Rådet udtalte 11. februar 2020:
Spørgsmål 1:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de fremlagte fotos og video lægges til grund, er det da Rådets opfattelse, at den pågældende gris har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 5. april 2019, at embedsdyrlægerne ved kontrol i en slagtesvinebesætning observerede 13 svin, som var mangelfuldt håndteret.
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne observerede følgende syge eller tilskadekomne svin:
Svin nr. 1 (stald 6, ventil 58 højre, foto 1 og 2, video):
”Grisen var liggende, ude af stand til at rejse sig/gå, selv om den blev opfordret til det (med skubben og tilråb). Den rystede og var alment påvirket, virkede nedstemt. Huldmæssigt fremstod den mager med indsunkne flanker tydende på, at den ikke havde ædt for nyligt. Grisen havde hævelser på venstre forben og venstre bagben og havde en streg på ryggen (behandling)…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og for længst skulle have været afhjulpet ved det daglige tilsyn i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge da behandling ikke førte til helbredelse, eller aflivet før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 1, der fremstod rystende, nedstemt, mager med hævelser på venstre for- og bagben samt ude af stand til at rejse sig, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 2 (stald 1, ventil 5, foto 3-6, video):
”Grisen var uvildig til at gå, også når den blev presset. Den var springhalt (kunne slet ikke støtte) på venstre bagben, og den havde en hård, cirkulær hævelse på venstre bagben over hoftepartiet. Post mortem kunne det konstateres, at hævelsen bestod af en byld med pus af ældre beskaffenhed, idet pusset dels var flydende, dels flød i osteagtige mørkere klumper. Samtidig var der begyndende kapseldannelse (bindevævsdannelse) rundt om bylden. Der var adgang ind til ledet, og der fremkom ledvæske i puslommen, og knogleender kunne palperes…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 2, der fremstod springhalt på venstre bagben, der havde en hård cirkulær hævelse ved hoften og uvillig til at gå, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 3 (stald 4, ventil 39, foto 7, video):
”Grisen var springhalt på højre bagben med en hævelse ved knæet, den var støttehalt på højre forben med en hævelse ved albuen. Desuden havde den hævet bagben. Grisen føltes generelt varm, og det vurderes, at den havde feber…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Af anmeldelsen fremgår tillige, at svinet gik i en sti sammen med tre andre svin.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 3, der fremstod springhalt på højre bagben med en hævelse ved knæet, støttehalt på højre forben med en hævelse ved albuen samt et hævet venstre bagben, og føltes varmt ved berøring sandsynligvis som følge af feber, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 3 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 4 (stald 4, ventil 39, foto 8, 9, video):
”Grisen var støttehalt på venstre bagben med en blødere hævelse ved hoften… Grisen var i en sti med reduceret belægning (i alt 4 grise).”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 4, der fremstod støttehalt på venstre bagben med en blød hævelse ved hoften, under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 4 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 5 (stald 4, ventil 39 højre, foto 10, 11):
”Grisen var støttehalt på venstre bagben med en hård hævelse ved kloven, med sår på. Grisen gik i en sti med i alt 3 grise, men stien var ikke indrettet som sygesti med blød bund mv. Grisen havde en rød stibe på ryggen som ejer oplyser er fordi, den er blevet medicinsk behandlet på et tidspunkt…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Af anmeldelsen fremgår tillige, at hævelsen var 5 x 7 cm af størrelse.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge da behandlingen ikke førte til helbredelse eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 5, der fremstod støttehalt på venstre bagben med en 5 x 7 cm stor hård hævelse ved kloven med sår under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 5 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 6 (stald 4, ventil 39, højre, foto 12-14, video):
”Grisen var springhalt på højre forben med en hård hævelse på benet. Grisen gik i en sti med i alt 3 grise, men stien var ikke indrettet som sygesti med blød bund mv. Grisen havde en rød stribe på ryggen som ejer oplyser er fordi, den er blevet medicinsk behandlet på et tidspunkt…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge da behandling ikke førte til helbredelse eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 6, der fremstod springhalt på højre forben med hård hævelse på benet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 6 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 7 (stald 5, ventil 48, foto 15):
”Grisen var støttehalt på venstre forben med en hævelse på benet. Grisen gik i en sti med i alt 23 grise, og stien var ikke indrettet som sygesti med blød bund mv…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Det fremgår tillige af anmeldelsen, at hævelsen på venstre forben var hård ved palpation, og at embedsdyrlægen vurderede svinets prognose for helbredelse for rimelig.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 7, der fremstod støttehalt på venstre forben med hård hævelse på benet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 7 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 8 (stald 5, ventil 48, foto 16, video):
”Grisen var støttehalt på venstre forben med en hård hævelse på benet. Den havde desuden et akut blodøre, dvs. en ansamling af blod i øreflappen, som var varm og øm. Grisen gik i en sti med i alt 23 grise, stien var ikke indrettet som sygesti med blød bund mv…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 8, der fremstod støttehalt på venstre forben med hård hævelse på benet samt med akut blodøre, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 8 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 9 (stald 5, ventil 42, foto 17, 18, 19, video):
”Grisen var støttehalt på venstre forben, med en fast hævelse med et større sår. Såret var tykt, med bindevævsdannelse, og med sprækker/huller ind i såret, hvori der kunne stikkes op til ½ pegefinger ind. Grisen var ikke sat i sygesti.
