af huld… Broksækken blev vurderet til ca. 10 cm i diameter med et ca. 8 cm stort hul ind til bughulen. Ud af hullet hang sort, dødt bughulevæv og tarme indehol­dende gødning, hvor tarmvægen var sort/mørkbrun som døende væv. Der var således tale om et alvorligt åbent sår.

Døende mørkebrunt tarmvæv og sprængt broksæk kan ses ved inkarceration og strangulation, en tilstand hvor tarme klemmes inde i broksækken og afsnøres.

Gris 2
En 12-14 ugers gris på ca. 32 kg, velnæret… Broksækken blev vurderet til ca. 11 cm i diameter (stort brok) med et ca. 10 centimeter stort cirkulært sår på undersiden. Midt i såret fandtes brokkanalen, som ikke indeholdt tarme men en del små bylder. Brokka­nalen var stadig åben… Brokkanalens vægge blev vurderet til at være ca. 4,5 cm tykke af den type væv, som dannes ved kronisk irritation. Der var således tale om et alvor­ligt åbent sår.

Et åbent sår under bugen vil give smerte og ubehag, hver gang grisen lægger sig.

Gris 3
En 12-14 ugers gris på ca. 26 kg, lidt under middel af huld… Broksækken blev vurderet til ca. 11 cm i diameter (stort brok) med et ca. 3 cm stort overfladisk sår. Under det overfladiske sår føltes vævet fortykket. I live vægrede grisen sig mod berøring af dette område, hvilket kan være tegn på smerte. Efter aflivning kunne det konstateres, at broksækken var udfyldt af ikke-afsnørede, normalt udseende tarme.”

Materiale fra de tre svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Præp 1.:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 6 cm og en diameter på ca. 12,5 cm. Udposningen fandtes i relation til to dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration, som stedvist var belagt med granulationsvæv. Ulcerationen målte ca. 7 cm i diameter. I midten af ulcerationen fandtes et nekrotiserende område på ca. 4 x 3 cm. Efter indsnit i ulcerationen fandtes det nekrotiserende område at have en tykkelse på ca. 2,5 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse varierende fra ca. 0,5-1,0 cm samt bindevæv med en tykkelse varierende fra ca. 3-4 cm.

På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3,5 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholden­de to til tre cystedannelser.

Præp 2:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 4 cm og en diameter på ca. 9,5 cm. Udposningen fandtes i relation til tre dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration belagt med granulationsvæv. Ulcerationen havde en diameter på ca. 3,2 cm. Efter indsnit i ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,6 cm.

På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 4,5 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk.

Ved inspektion af det påsiddende øre fandtes en ulceration ved ørebasis på ca. 3 x 1,5 cm.

Præp 3:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 5,5 cm og en diameter på ca. 11,5 cm. Udposningen fandtes i relation til to dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær nekrotiserende og sekvestrerende ulceration med en diameter på ca. 6 cm. I ulcerationen fandtes rester af nekrotisk væv, der var foreneligt med oment. Efter indsnit i ulcerationen fandtes det nekrotiserende område at have en tykkelse på ca. 5,5 cm. Under ulcerationen fandtes bindevæv med en tykkelse varierende fra ca. 0,2-0,7 cm.

På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 2,5 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk.

Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen fra præp. 1 er sæde for et umbilikalt hemie (navlebrok) med cystedannelse og en gra­nulerende og nekrotiserende ulceration på dettes ventrale overflade.

Udposningen på bugvæggen fra præp. 2 er sæde for et umbilikalt hemie (navlebrok) og en granulerende ulceration på dettes ventrale overflade.

Udposningen fra bugvæggen fra præp. 3 er sæde for et umbilikalt hemie (navlebrok) og en nekrotiserende og sekvestrerende ulceration på dettes ventrale overflade.

Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcerationerne på udposningernes overflade alle at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de underkastes løbende vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at besætningsejer/chauffør/ transportvirksomheden ved at have lade dyrene transportere fra besætningen til slagteriet med beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald

Svar ad 2:

Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår følgende:

”… konstateredes tre grise, som ikke var transportegnede… de tre … grise blev leveret som ’spanferkler’ (svin med handelsfejl)… De tre dyr blev transporteret sammen med andre dyr med handelsfejl…”

Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og enten forblive i besætningen og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene ikke var egnede til transport, og at de ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Om besætningsejer/chauffør/ transportvirksomheden derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, samt § 35 stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i transportbekendtgørelsen, jf. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 (vedr. gris 3) og litra b (vedr. gris 1 og 2) i transportforordningen, ved som besætningsejer at have leveret svin til transport fra besætning til eksportsamlingssted, hvoraf tre grise blev vurderet grovere uforsvarligt behandlet og ikke transportegnede, idet de alle havde broksæk med sår, hvoraf to af sårene var åbne sår, et af disse med tarmudfald.

Afgjort ved bødeforelæg på 45.000 kr.

Transportør og chauffør:
Begge påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til forventet straf.

Fødevarestyrelsen har efter anmeldelsen oplyst, at forholdet, hvis det var blevet begået i dag, ikke ville være blev politianmeldt. Anklagemyndigheden besluttede derfor at opgive påtale. Baggrunden herfor var, at det blev vurderet, at retten i tilfælde af domfældelse på baggrund af Fødevarestyrelsens oplysning ville give et strafbortfald. Derfor stod omkostningerne og tiden, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke i rimeligt forhold til denne sanktion.