Rådet udtalte 17. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har tyrekalven i forbindelse med transporten derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 16. maj 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en ungtyr (14 måneder), der var tydelig støttehalt. Tyren, som blev transporteret adskilt fra andre kreaturer, blev taget fra til nærmere undersøgelse.
Ved den kliniske undersøgelse af tyren konstaterede embedsdyrlægen, at ”tyren var skæv i krydset … som havde en tydelig hældning til venstre side (se foto 3…)…
Desuden var der abnorm bevægelighed på venstre side af kalvens bækken/øvre lår, hvilket kunne ses ved, at når tyren tog støtte på venstre bagben fremkom en hævelse, idet den var meget uvillig til at tage støtte på benet (se foto nr. 4 …). Kalven havde krummet ryg.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivningen fandt embedsdyrlægen, at ”kalvens lårbenshovedet var brækket helt af (kronisk fraktur af caput femoris)”
Materiale fra tyren blev sendt til undersøgelse på Sektion for Patolog, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet målte ca. 34 x 23 cm. Ved inspektion fandtes ledhovedet (caput femoris) på venstre lårben at sidde fast i hofteledsskålen (acetabulum) via et intakt ligament (lig. capitis ossis femoris). Der fandtes komplet brud (fraktur) igennem vækstlinjen på lårbenshalsen (epifysiolyse), således at ledhovedet ikke længere sad fast på lårbenet. Brudenden på lårbenet var deformeret og stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,1 til 0,2 cm. Omkring hofteleddet fandtes nydannet bindevæv (periartikulær fibrosering) med en tykkelse på op til ca. 4 cm samt knoglenydannelse.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre lårben er sæde for en kronisk fraktur af lårbenshalsen (epifysiolyse). Baseret på tykkelsen af bindevævet vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at tyren ikke var egnet til transport, og at den ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at tyren har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har tyrekalven i besætningen, hvor den ifølge besætningsejeren ikke var tilset af dyrlæge, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af sagens oplysninger fremgår, at tyren for ca. en måned siden var blevet halt, og at den ikke var blevet tilset af dyrlæge.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at den påviste læsion har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen. Tyren burde for længst være tilset af en dyrlæge og aflivet, eller aflivet af besætningsejeren, da skaden blev konstateret. Under sygdomsforløbet i besætningen har tyren igennem uger været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at tyren under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12 jf. § 2 og § 3, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004) artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætning, at have behandlet en kalv groft uforsvarligt med karakter af mishandling i besætningen og under transport.
Retten fandt, under henvisning til at Det Veterinære Sundhedsråd ved Rådets udtalelse ikke var bekendt med tiltaltes forklaring om, hvilken sygdomsbehandling tiltalte foretog i forhold til skadens karakter og den skete bedring af skaden, det ikke bevist, at kalven burde være blevet aflivet i besætningen, og at kalven havde været udsat for højeste grad af smerte.
Retten fandt, at tiltalte inden transporten burde have sørget for, at kalven blev tilset af en dyrlæge. Ved at undlade dette og henset til skadens karakter fandt retten det bevist, at tiltalte ikke havde behandlet kalven omsorgsfuldt under hensyn til kalvens sundhedsmæssige behov, og at tiltalte havde handlet groft uforsvarligt ved at udsætte den for transporten.
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004) artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed, at være ansvarlig for at virksomhedens chauffør i forbindelse med transport af en kalv, udsatte kalven for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet kalven blev transporteret, selvom den ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 45.000 kr.
Bøden afspejler også forhold vedrørende sag nr. 2019-24-0151-00047 (4100-89110-00115-18).
Chauffør:
Tiltalte chauffør fik påtaleopgivelse, idet anklagemyndigheden fandt, at vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som forventedes idømt, hvis retten fandt tiltalte chauffør skyldig.