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 9, der fremstod støttehalt på venstre forben med fast hævelse på benet med et større sår med stor bindevævsdannelse, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 10 (stald 5, foto 20):
”Grisen var støttehalt på venstre bagben med en hård hævelse på benet. Grisen var ikke i sygesti…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 10, der fremstod støttehalt på venstre bagben med fast hævelse på benet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 10 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 11 (stald 6, ventil 59, højre, foto 21, 22):
”Grisen var alment påvirket og ude af stand til at rejse sig. Grisens hale var bidt helt af og ind i ryggen i en sådan grad, at der var en hulning ind med et stort og dybt kronisk sår (håndfladestort). Ved palpation kunne rygsøjlens nederste knogler erkendes i bunden af såret. Udmundingen af endetarmen endte ligeledes i såret, men udmundingen (anus) var svært erkendbar, da såret var betændt, stærkt tilsmudset og med bindevævsdannelser. Dyret var ikke indsat i sygesti…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og for længst skulle have været erkendt ved det daglige tilsyn og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 11, der fremstod alment påvirket og ude af stand til at rejse sig med en hale, der var bidt helt af med en hulning ind med et håndfladestort kronisk, dybt sår, hvor rygsøjlens knogler kunne palperes i bunden og endetarmen (svært erkendbar) udmundede, under opholdet i besætningen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin nr. 11 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 12 (stald 6, ventil 56, foto 23, 24, video):
”Grisen var støttehalt på venstre forben med en hård hævelse på kloven. Grisen var ikke i sygesti… Grisen har en kronisk lidelse (betændelsestilstand) i sin klov…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 12, der fremstod støttehalt på venstre forben med hård hævelse på kloven, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 12 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Svin nr. 13 (stald 6, ventil 59, venstre, foto 25-29, video):
”Grisen var støttehalt på venstre forben med en ca 12 cm stor hævelse på siden af benet ved albuen. Der var sprækker/lommedannelser ind gennem bindevævsdannelserne med gammelt, osteagtigt pus i såret. Grisen var ikke i sygesti…
Det vurderes, at lidelsen har en varighed på ikke under 2 uger.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da lidelsen opstod, var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 13, der fremstod støttehalt på venstre forben med et stort kronisk sår ved albuen med bindevævsdannelse, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 13 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvor længe vurderes grisen at have haft lidelsen?
Svar ad 2:
Rådet finder det ikke på baggrund af de kliniske beskrivelser muligt at vurdere alderen på de forskellige lidelser yderligere i forhold til, hvad der fremgår af embedsdyrlægens vurdering, og skal henvise til svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at der var mangelfuld belysning i flere stalde, fordi lyset ikke virkede, samt at der var overbelægning i næsten 3 ud af 4 stier i den ene stald.
Rådet finder, at manglende belysning og overbelægning, samt en kombination heraf, begrænser muligheden for det nødvendige daglige tilsyn af hvert enkelt dyr, så eksempelvis halte dyr, dyr med brok, sår, nedstemte dyr o.lign., der har behov for at blive flyttet i sygesti/behandlet, nemt bliver overset eller ikke opdages.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i en række forskellige forhold over en længere tidsperiode, herunder både for uforsvarlig, groft uforsvarlig behandling og for mishandling af dyr.
Retten fandt, at samtlige 13 grise var syge, at de var anbragt i en normal sti uden blød bund, og at tiltalte undlod at behandle dem omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres behov, da grisene burde have været tilset af en dyrlæge og været undergivet behandling eller aflivning. Retten fandt at tiltalte havde udsat gris nr. 4 og 7 for uforsvarlig behandling, gris nr. 1-3, 5, 6, 8-10, 12 og 13 for grovere uforsvarlig behandling og gris nr. 11 for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, som beskrevet i udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i forhold til de øvrige forhold.
Tiltalte blev straffet med 60 dages betinget fængselsstraf med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten tog ikke påstanden om ubetinget rettighedsfrakendelse til følge.
Retten fandt, at rettighedsfrakendelsen skulle gøres betinget med en prøvetid på 3 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 3.
Retten lagde på den ene side vægt på tiltalens grovhed, lidelsernes varighed, at tiltalte var klar over det og burde have sikret behandling eller aflivning af grisene. Retten lagde på den anden side vægt på, at tiltalte havde beskæftiget sig med svineproduktion siden 3. januar 2019 uden lignende forhold, at han havde rettet op, og at der alene var tale om ét tilfælde af mishandling, sagens varighed og tiltaltes særlige forhold op til d. 3. januar 2019.